Sorte tårer

De færreste tror i dag på skæbnen eller djævlen for den sags skyld. Rebekka, i daglig tale Bekka, var indtil hendes forældres død i en tragisk ulykke heller ikke ligefrem overtroisk, men en tanke slår hende, da alt bliver ved med at gå galt. Hvem eller hvad har noget imod hende?

6Likes
4Kommentarer
1592Visninger
AA

9. Gudindens tårer

 

Det var lyst, så lyst at jeg med det samme vidste, at det ikke var virkeligt.

Jeg var på en strand og solen skinnede med al sin styrke, alligevel følte jeg hverken solen eller det varme sand under mine fødder.

 

Fra et sted i virkeligheden lød et skrig, men her på stranden boblede en latter så sund og glad som jeg aldrig havde hørt en latter før.

Jeg så mig omkring men jeg genkendte ikke min omgivelser. Jeg var tydeligvis på en strand, en tropisk strand, men her var ingen mennesker.

Det lette hvide lys og den komplette stilhed, lige bortset fra den fjerne latter, ledte mine tanker hen imod fortiden.

Stranden strakte sig så lang jeg kunne se. Jeg drejede rundt for at få et godt kig på mine omgivelser.

Fra stranden ledte en smal sti af nedtrådt græs ind i en skov, og netop som jeg vendte mig med front mod skoven holdt den boblende latter op.

Jeg lyttede, uden at lægge mærke til det, intenst efter spor efter kilden til latteren. Jeg havde koncentreret alt min energi på hørelsen, derfor gjorde det næsten ond da et højlydt vrinsk flængede stilheden og nær havde gjort det samme med min hørelse.

 

Der gik kun få øjeblikke fra jeg havde hørt hestens kalden til jeg hørte dens hoves slag mod jorden idet den galoperede ned mod stranden.

 

Ud af skoven kom den hvideste hest jeg nogensinde havde set. Så mild og let så den ud, at jeg undrede mig over, om det var den der lavede de buldrende hovaftryk, der lød gennem skoven.

Svaret på mit spørgsmål kom da endnu en hest kom til syne i skovbrynet. Den nye hest var mindre end den hvide, og så var den kulsort.

 

Den hvide hest kom løbende lige imod mig og i takt med at den kom nærmere fik jeg en følelse af, at jeg havde set den før.

Mine tanker blev imidlertid afbrudt da jeg måtte springe til side for ikke at blive løbet ned af den hvide hest, der havde et næsten menneskeligt udtryk af frygt i sine øjne. Kort efter den hvide hest fulgte den sorte, der til gengæld ikke udstrålede andet end had.

 

Jeg var sikker på, at de to heste ville kæmpe mod hinanden, jeg så ingen anden måde, hvorpå de kunne få afgjort den strid, der tydeligvis foregik imellem dem.

Men jeg blev overrasket.

 

En lille skikkelse, ufattelig lille ved siden af de to majestætiske heste, trådte ud af skovbrynet og hendes tynde barnestemme bragte instinktivt al opmærksomhed til hende.

 

"Lad ham være Dia, han har dig intet ondt gjort." Den lille piges ord og talemåde virkede fremmedartet og føjede kraftigt til den tanke, at jeg lige nu var inddraget i et gammelt minde.

 

Den sorte hoppe hvinede ved synet af den lille pige og knaps havde hun færdiggjort sin talestrøm før hoppen var over hende.

Den sorte hest rejste sig igen og igen på bagben og lod sine hove hamre ned over pigen med uhyggelig kraft og præcision.

 

Jeg måtte vende mig væk ved synet af det der var så åbenlyst forkert. Jeg lukkede ørene for lyden af hoppens vrede hvinen og pigens druknende skrig, derfor hørte jeg kun det hoppen sagde henvendt til den hvide hingst som en svag hvisken.

 

"Hendes kærlighed har nu forsaget hendes død. Og fordi du har forrådt dit hjerte vil det for altid forråde dig. Af kærlighed skal du leve. Og for kærlighed må de dø"

 

Ved lyden af den forbandelse, der flød fra den sorte hoppes tanker, vendte jeg mig om. Jeg så op fra jorden lige tids nok til at se den hvide hingst, med et blik der udtrykte uendelig sorg, komme løbende direkte imod mig.

Synet af den hvide hingst i strakt galop hen over stranden var et jeg kunne have nydt i flere timer. Men i takt med at hingsten nærmede sig blev lyset omkring mig tættere, og endnu engang følte jeg, at jeg mistede fodfæste.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...