50 år siden - tidens stemmer konk

Den unge Jessica graver i jorden for at kunne plante blomster. Men da hun støder på noget hårdt bliver hun nysgerrig. Hun graver uden om den hårde ting og da hun er færdig finder hun en lille æske af tin. Der i ligger en dagbog der måske blev skrevet for 50 år siden. Hun begynder at læse i den og Jessica finder den meget spændene.

2Likes
2Kommentarer
829Visninger
AA

1. Æsken af tin

Jeg gik og gravede lidt i haven. Det blæsede lidt så mit hår fløj nærmest omkring mig. Det små-dryppede også en smule. Selvom verjet var lidt skidt så var det nu meget hyggeligt. Pludselig støtde jeg jeg på noget hårdt. "Det er bare en stor sten der skal graves væk," sagde jeg muntert. Men så kom jeg på at grave uden om den. Det gjorde jeg og da jeg var færdig med at grave så jeg en lille æske af tin. Jeg tog den selvfølgelig op og kiggede på den. "Fuck den er tung," sagde jeg for mig selv. Jeg skulle lige til at åbne den da min mor kaldte. "Jessica! Der er mad!" råbte hun til mig. "Kommer nu!" råbte jeg tilbage. Jeg proppede den i den lille taske jeg havde haft med ud for at have flotte sten i hvis jeg fandt nogen. Så tog jeg den på ryggen og gik indenfor.

Da jeg var kommet indenfor duftede der dejligt af mors hjemmelavede pizza med pepperoni. Jeg satte mig ved bordet og begyndte at spise. Bagefter gik jeg ind på mit værelse. Da jeg havde lukket døren tog jeg æsken frem fra tasken. "Hvad er der mon inden i?" spurgte jeg mig selv. Jeg åbnede æsken og så en dagbog der sikkert var skrevet i for over hundrede år side. Jeg åbnede dagbogen og begyndte at læse.

Kære dagbog.

Hvad skal jeg gøre? Min far vil have mig til at gifte mig med en mand jeg ikke engang kan lide. Han er rig det er jeg da ogsaa, men hvorfor? Jeg forstaar det ikke. Og manden jeg skal giftes med snart er en fra en familie der er ligeglad med resten af verden. Selv dyrene. Jeg kan godt lide dyr selv har jeg en hund. Og jeg vil ikke have at han dræber min søde lille ven. Den er min eneste ven faktisk. Naa men jeg vil skrive i dig igen imorgen min kære dagbog. Det lover jeg.

Venlig hilsen

Sigrid.

Jeg var målløs. Jeg havde aldrig set en så gammel dagbog. Eller læst i en. Jeg havde dog set gammel håndskrift så jeg kunne sagtens læse det. Jeg lagde mig på sengen og faldte i søvn. Og jeg drømte om pigen Sigrid der måske havde været på min alder da hun skrev dagbogen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...