Røverdatteren *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Vi befinder os i 2020. Ronja lever blandt tyve og røvere, og hendes far af leder af en af de største tyvebander i London. Ronja er hans eneste datter og derfor bestemt til at lede efter ham. Men da hun møder den velhavende William, ændre hendes verden sig. For ud over at være rig og venlig, så gemmer William på en stor hemmelighed, som Ronja for alt i verden gerne vil kende. Hun sætter hele sit liv over styr. I sin søgen får hun kendskab til en dyb hemmelighed, som regeringen og NCE gemmer på. Denne historie er en moderne version af Ronja Røverdatter.

67Likes
99Kommentarer
4490Visninger
AA

10. Bedøvet

Ronja var på vej hjem til William. Hun vidste at han ikke var hjemme, for han var i skole om eftermiddagen. Det var godt. Så kunne hun bryde ind, hvis hun var heldig var Leonora der heller ikke. Men hvis Leonora var der, behøvede hun måske slet ikke at bryde ind. Hun skulle bare spørge om hun måtte være i huset indtil William kom hjem, og så havde hun rigeligt med tid til at se sig omkring.

Huset var stort og hun så på den kæmpe jernport. William havde fortalt at porten gav stød, hvis strømmen ikke var slået fra. Ronja tog en pind op og kastede mod lågen. Der lød bare et blidt DUNK. Ronja gik tøvende hen til lågen og rørte ved den. Intet. Strømmen fra slået frem. Hun sukkede lettet. Hun tog fat i jernstængerne og begyndte at klatre over porten. Det var ikke særlig nemt i kjole.

Hendes kjole hang fast flere gange og hun stønnede irriteret. Endelig kom hun over på den anden side og ladende på jorden. Der var stille. Hun så op mod det store hus og begyndte at løbe op mod det. Hun stoppede ved den store dør og bankede forsigtigt på. Ventede. Ingen ting. Der var stille. Hun kiggede på låsen. Suk. Det var nøgle plus en kodelås.

Hvis hub bare havde været en hacker, så havde hun kunne få den lås op. Hun kunne også bare smadre et vindue, men det ville sikkert udløse en alarm. Hun overvejede at få at få fat i PX, som var ret god til det med at bryde låse op, men så blev døren åbnet. Hun blev så forskrækket at hun næsten faldt på halen. Hun vaklede nogle skridt og så op. Så stivnede hun. Det var Simon der stod i døren. Han smilede venligt.

”Ronja, sikke en overraskelse. Skulle du ikke være i skole?”

”Jeg har nogle aflyste timer i dag.” Løj Ronja og prøvede at tage sig sammen. Men spørgsmål kørte rundt i hovedet på hende.

”Når okay, William er ikke hjemme lige nu, men vil du indenfor?” Spurgte Simon venligt.

Ronja nikkede og skyndte sig forbi Simon. Han var iklædt en hvid skjorte og et par sorte bukser. Han havde ikke sit fornemme jakkesæt på. Ronja så på ham da han lukkede døren.

”Jeg troede De var på arbejde.”

”Jeg arbejde hjemme i dag. Jeg har en massepapir arbejde…” Han blev afbrudt af en venlig stemme.

”Ronja? Er det dig?” Leonora kom smilende ud i hallen. Ronja kunne ikke lade vær med at smile. Leonora var så venlig, og hun huskede tydeligt hvordan Leonora havde trøstet hende. Hun mindende lidt om den mor Ronja aldrig havde kendt. Ronja håbede at hendes mor havde været ligesom Leonora.

Leonora kom hen og krammede hende. ”Godt at se dig, hvordan går det?”

Ronja så smilende på Leonora. ”Det også godt at se dig. Og det går godt.”

”Hvor er det godt at…” Men Leonora afbrød sig selv og stirrede over Ronjas skulder.

”SIMON!” Råbte hun vredt.

Ronja snurrede instinktivt rundt og så skræmt rundt. Hun så Simon læne sig mod hende med en lille nål i hånden.

”Det er vores eneste chance Leonora.” Sagde han med fast stemme og greb fast i Ronjas arm. Ronja prøvede at rive sig fri og frygten overtog alt indeni hende. Hun gav et hvin fra sig, da Simon stak nålen ind i hendes hud. Væsken løb gennem hendes årer og effekten var lynhurtigt. Hun kunne ikke holde sig på benene og Simon greb hende.

Det hele begyndte at køre rundt, mens blodet pumpede rundt i kroppen på hende. Hun havde aldrig været så bange før. Ikke da hun havde trodset sin far. End ikke da hun havde stukket manden ned. Aldrig i sit liv havde hun følt så meget frygt. Hun spærrede øjnene op, men de begyndte at glide i. De sidste ting der skete inden hun mistede bevidstheden var, Leonora der råbte vredt af Simon og Ronjas tanker. Hvad ville de gøre med hende? Hvad ville der ske? Hvorfor havde Simon bedøvet hende? Vidste de hvem hun var?

Det var de sidste tanker der løb gennem hendes hoved, inden mørket lagde sig som et tæppe over hende.

 

Nysgerrighed kan være farligt. Det ved jeg nu.

 

”Far?” Lød den lille piges stemme.

”Hvad?” Sagde hendes far det selv sad i sin stol og kiggede på sine planer.

”Vil du ikke lege?”

”En røverkonge leger ikke.”

”Far?” Sagde den lille pige igen.

”Ja?” Sagde han en smule irriteret.

”Hvorfor er du konge? Jeg troede vores konge var…” Hun blev afbrudt af hendes fars irriterede stemme.

”Han er Englands konge ikke vores. Han er død ligeglad med os. Derfor er jeg konge over røverne.”

Pigen tøvede. ”De fleste siger at det er forkert at stjæle.”

”Det er fordi de har penge og er ligeglade med andre.”

”Synes mor også det var okay at stjæle?” Spurgte den lille pige.

Det var nok, den lille piges far hamrede hånden ned i bordet. Han rejste sig vredt og stirrede rasende på den lille pige. ”Din mor er her ikke! Hun er væk! Så lad vær med at spørg ind til hende igen! Det er komplet lige meget hvad din havde syntes! Forstået!”

Den lille pige havde tårer i øjnene og nikkede skræmt.

”Ronja…” Sagde faren lidt blidere. ”Det her er vores liv. Gå du ud og leg med Axel.”

Pigen lyste en smule op. ”Okay”

Hun løb ud på den klamme gang og råbte på Axel. ”PX? PX hvor er du?”

”Her, kom, du skal se hvad jeg har fundet.” Lød det fra en dreng, som var lidt ældre en den lille pige.

Hun grinede og løb hen til ham. ”Lad mig se, PX!”

 

Ronja sukkede dybt i søvne uden at tænke over hvad der skete omkring hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...