I'll be your warrior {1D]

Audrey og Loreena er navnet på to unge piger som lige er flyttet sammen i London. Loreena er ved sit tredje år på Manchester universcity, og forstår slet ikke, at hun ikke havde snakket med Eleanor ,som studere det helt samme, noget før .Loreena bliver en dag inviteret til fest og så skal Audrey da også med! Men Audrey drikker ikke, og hun falder da også hurtigt i snak med en hvis fyr som heller ikke gør ...

Alt bliver vendt op og ned i deres liv, for hvem havde lige forventet, at den ene aften ville ændre deres liv, forevigt.

7Likes
2Kommentarer
1387Visninger
AA

6. Venner, ikke?

Da de to andre gik ud for at tage opvasken, blev der tavshed mellem Louis og jeg.

"Lolli, vi bliver nødt til at gøre et eller andet, siden dig og Eleanor er blevet veninder kommer vi nok til at se en del til hinanden," jeg nikkede, "du har ret Tarzan, men vi kan jo ikke trække kysset tilbage," jeg viskede det sidste, men han tyssede alligevel på mig.

"Jeg ved det, måske skulle vi bare fortælle hende det?" Forslog han. Var han blevet helt gak? Det var total udelukket at fortælle hende det, no way.

"Så hellere gå planken ud, ved du ikke hvor ked af det hun var over det? Hun fortalte at du havde kigget efter mig da jeg forsvandt, det havde såret hende," Louis så mindst lige så såret ud. "Jeg hader at se hende ked af det, men der var noget magisk tiltrækkende over dig den aften, eller så var det atmosfæren, misforstå mig nu ikke, jeg elsker Eleanor, det gør jeg." Jeg nikkede, "musikken var intens, der var mørkt og man kunne ikke se hvem hinanden var," vi endte med at sidde og nikke synkronisk, hvilket fik os til at flække af grin.

"Du er nu god nok Loreena, det gør ikke noget jeg kalder dig Lolli vel?" Hvor kom det lige fra? Nå, anyway, "du nu også dejlig, og det er o. k hvis du gerne vil kaldes Tarzan," sagde jeg drilsk. Han strakte sine arme ud, og jeg lod mig selv glide ind i hans favn, "godt vi fik det løst," mumlede han, og jeg gjorde mig enig. "Nå, lad os se om vi kan nå at hjælpe med noget," jeg lirkede mig fri, "ja, lad os det."

 

"Kom med den sekser! Hit med den!" Harry strakte sig over bordet og prøvede at lange ud efter mig, men jeg var begyndt at grine og jeg havde ikke den sekser!

"Jeg har den ikke," kluklo jeg, og han sendte mig et surt blik. "Det burde du, ingen af de andre har den, det kan kun være dig!" Nu stemte Louis med i min latter.

Han trak et kort fra sin hånd og kastede det til Harry. "Det var mig der havde det, jeg snød dig," hvilket fik Eleanor til at grine.

"Jeg sagde jo, at jeg ikke havde den," påpegede jeg, og han rystede bare på hovedet, "du sendte den sikkert til ham under bordet." Han mente det i sjov, det var nemt at høre, så jeg nikkede bare, "selvfølgelig gjorde jeg det," sagde jeg ironisk.

 

***

 

"Audrey!" Hvor var hun henne? "Audrey?" Jeg kiggede ind i hendes værelse, men der var hun heller ikke. Så stor var lejligheden altså heller ikke så, at hun kunne undgå at høre min kalden.

Endnu engang gik jeg ud i køkkenet, men denne gang fik jeg øje på en seddel som jeg åbenbart ikke havde set til at starte med.

Der stod at hun var ude og spise med en. En date? Nå, det måtte jeg forhøre hende om senere.

Jeg var lige kommet hjem fra skole, og det eneste Eleanor havde snakket om, var hvor hyggeligt det havde været i går, hvilket det også havde været. 

Men alligevel var det dejligt at vi kun havde den ene forelæsning sammen, jeg trængte til lidt stilhed. Rettere sagt, jeg trængte til at fokusere på forelæsningen.

 

Men nu var jeg så kommet hjem. Gad vide hvem hun var ude at spise med? En jeg kendte? En fyr?

Jeg loggede på min twitter og fandt ud af, at jeg havde fået en masse nye followers. Okay, Harry, Louis og Eleanor følgede mig, det var nok det der gjorde det.

En masse havde spurgt indtil hvad jeg havde med drengene at gøre, og hvem jeg overhovedet var. Så jeg tænkte at jeg ville opdatere mig selv lidt.

Jeg skrev en tweet om, at jeg var Eleanors veninde og kendte One Direction derigennem. Okay, jeg kendte kun Harry og Louis, men whatever.

 


***

Da døren gik op, lænede jeg mig tilbage i stolen. Audrey kom ind og satte sig ned ved siden af mig.

"Nåå?" Spurgte jeg, og hun sukkede. "Det var en god middag," hun tog fat i et blad og slog op på en tilfældig side. "Audrey ... hvem er han?" Hun begyndte at smile, men hendes blik var stadig i bladet.

"Hvem siger det er en han?" Selvom hun ikke kiggede sendte jeg hende et strengt blik. "Ellers ville du have skrevet at du skulle ud og spise med, og så hendes navn, jeg kender jo alle dine veninder!"

Nu rettede hun sin opmærksomhed mod mig, "man kan da heller ikke have noget skjult for dig," jeg rystede på hovedet.

"Okay så, jeg var ude og spise med Liam," Liam? "Liam Payne?" Spurgte jeg, og hun nikkede. Hvor kendte hun ham fra? Hvad var jeg lige gået glip af?

"Okay, noget kan du åbenbart godt have skjult for mig, hvor kender du ham fra?" Jeg gennemrodede alle episoder i mit hoved som skulle kunne hjælpe mig, men intet dukkede op.

"Det var ham fyren jeg snakkede med i baren til den fest, det var ham der gik hen for at tjekke op på Eleanor da du sagde der var problemer." Nu gik det op for mig. Hvordan havde jeg kunne glemme at spørge ind til en fyr! Hvad var der galt med mig? Hvor dårlig en veninde var jeg lige? Hvad hvis hun ville have delt det med mig, men jeg var for optaget af mit eget rod.

"Undskyld," mumlede jeg, og hun kiggede uforstående på mig. "Jeg troede du ville blive sur," jeg rystede på hovedet. og forklarede hende det. Hum krammede mig, "lad være med at tænke sådan, okay? Det er ikke sandt, der skete alligevel ikke så meget," men jeg troede ikke på hende. "Hvorfor mødtes i så?"

Hun fortalte at de var stødt på hinanden, faldt i snak, og han havde så inviteret hende ud. Havde han ikke en kæreste? Audrey måtte have læst mine tanker, "nej, ham og Danielle slog op for lidt tid siden." "Dater i sådan for alvor?" Spurgte jeg, men hun trak bare på skulderne, "don't know," jeg nikkede.

 

***

Weekenden var kommet, og jeg skulle bare slappe af! Mit hoved var fyldt til randen, og jeg skulle bare tømme det her i mine fridage.

Liam havde inviteret Audrey med på et spa ophold. De havde sets for anden gang, og det var åbenbart gået så godt, at de nu skulle sidde i et spa sammen. Og alt det der høre med selvfølgelig. Så jeg havde hele lejligheden for mig selv. Juhuu! Det ville nok blive lidt ensomt ...

Audrey bankede på min dør, og stak hovedet indenfor. "Der står en i døren," "hvem?" jeg satte mig op, jeg måtte ligne lort. "Det synes jeg selv du skal se," hun smilede stort, men jeg kiggede bare forvirret tilbage på hende.

Med et opgivende blik i spejlet, gik jeg ud for at se hvem der var kommet for at se eller snakke med moi.

"Halløj fremm... Harry?" Han trådte et skridt frem mod mig, "hej Loreena."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...