I'll be your warrior {1D]

Audrey og Loreena er navnet på to unge piger som lige er flyttet sammen i London. Loreena er ved sit tredje år på Manchester universcity, og forstår slet ikke, at hun ikke havde snakket med Eleanor ,som studere det helt samme, noget før .Loreena bliver en dag inviteret til fest og så skal Audrey da også med! Men Audrey drikker ikke, og hun falder da også hurtigt i snak med en hvis fyr som heller ikke gør ...

Alt bliver vendt op og ned i deres liv, for hvem havde lige forventet, at den ene aften ville ændre deres liv, forevigt.

7Likes
2Kommentarer
1326Visninger
AA

5. Penneven

Loreenas synsvinkel:

Hans dybe blå øjne var ikke til at tage fejl af, det var ham. Louis. Ud fra hvordan han også så på mig, så vidste han også godt hvem jeg var. Fuck.

"Ehm ... kender i hinanden?" Spurgte Eleanor en smule nervøst, hun fandt det tydeligvis akavet, hvilket jeg kunne foremme at Audrey også gjorde. Uden at tage blikket fra ham, svarede jeg hende, "ja, eller ikke sådan rigtig, vi ehm ... har bare skrevet over nettet inden han blev kendt, du ved," opdigtede jeg, og sendte Louis et blik om, at han bare havde at spille med på den. "Ja ja, det er virkelig mærkeligt at møde dig, penneven," han slog det af med en latter, og jeg brød øjenkontakten. Nu var Harry også kommet herhen, "Harry mød min penneven ..." han anede ikke hvad jeg hed, og jeg kiggede nervøst rundt i lokalet. "Ja, jeg kan simpelthen ikke huske hvad du kaldte dig selv, hvad var det nu det var? Noget med Lollipop12, ikke?" de andre fniste, det skulle han ikke slippe godt fra, "ja, hvad kan jeg sige, jeg er virkelig kreativ, og nå ja, var dit ikke TheAmzingSuperTarzn3?" Harry brød ud i grin, "3? Så det ville sige, at to andre havde det lamme navn? Dear God," det fik Audrey og Eleanor til at grine. Louis kiggede irriteret på mig, og jeg trak bare smilende på skulderne.

 

Jeg ville mest af alt hjem, men de havde bare insisteret på at vi skulle sætte os ned og snakke, eller det havde Harry og Eleanor.  "Ej, det er altså bare for skægt, at i to er pennevenner, hvem skulle have set den komme?" Sagde Harry, og jeg tog en slurk af min juice. "Ja, hvem skulle det," mumlede Louis, og søgte efter mit blik, men jeg kunne ikke se ham i øjnene igen. "Men så er det da ikke sidste gang i skal ses! Så siden det jo er mandag idag, så hvad siger i til på onsdag? Loreena, du kan komme med Eleanor, hun ved hvor jeg bor, så laver vi en middag!" Harry virkede virkelig begrejstet over ideen, at jeg ikke kunne få mig selv til at afslå det. "Juhu, jeg kan ikke vente!" Sagde jeg med en fake begrejstring, og Louis var den eneste der fangede det. 

 

"Nå, men det var hyggeligt at møde dig Louis, du ved sådan rigtigt," spillede jeg, og vi gav hinanden hånden. Men Harry derimod, trak mig ind i et et stort bamse kram, "og så ses vi på onsdag!" Råbte Harry da ham og Louis forsvandt ud af døren. Eleanor var gået for lidt siden, da hun skulle nå et eller andet. Så jeg kunne lige så godt blive her og vente på at Audrey fik fri om et lille kvarter. 

"Omg! Hvorfor har du aldrig fortalt mig at du var pennevenner med Louis Tomlinson?" Hun lød skuffet. Et par nysgerrige blikke vendte sig om mod os, så jeg ventede med at svare hende til vi kom udenfor folks hørevidde. "Audrey, vi har ikke været pennevenner, det var en løgn, Eleanor må jo ikke finde ud af, at de var mig der snavnede med hendes kæreste!" Hviskede jeg sammenbidt, jeg hadet at blive mindet om det, og nu når det var mig selv, så var det endnu værre. Vi gik videre i tavshed, men jeg kunne se på hende, at hun snart ville bryde den, hun brændte efter at sige noget. "Loreena?" Spurgte hun forsigtigt, og jeg bad hende om at forsætte. "Har du virkelig tænkt dig, at blive ved med at køre den løgn overfor Eleanor, tror du ikke hun vil opdage det?" Hendes ord sendte en gysen rundt i kroppen på mig, det måtte ikke ske, at Eleanor fandt ud af det. "Ja, det har jeg, jeg har intet andet valg hvis jeg vil have hende til at forblive den samme glade pige." 

 

Min næste forlæsning var ikke før sent på eftermiddagen næste dag, men jeg skulle til gengæld have lavet en report færdig. Mens jeg sad der og lavede report, bippede en sms ind på min mobil. 

#Hej Lollipop12. Vi bliver nødt til at lægge en for for plan til på onsdag ...

Min første tanke var, hvad fanden var der nu galt med at lave smilyer? Jeg var ikke et sekundt i tvivl om hvem det var. 

#Jamen hej TheAmzingSuperTarzn3!! Og ja en plan lyder godt :)

Der gik ikke lang tid før han svarede mig.

#Såå..?

Hvad? Havde han forventet at jeg skulle lave alt arbejdet? No way.

#Såå... Du får lavet en plan, jeg har pænt travlt med en report ;P

#Hvor er det altså bare tavliget, jeg hader at lave planerne, jeg kan bedre lide at udføre dem...

Synd! Du kunne bare have ladet være med at snave med mig! Okay, jeg var lige så god om det som han.

#men vi kan også bare lade Eleanor vide hvor vi virkelig kender hinanden fra 

Der gik ikke mere end et par sekunder før den næste sms dukkede op på min skærm.

#jeg er allerede i gang med at lave en plan... 

 

***

Det var nu ved at være tid til at jeg skulle afsted i skole. Audrey havde lige fået fri, så hun var der til at hjælpe mig med at komme afsted i ordenlig tid. 

"Loreena!" Eleanor mødte mig i et kram da jeg ankom til skolen. Hun havde ventet med at gå ind til jeg kom, hvor sødt. "Jeg glæder mig virkelig meget til imorgen, jeg kan stadig ikke fatte i er gamle pennevenner," hun smilede stort til mig, og jeg tvang et smil frem. "Ja, også mig, tager du noget bestemt på?" Spurgte jeg for at få drejet emnet væk fra Louis og min løgn. Hun begyndte at fortælle, og jeg lyttede kun halvt med, var alt for optaget af mine tanker. 

Da vi sad midt i forlæsningen fik jeg en sms. Alle drejede hovedet og kiggede irriteret på mig, og jeg undskyldte og sagde at jeg nok skulle sætte den på lydløs. Eleanor kiggede nysgerrigt over på min skærm, men da jeg så hvem det var fra, skyndte jeg mig at smide mobilen ned i tasken. "Uhh... Hvem var den sms fra?" Jeg måtte være blevet rød i ansigtet, en typisk mig-ting. "Det var bare min mor," løj jeg, men denne løgn troede hun trods alt ikke på. "Loreena, hvad er hans navn?" Hviskede hun. Hvad skulle jeg dog svare? Jeg kunne jo ikke fortælle hende, at han hed Louis, det var ligesom lidt åbenlyst at vi havde gang i noget. Så var det jeg fik en ide. "Okay, han hedder Tom," det var Audreys bror, så hvis hun søgte på facebook, kunne hun se at han eksisterede. Eleanor fnes lydløst, "jeg vidste bare der var noget, jeg vil gerne høre om det efter forlæsningen!" Nå, så måtte jeg jo også igang med at lave en plan. 

Da forlæsningen var færdig, sagde jeg til Eleanor at jeg skulle på wc, så jeg skyndte mig derud, og ringede til Audrey. "Hva' så Loreena? Hvorfor så forpustet?" Sagde hun, og jeg måtte putte noget vand i ansigtet. Jeg forklarede hende om det der var sket under forlæsningen, og heldigvis blev hun ikke sur over, at jeg havde brugt hendes bror. "Jamen du spiller da bare på den, du kender jo Tom, fortæl noget om ham, måske skulle du bare lige undlade at fortælle at han er din bedste venindes bror, i hvert fald lige til at begynde med," forslog hun, og jeg erklærede mig enig. 

Så jeg gik ud og begyndte på en ny løgn til Eleanor. 

Da jeg kom hjem smed jeg mig direkte i sengen, jeg havde det bare SÅ dårligt! 1. Min samvittighed plagede mig 2. Jeg var verdens værste veninde 3. Jeg havde mistet mit tog kort, så jeg skulle ned og have et nyt 4. Jeg var virkelig træt. Lige da jeg var ved at falde i søvn, kom jeg i tanke om noget. Sms'en fra Louis. 

#Helloooo Lolli, så har jeg en plan klar. Vi mødte hinanden over en eller anden børne hjemmeside hvor man kunne chatte osv. Vi skrev sammen henover nogle måneder og så ellers ikke rigtig mere. Det er for 5-6 år siden. Ja, jeg ved ikke hvor meget plan der er over det, men det er vel fint?

Jeg skyndte mig at svare, at det var helt fint det han havde kommet op med. Så gik jeg ind i køkkenet og med det samme ramte duften af mad mig. Hm ... Hvor duftede det bare godt! "Hvornår er der mad?" Spurgte jeg Audrey, "10 min," nå, så kunne jeg da godt lige nå at hoppe i noget mere afslappende tøj end stramme jeans og tanktop. 

 

***

"Jamen hej med Jer!" Da døren blev åbnet havde en duft af mande demo ramt mig. Vi blev lukket ind og udvekslet kram, med Harry, så maglede Louis bare. "Her, det er til værten," sagde jeg og rakte Harry en buket blomster, hvilket fik han til at smile fjoget. "Det var vel nok pænt af dig, øh..." jeg smilede bare og fortalte, "jeg vidste ikke hvad jeg skulle købe, og jeg kom forbi en blomsterhandel ..." han nikkede forstående, og han viste mig ind i stuen. Der stod Louis og Eleanor i hinandens arme. Jeg ville have syntes det var sødt, hvis det ikke var fordi jeg havde snavet med Louis. De gled hurtigt væk fra hinanden da de fik øje på os, og jeg gik langsomt hen til Louis. "Godt at se dig igen, Tarzan," hilste jeg, og han løftede det ene bryn, "også pænt goddag til dig, Lolli," jeg tvang et smil frem. Vi gav hinanden hånd, og så vendte jeg mig ellers om mod Eleanor. Harry var smuttet ud i køkkenet, og jeg tænkte at jeg nok også skulle gøre det. "Så vil jeg overlade jer til hinanden," sagde jeg og blinkede til Eleanor. 

"Er du god til at lave mad?" Jeg gik hen ved siden af Harry som stod ved komfuret. "Ja selvfølgelig er jeg det," lige som han sagde det, begyndte pastaen af koge over. "Fuck!" Harry gik i panik, så jeg greb hurtigt ind og skubbede gryden væk fra dens plade. Så fik jeg skruet ned for blusset, og satte den derefter tilbage derpå. "Okay, jeg er måske ikke verdens mester," han så til kyllingen, og den var heldigvis helt fin. "Nå, Loreena, fortæl noget om dig selv," han kiggede mig i øjnene, og det kildede helt i maven, han have nogle ekstremt pæne øjne. "Ehm... jeg studere samme sted som Eleanor, jeg bor ikke så langt herfra med min bedste veninde, hende inde bag disken på Starbucks, som faktisk har betjent dig et par gange." Han så overraket ud, "wow, verden er godt nok lille, men hvad laver du så i din fritid?" Han begyndte at røre rundt i pastaen. "Jeg laver ikke så meget, jeg er engang i mellem over ved min bror, ellers så er jeg bare derhjemme og slappe af," jeg sendte ham et skævt smil. "Din tur," fik jeg sagt efter lidt, og han lo kort. "Jeg er i et band, et meget berømt et, du kender det måske?. I min fritid, når jeg ikke er sammen med drengene, så er jeg på ferie eller sammen med min familie. Eller så spiller jeg computer, chiller med nogle andre venner og som dig, slapper bare af," jeg nikkede forstående. Det måtte være ret hårdt at være kendt, men jeg syntes nu han klarede det godt, han var stille og rolig. 

En halv time senere sad vi inde ved spisebordet. Jeg sad overfor Louis og ved siden af Harry. "Nå, men nu må jeg altså høre lidt mere om jeres penne venskab," Harry lagde sit bestik og tog i stedet om sit glas og tog noget at drikke. "Der er ikke så meget at fortælle, er der vel?" Sagde jeg, og sparkede Louis forsigtigt under bordet. Han nikkede ivrigt, "niks, ikke andet end at vi havde et kortvarrigt, men god net venskab," han fulgte Harrys eksempel med glasset. "Hvorfor droppede i kontakten?" Spurgte Eleanor. Nu var det Louis til at svare. "Vi ehm ... kom ud i et ehm ... mindre skænderi," Louis kiggede ned i bordet, han spillede bare trist, så jeg gjorde det samme. "Ja, det er den triste sandhed," gav jeg Louis ret, men så nemt slap vi ikke. "Fortæl fortæl" insisterede Harry, oh crap. Jeg tog en tår af mit vand. "Loreena havde fået følelser for mig," jeg var lige ved at få mit vand galt i halsen. Det var den værste løgn, ever! "Se, det er der hvor vores skænderi startede. Han troede jeg var vild med ham, og da han skrev at han også var vild med mig, skrev jeg, at jeg altså ikke var vild med ham. Derved startede en diskussion om vores forhold til hinanden." Nu så Louis knap så selvfed ud, ha! 1-1, tænkte jeg bare.

Eleanor så forvirret fra Louis til mig, mens Harry var flad af grin. "Var du vild med hende, Lou?" Jeg sendte Louis et overlegent  blik, og han smilede lumsk bare tilbage. "Ja, det er så det hun gerne vil tro," nu så Eleanor bare endnu mere forvirret ud. "Var i vilde med hinanden eller ej?" Spurgte hun, "nej!" Sagde vi i munden på hinanden. "Okay, det lyder som i har noget at snakke igennem, måske Eleanor og jeg skulle tage opvasken?" Forslog Harry, og inden nogen af os kunne nå at protestere, sagde Eleanor, at det nok var en god ide. Så resten af middagen lod vi det emne ligge, og vi snakkede livligt løst om alt muligt andet. Jeg kunne mærke Louis blik på mig, det sendte en varm følelse igennem mig. Jeg drejede mit hoved så vi fik øjenkontakt, han smilede kækt til mig hvilket fik mig til at løfte det ene bryn. Han lænede sig tilbage og blinkede til mig. Hvad havde den dreng gang i? Jeg gjorde det stik modsatte af ham, jeg lænede mig frem og rullede med øjnene, hvilket fik ham til at le. Så nu havde vi også fået de to andres opmærksomhed. De kiggede skiftevis fra Louis og så til mig. Ingen af os sagde noget, så jeg sparkede Louis under bordet så han gav et lille chokeret hop fra sig. Så rømmede han sig, "det er bare så mærkeligt at se en man har skrevet så meget med, i virkeligheden," de så forstående ud. De gik videre med deres samtale, og jeg prøvede at følge med så godt jeg kunne, men følelsen af Louis som kiggede på mig, sad på mig resten af middagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...