I'll be your warrior {1D]

Audrey og Loreena er navnet på to unge piger som lige er flyttet sammen i London. Loreena er ved sit tredje år på Manchester universcity, og forstår slet ikke, at hun ikke havde snakket med Eleanor ,som studere det helt samme, noget før .Loreena bliver en dag inviteret til fest og så skal Audrey da også med! Men Audrey drikker ikke, og hun falder da også hurtigt i snak med en hvis fyr som heller ikke gør ...

Alt bliver vendt op og ned i deres liv, for hvem havde lige forventet, at den ene aften ville ændre deres liv, forevigt.

7Likes
2Kommentarer
1417Visninger
AA

2. Never before

Vejret var skønt idag! Så at skulle sidde i et tog sucks ... Ja, vi var lige flyttet til London, Audrey og jeg, og det var også vildt fedt. Men jeg gik på Manchester University, og der var et lille stykke mellem.

Så sidder der nok nogen og spekulere over hvorfor, jeg så flyttede til London, det havde jeg skam også en forklaring på, eller sådan da ... Audrey havde insisteret på, at vi flyttede sammen, og jeg var heller ikke så glad for at bo alene. Desuden boede min bror også her i London, så afstanden til og fra skole måtte jeg bare leve med.

Da jeg ankom til skolen gik jeg direkte ind i det lokale den første forlæsning var i. Lokalet blev hurtig fyldt da der var fem minutter til forlæsningen gik igang, jeg fortrak at være i god tid. 

Det var mit tredje år her på universitetet, og jeg var rigtig glad for at studere her. "Er det okay jeg sætter mig her?" Jeg så ikke hvem det var, men jeg nikkede bare, og gjorde tegn til, at hun bare kunne sætte sig. "Du er Loreena, ikke?" Igen nikkede jeg, "korrekt, og du er?" Jeg drejede mit hoved så jeg kunne se hende ordenligt. Hun havde langt brunt og krøllede hår. Meget køn, hende havde jeg da ikke set før? Hun kiggede forvirret på mig, som om hun syntes, at det var mærkeligt at jeg ikke vidste hvem hun var. "Mit navn er Eleanor, Eleanor Calder," navnet sagde mig et eller andet, jeg vidste bare ikke lige hvad. Jeg tog hendes fremstrakte hånd og trykkede den, "en glæde at møde dig Eleanor, mit ,fulde, navn er Loreena O' Learys," hun smilede stort, "det er ligesom den resturent, dit efternavn ..." Ja, mit efternavn var magen til navnet på en international resturent. Ikke at jeg havde noget med det at gøre. 

"Jep, det er det, men det har ikke noget med min familie at gøre," hun nikkede og fandt en kuglepind og en blok frem. "Er det dit første år her?" Spurgte jeg, og hun kiggede mærkeligt på mig, som om hun ikke helt forstod spørgsmålet. "Ehm ... nej, det er min tredje år, ligesom dig," jeg havde da ikke set hende her før? Eller det havde jeg måske? Vi måtte jo studere noget af det samme siden vi begge var til den her forlæsning ... Men okay, det var heller ikke verdens mindste universitet. 

 

Efter forlæsningen fulgtes Eleanor og jeg ud. Vi havde samme forlæsning næste time, og vi studere det helt samme, det var da noget af et tilfælde. Politik og sociologi, var det vi begge studerede, men hvorfor havde jeg så ikke set hende før? 

Vi havde slået os ned ved en bænk udenfor, der var et kvarter til næste forlæsning, så vi havde lidt tid indtil. "Der er den her fest på fredag, en maskefest, jeg synes det kunne være mega fedt hvis du kom," jeg tog en bid af et æble. Fest havde aldrig rigtig været noget jeg gik til, ikke at jeg ikke kunne lide at fest, jeg havde bare aldrig rigtig ... ja, taget med til dem. "Måske, jeg overvejer det," hun så glad ud, "super, du får lige adressen, og du kan bare tage en ven eller en veninde med," Audrey kom til at tage med mig, det ville jeg tvinge hende til, selv om hun ikke var den store festabe.  

 

***

 

"Nej, nej og atter nej, Loreena, jeg tager, ikke, med til nogen fest, du ved hvordan jeg har det med det," Audrey var ikke nem at overtale, men jeg gav ikke op. "Ja, og du ved hvordan jeg har det med at møde alene op, du bliver nødt til at tage med mig!" Hun sukkede, "jeg kan bare ikke, okay?" nu var det min tur til at sukke, "men du behøver jo ikke at feste, du skal bare have en maske på og være der." Hun så dog ikke helt overbevist ud. "Loreena, hvor fedt er det lige at spilde sin fredag på at sidde alene i en krog og kede sig?" Jeg løftede det ene bryn, "alene? Du er jo sammen med mig?" Hun forklarede mig, at jeg jo ville ud at danse og sådan, og det havde hun heller ikke noget imod, hun gad bare ikke sidde og kede sig en hele aften igennem.

Det endte alligevel med, at jeg fik hende overtalt.

 

Hvad lavede hun? Hun skrev et eller andet, men hvad? Jeg rømmede mig, "hvad laver du?" Eleanor kiggede op på mig, "jeg er på twitter," hun smilede sødt til mig, "ahh ... twitter, det kender jeg godt, jeg har bare ikke en," hun kiggede overraskende på mig, "ingen twitter? Vi laver en med det samme til dig!" Jeg forstod ikke rigtig hvorfor Eleanor sad her sammen med mig i pausen, hun måtte da have andre venner, hvilket jeg også havde, men hun var på ferie i den her uge. Jeg turde ikke rigtig spørge hende lige nu, det var også lidt uhøfligt. 

"Sådan! Så skal du bare lige vælge et brugernavn og en adgangskode," hun rakte mig min mobil tilbage, og jeg udfyldte felterne, og så havde Loreena O' Learys, fået twitter. 

 

"Tager du nogen bestemt med til festen?" Spurgte jeg hende om, og hun nikkede ivrigt, "ja, helt sikkert, min kæreste og nogle af hans venner," hun kiggede på mig som om, at et eller andet skulle gå op for mig, men jeg var total blank. Måske kendte jeg hendes kæreste? Nah ... sikkert ikke, jeg fik det jo sikkert også at se på fredag,"ja, jeg tager en veninde med," svarede jeg på et spørgsmål hun lige havde spurgt. 

 

Tog turen hjem var lang ...men jeg var glad for at jeg ikke skulle skifte tog, jeg havde det med at falde i søvn i Underground's .

Da jeg kom hjem til lejligheden var jeg alene hjemme, Audrey var sikkert på arbejde, så jeg så mit snit til at tage et brusebad inden hun kom hjem. Hun havde altid så meget at fortælle, sjove eller mærkelige historier fra arbejdet. Hun var nede ved Starbucks som lå på hjørnet af vores gade. Der var altid noget at fortælle. 

Det varme vand føles dejligt mod min hud, det var opfriskende. Imorgen var mine forlæsninger først om eftermiddagen, så jeg havde tænkt mig at sove længe, og tage ned og kigge til Audrey, inden jeg tog i skole. 

"Kongen er hjemme!" Audrey låste sig ind, smed tasken og trampede ind i stuen og smed sig på sofaen. Jeg havde lavet te til hun kom hjem, så jeg gik ind med en kop til hende. 

"Åh, tusind tak, jeg er bare total smadret, der var virkelig mange mennesker idag!" Det lød usædvanligt, der plejede ikke at være ret mange mennesker på denne Starbucks, ikke på den tid af dagen. "Hvad så? Hvorfor var der så mange mennesker?" Hun kiggede underligt på mig, "ved du virkelig ikke det?" Ved hvad? Hvad var der sket? Hun smilede til mig, "Loreena, Harry Styles fra One Direction er flyttet tæt herpå, han var i Starbucks idag´, det tiltrækker masser af kvindelige kunder," det gav mening. Men jeg var slet ikke inde i alt det der halløj med stjerneland, jeg var alt for optaget af min skole, det var det der virkelig betød noget for mig. Nu skulle jeg vist også til at igang med den opgave jeg havde for.  

 

***

 

Jeg lignede lort idag. Mit hår havde besluttet at hade mig idag, min hud havde valgt at få et par bumser under natten og selvom jeg havde fået 9 timers søvn kunne jeg næsten ikke holde mine øjne åbne. "En stærk kaffe tak," Audrey nikkede og skrev mit navn på et bærgere. Med trætte ben slog jeg mig ned på nærmeste stol. Jeg lod mit hoved hvile på bordet, gud hvor var jeg træt. 

"Det ser vist ud som om du godt kunne trænge til et par ekstra timers søvn," sagde en leende drenge stemme. "Ja, jeg er mega træt," sagde jeg og holdte mig for munden da jeg gabte.

"Loreena, din kaffe," kaldte Audrey, hvor jeg dog ikke orkede at rejse mig. "Er det dig der er Loreena?" Jeg kiggede op på fyren der talte til mig, han så da sød ud. "Jep, i egen høje person," han fnes, og smuttede hen og hentede min kaffe for mig. "Tak," mumlede jeg da han kom tilbage. Han slog sig ned ved siden af mig, efter han selv havde bestilt. "Enten har du festet igennem og drukket dig stiv, eller så har du bare lavet lektier hele natten lang," jeg rystede på hovedet. "Ingen af delene, jeg er bare SÅ forfærdelig træt, og jeg skal i skole senere idag," beklagede jeg mig. "Stakkels dig," jeg kiggede træt på min kaffe og tog en ordenlig slurk. "Hvad med dig, hvad har du for idag?" Han trak på skulderne, "ikke så meget, jeg skal mødes med nogle venner, du ved," fortalte han som om der var et eller andet der skulle gå op for mig. Hvad var der i vejen med folk! Hvorfor kiggede alle på mig på den måde for tiden? Eller så var der bare noget galt med mig, det kunne ikke udelukkes. Men jeg nikkede bare som svar. "Nå, det var hyggeligt at sludre med dig Loreena, jeg håber vores veje krydes en dag," "ja, helt sikkert," sagde jeg og gabte. Han gik hen til disken og tog hans bestilling, hvad stod der lige på bærget? Noget med 'H', hm ... jeg vågnede pludseligt op da jeg så hvad navnet var. Harry.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...