Sorte tårer

De færreste tror i dag på skæbnen eller djævlen for den sags skyld. Rebekka, i daglig tale Bekka, var indtil hendes forældres død i en tragisk ulykke heller ikke ligefrem overtroisk, men en tanke slår hende, da alt bliver ved med at gå galt. Hvem eller hvad har noget imod hende?

6Likes
4Kommentarer
1579Visninger
AA

7. I dit spind

 

Jeg blev i staldene hele aftenen. Jeg så tre forskellige nybegynderhold få deres times undervisning og jeg mindedes dengang det havde været mig selv på ryggen af en støvet elevpony.

Den første time havde jeg gået staldgangene tynde i min søgen efter en bestemt person. Kito var ikke dukket op.

Da undervisningen begyndte klokken halv fem var jeg gået med de små piger ind i klubhuset hvor jeg havde siddet og set på eleverne, der red rundt i volter, mens jeg lyttede til de andre tilskueres fnisen og hviskende samtaler.

Da de tre første hold af begynderryttere var færdige, vidste jeg godt, at Kito ikke ville komme. Der var en grund til at hun ikke kom ned i staldene i dag, og jeg var ret sikker på, at det var mig, der var grunden.

Selvom jeg egentlig havde opgivet håbet trak jeg alligevel tiden med at tage hjem, og jeg fik næsten halvanden time til at gå med at pudse sadler.

 

Da mørket for alvor begyndte at lukke sig udenfor begyndte livet i staldene for alvor. Og af en eller anden grund gjorde det mig trist til mode, at gå alene rundt mellem de snakkende og grinende veninder, der efterhånden dukkede op alle vegne.

 

Jeg gik så jeg kunne nå den bus, der gik ind til byen klokken 6.

 

Jeg vidste, at Ann Marie ville være sur. Eller sur var måske det forkerte ord. Hun ville være rasende men hun ville retfærdiggøre hendes humør med at hun havde været bekymret. For et år siden, eller måske endda kun to måneder siden ville hendes reprimande have betødet noget. Jeg ville have hørt hendes ord, ikke bare som råben men som ord med en dybere mening. I dag var det eneste jeg hørte en hyletone for mine øre.

Jeg blev smidt i seng, hvis man kan kalde det det.

 

Mit værelse, der stadig manglede personligt præg og mindede meget om det gæsteværelse, det egentlig var, havde et stort vindue med udsigt over haven og den lille å udenfor skoven.

Da jeg var barn plejede jeg at bade i åen om sommeren og om vinteren skøjtede mine venner og jeg på det frosne vand.

I dag kunne jeg slet ikke få ro på mit hoved, så jeg kunne forsøge at nyde de gamle minder.

Jeg kunne ikke få den uhyggelige fornemmelse, af at være iagtaget og fanget i et spind, der i hvert fald ikke var mit eget.

 

Jeg gik tidligt i seng eftersom der ikke var det helt store at foretage sig på det lille værelse.

Da jeg vågnede vidste jeg at jeg havde sovet uroligt. Madressens lagen var rodet fuldstændig rundt, næsten som om nogen havde flået eller sparket vildt i det. Derudover hang den irriterende følelse af at være iagttaget stadig over mit hoved.

Selv ikke efter at jeg havde været i bad og skiftet til et sæt rent skoletøj, kunne jeg  ryste den ubehagelige følelse af mig.

 

Jeg begyndte altså denne dag med mørke rander under øjnene, uglet hår og en fornemmelse om, at noget, der ikke just var godt, ville ske i løbet af dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...