I'll be your warrior {1D]

Audrey og Loreena er navnet på to unge piger som lige er flyttet sammen i London. Loreena er ved sit tredje år på Manchester universcity, og forstår slet ikke, at hun ikke havde snakket med Eleanor ,som studere det helt samme, noget før .Loreena bliver en dag inviteret til fest og så skal Audrey da også med! Men Audrey drikker ikke, og hun falder da også hurtigt i snak med en hvis fyr som heller ikke gør ...

Alt bliver vendt op og ned i deres liv, for hvem havde lige forventet, at den ene aften ville ændre deres liv, forevigt.

7Likes
2Kommentarer
1315Visninger
AA

3. Typisk!

Audreys synsvinkel:

Først og fremmest, så fattede jeg ikke rigtig, hvorfor, jeg lod mig selv overtale, bogstavligtalt, jeg hadede at feste og så ikke noget fedt i, at drikke så fuld, at man ikke kunne stå på sine egne ben. Det var ikke at leve livet, efter min mening, livet handlede om så mange andre ting, ting der var mere værdifulde. 

Så igen undrede jeg mig over, at jeg lod mig overtale, jeg vidste jo hvad jeg endte med at lave. Sidde og dødkede mig i et hjørne for mig selv. Jeg sukkede for mig selv, jeg gjorde det vel for Loreenas skyld. Men hun plejede heller ikke at gå så meget til fest, hun måtte have mødt nogle nye på uni. Hun havde bare ikke fortalt om dem, men det kom jo hellere ikke rigtig mig ved, jeg havde også venner hun ikke kendte til. Ikke at jeg havde gået og holdt dem hemmelige, men vi havde vel også lidt privatliv udover hinanden. 

"Dit navn?" Jeg havde klistret det her smil op på mit ansigt hele dagen lang, jeg skulle være smilende og imødekommende. Ikke, at jeg ikke kunne lide mit job, men nogen gange kunne man bare godt blive træt af, at lave det samme dag ud og dag ind. Jeg skrev hans navn på bærget, og gik videre til den næste. "Dit navn?" "Louis," mit hoved fløj op, jeg kendte den stemme, det var Louis Tomlinson fra One Direction. 

Træk vejret stille og roligt, ind ... ud, og opfør dig så normalt! Med en rystende hånd skrev jeg hans navn derpå. "Hav en forsat god dag Hr. Tomlinson," sagde jeg overraskende køligt, og smilede venligt til ham. Han lyste selv op i et smil, nikkede venligt, "jamen i lige måde da!" Jeg bed mig selv i underlæben. 

Nu når jeg tænkte mig om, så var han nok her for at besøge Harry, og alle de andre drenge måtte med glæde også besøge ham, og så lægge et visit forbi den her Starbucks. Noget sagde mig, at det her ikke var sidste gang jeg havde mødt et medlem af One Direction. Ihh!  

 

Loreena's synsvinkel:

 

Folk havde det stadig med at sende mig underlige blikke, hvad var der galt? Jeg opførte mig som jeg plejede, det var der da ikke noget usædvanligt ved. Var der?

Det sjove var, at det var folk som jeg ikke engang snakkede med, kiggede mærkeligt efter mig. Når de gik forbi så stirrede de også sådan efter mig, og det var med et underligt blik. Det var ved at drive mig til vandvid!

Eleanor og jeg havde slået os ned udenfor ved vores nu, "sædvanlige" bænk. Hun havde fortalt mig, at hendes veninde havde droppet ud af skolen sidste år. Det forklarede vores pudsige nye venskab. "Jeg forstår det bare ikke! Hvis det er sådan, så er det jo bare sådan!" Vi havde gået længe og snakket frem og tilbage om forskellige ting, og Eleanor var en pige med egne holdninger, det kunne jeg godt lide ved hende. Så var hun også virkelig sød og venlig!

 

Vi tog hjem til mig da sidste forlæsning var slut. "Ej, hvor skægt! Min kærestes bedsteven er lige flyttet i en lejlighed ikke langt herfra!" Igen sendte hun mig det underlige blik, men jeg valgte igen, at ignorere det.

Hun skulle hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg skulle have på til festen, og så kunne vi også få sludret lidt. "Nej, den skal du ikke have på søde ven, det er en gallafest! Ingen bukser," sagde hun en smule skuffet over min ide med cowboy bukserne. Men jeg ejede ikke så mange kjoler, og bestemt ikke gallakjoler ... Så Eleanor havde bestemt, at der var dømt shopping. Der var bare et minus ... jeg havde ikke så mange penge. 

"Hvad med den her! Den er blændende smuk, Loreena, den MÅ, du bare eje," det måtte jeg sige, hun havde en god tøjsmag, hvilket var mig til fordel. Jeg kiggede lidt på den, den var virkelig smuk. Men da jeg vendte lappen med prisen, var kjolen lige pludselig ikke så køn mere. "For dyr!" Jeg skyndte mig væk fra den. "Hvad? For dyr? Det finder vi da ud af, hvis du vil have den, skal prisen da ikke hindre dig!" Okay, var hun rigmands datter eller sådan noget?

Meget blidt forklarede jeg hende, at jeg altså ikke var en pengemaskine, og ikke bare lige havde råd til sådan en dyr kjole jeg sjældent kom i. Hun kunne heldigvis godt se fornuften i det, men så helt uventet sagde hun, at hun gerne ville give mig den. 

"What! Ikke tale om, du skal ikke bruge dine penge på mig!" Men hun gav ikke op," kom nu! Jeg vil gerne!" Det stred imod alt jeg var blevet opdraget med og til, sådan noget takkede man bare pænt nej til. Uanset hvor smuk kjolen så end var.

"Hvis du ikke vil lade mig gøre det, så giver jeg dig bare den som gave, så du kan lige så godt være sammenarbejds villig," sagde hun og blinkede til mig. Jesus Kristus da.

 

Det endte med, at jeg fik hende overtalt til en mindre dyr kjole og, at jeg engang skulle betale hende tilbage, selvom hun havde protesteret mod det sidste. Jeg glædede mig afsindigt meget til på fredag! Der var kun to dage til!

 

Audrey's synsvinkel:

Jeg fatter ikke, at jeg tog med. Nu sad jeg her, helt alene i et hjørne og kedede mig bragt. Musikken var alt for høj, der var alt for mange berusede mennesker, generealt alt for mange mennesker ... Loreena var forsvundet sammen med selveste Eleanor Calder! Tænk, det var hende hun var blevet venner med, jeg kunne slet ikke fatte det. Louis Tomlinson's kæreste var veninder med min bedste veninde! Men jeg kunne ikke nå at dele begejstring med Loreena, da hun allerede var smuttet med Eleanor under armen. Nogen gange følte jeg mig som hendes værge, jeg var kun to år ældre end hende, det var sørgeligt! 

"En vand tak!" Råbte jeg for at overdøve musikken som dunkede afsted. Bartenderen rakte en vand over til mig, og jeg stak ham en seddel, fik nogle penge tilbage, og så gik jeg hen til der hvor jeg havde siddet før. Men der var selvfølgelig kommet nogen, typisk! Alle, inklusiv mig selv, havde maske på, så jeg kunne ikke spotte Loreena og fortælle hende, at jeg tog hjem. Igen, typisk! Så måtte jeg holde ud lidt endnu. 

Efter lang tids søgen, fandt jeg mig et sted at sidde, åbnede vanden, og lod den kølige væske glide igennem mig. Min hoved gjorde forfærdeligt ondt, og jeg havde glemt at tage nogle smertestillende med. Jeg fik altid ondt i hovedet ved høj musik, hvordan kunne jeg glemme dem? "Undskyld mig, jeg tror du er kommet til at sætte dig på min plads," snakkede han til mig? Ja, det gjorde han, og wow hvor så han bekendt ud ... Da han så hvor pinlig berørt jeg blev, bedte han mig om at blive siddende og fandt selv en ny stol. Utroligt, jeg havde slet ikke kunne få øje på en lige før. 

"Du er heller ikke så meget for at feste?" Spurgte jeg om, og han trak på skulderne, "nah.. jeg holder lidt øje med mine venner, og så må jeg heller ikke drikke," noget ringede i hovedet på mig, men smerten overdøvede det min hjerne prøvede at fortælle mig. "Samme her, min veninde står et eller andet sted derude og fester igennem, men hvorfor må du ikke drikke?" Han forklarede mig, at det havde noget med hans nyre at gøre, han havde kun en. Det vand jeg havde taget i munden, var jeg lige ved at få i gal hals. Det hele var lige gået op for mig, det var Liam Payne jeg sad og snakkede med. OMG! "Er du okay?" Han kiggede bekymret på mig, men jeg slog den hen med en enkel håndbevægelse. 

Nu da jeg tænkte mig om, så kunne jeg da også godt se, at det var ham, altså bag masken. Hvordan havde jeg kunnet undgået at se det? Men hey ... hvis Liam var her, og det var en fest Loreenas universitet havde arrangeret, og Liam havde sagt, at han holdt øje med hans venner. Så ville det sige, at stort set alle fra One Direction var her. 

 

Loreena's synsvinkel:

Musikken var vild fed, min krop bevægede sig til rytmen. En eller anden havde revet Eleanor med sig, så jeg stod nu og dansede alene, lige indtil en eller anden fyr kom hen og begyndte, at danse med mig. Først havde det sikkeret bare været for at imponere nogle venner, men jeg tog initiativ, så dansen var blevet seriøs, altså så seriøs en galla dans nu kunne blive.

Vi var begyndt at danse meget tæt, og jeg havde ikke spor imod det. Hans hænder på mine hofter, hans ånde på min hud, det gjorde noget ved mig. På en eller anden måde kom vi lidt væk fra dansegulvet, og vi stod nu og kiggede hinanden i øjnene. Hans blik borede sig ind i mit, og jeg blev helt væk i hans smukke blå øjne som blev markeret af hans maske. Jeg lukkede øjnene, og vores læber mødtes. Alt føltes bare så rigtigt, der var noget ved den her fyr, noget jeg vildt godt kunne lide. Vi kyssede heftigt, jeg kørte mine hænder gennem hans hår, sukkede efter ham. Men med et blev alt til kaos. Nogen rev os fra hinanden og begyndte at råbe af ham fyren. Der gik lidt tid før det gik op for mig, at pigen var Eleanor og fyren her var hendes kæreste. Fuck! Jeg ville ikke ødelægge vores venskab, så jeg tog benene på nakken, og løb afsted ind i mængden af dansene folk. Jeg skulle væk, og det i en fart! Hvor var Audrey? Tårene pressede sig på, jeg kunne ikke fatte, at det der lige var sket, var sket.

Jeg fandt hende nær baren, hun sad og snakkede med en fyr, hun hyggede sig, det løftede mit humør en smule. "Loreena! Hej, hvor er Eleanor henne?" Mit humør faldt ned i kuldkælderen igen. "Hun øhh... stødte på nogle privateproblemer," mumlede jeg. "Eleanor Calder?" Spurgte ham fyren hun havde snakket med, og jeg nikkede. "Undskyld mig, jeg bliver nødt til at tjekke op på det," fyren forsvandt hurtigt. "Audrey, vi skal væk, og det skal være nu," hun ville til at sige noget mere, men da hun så mine tåre, holdt hun inde, og nikkede. "Selvfølgelig."  

 

Min hoved gjorde forfærdelig ondt, og jeg havde lagt i sengen hele dagen. "Hvordan går det?" Audrey kom ind med en smertestillende og et glas vand. Jeg lavede en grimasse, så kunne hun gætte sig til svaret. "Der er noget vi skal have snakket om," hun rakte mig glasset. "Eleanor, din veninde," sagde hun, men hvad var der med hende? Men jeg nikkede og hun forsatte. "Ved du godt hvem hun er?" jeg hævede det ene bryn som svar, "det er Louis Tomlinson's kæreste, Eleanor Jane Calder," åh nej. Hvad havde jeg gjort! Hvad hvis det kom ud i medierne, det var synd for Eleanor! Det her var ikke godt, det var frygtelig, jeg kunne slet ikke fatte det! Ham fyren jeg havde kysset med igår, var Louis fra 1D! Min nye venindes kæreste. Shit, jeg var virkelig langt ude og skide.  

Kort, fortalte jeg Audrey om igår aftes hændelse, og hun var i lige så stort chok som jeg. "Så hun dig? Vidste hun, at det var dig?" Jeg trak på skulderne, jeg havde ingen anelse. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...