I'll be your warrior {1D]

Audrey og Loreena er navnet på to unge piger som lige er flyttet sammen i London. Loreena er ved sit tredje år på Manchester universcity, og forstår slet ikke, at hun ikke havde snakket med Eleanor ,som studere det helt samme, noget før .Loreena bliver en dag inviteret til fest og så skal Audrey da også med! Men Audrey drikker ikke, og hun falder da også hurtigt i snak med en hvis fyr som heller ikke gør ...

Alt bliver vendt op og ned i deres liv, for hvem havde lige forventet, at den ene aften ville ændre deres liv, forevigt.

7Likes
2Kommentarer
1316Visninger
AA

4. Facade, brudt ned?

Loreena's synsvinkel:

Jeg kunne umuligt vise mig selv på skolen igen, så jeg havde planlagt at blive hjemme idag. 

Uheldigvis var jeg den slags person der ikke kunne klare, at pjække fra noget eller nogen ... Hvis hun vidste, at det var mig der havde snavet med hendes kæreste, så var vi nok ikke veninder mere. Forståligt nok.

Første forlæsning så jeg ikke skyggen af Eleanor, hvilket jeg var tildels lettet over. Måske var det i virkeligheden godt nok, at hun vidste det var mig, men jeg ville godt nok blive meget upopulær. Måske endda få en masse hate, for ifølge Audrey, var 1D fans meget glad for Eleanor. Fuck ...

"Loreena!" Åh nej, det var Eleanor der kaldte, nu brød helved løs, jeg kunne lige så godt gøre mig klar til et møg fald. "Gud hvor er jeg glad for at se dig! Hvor blev du af til festen!" Hun strakte armene ud til et kram. What the f***? 

"Undskyld, jeg fik det pludselig vildt dårligt, jeg skulle have sagt at jeg gik," vi gik hen og satte os ved et bord. "Jeg håber du har fået det bedre, kastede du op?" Spurgte hun bekymrende, men jeg rystede på hovedet. "Jeg kastede ikke op, men jeg er stadig lidt sløj," hvor havde jeg det dårligt med mig selv, jeg var ikke en skid sløj! Tilgiv mig Eleanor.

Hun kiggede trist ned i bordet. "Hey, hvad er der med dig?" Hun kiggede op på mig med tåre i øjnene. "Louis, min kæreste, kyssede med en anden pige til festen," at se hvor såret hun var, det gav mig en lyst til at tude, jeg var en elendig veninde! "Nej det er løgn! Ej, det er jeg ked af at høre, men det var sikkert ikke bevist," hun tog en dyb indånding, "tak, men han vidste godt at det ikke var mig, pigen lignede mig slet ikke," fortalte hun. "Jamen, hvordan så hun da ud?" Måske et meget dumt spørgsmål, hvis hun nu beskrev en pige der lignede mig fuldkommen på en prik, og så at det derefter gik op for hende, at det rent faktisk var mig. 

"Hun var høj, havde orange hår ..." orange hår!? Kyssede han med flere piger? Men så kom jeg i tanke om lyset der havde lyst ned på Louis og jeg, da Eleanor så os. Det var et orange lys. Men det var da en god ting, at hun troede det var en pige med orange hår, så ville hun jo aldrig gætte på, at det var mig. 

"Men hvad skete der så, altså efter du havde opdaget dem?" Hun så alt andet end glad ud, hvilket jeg også godt forstår, men jeg blev bare nødt til at vide det. "Hun stak af, og det værste var, at Louis fulgte hende med øjnene, det gjorde virkelig ondt. Men ellers blev jeg rigtig vred på ham, fortalte hvor meget han havde såret mig," hun klemte hårdt om hangen på hendes taske, det gjorde virkelig ondt på hende. Jeg gik over til hende, og trak hende ind i et kram, "hey, shyy ... han er ikke dine tåre værd," mumlede jeg ind i hendes øre. Hun rystede på hovedet, "Jo, for jeg elsker ham." Jeg skulle så meget rede trådende ud, så alt blev godt igen. Men det kom i hvert fald ikke til at blive nemt.

 

Så jeg brugte resten af dagen på at muntre hende op, fortælle hende, at de nok skulle finde ud af det. Men på den anden side, så var jeg sådan lidt, ham Louis var da lidt af en nar, siden han kunne gøre det mod hende. Men okay, jeg blev grebet af stemningen, det måtte han også have gjort. "Lad os tage ind i byen og shoppe!" Udbrød jeg, da hun var ved at bryde sammen, jeg skulle så meget have hende på andre tanker. Det virkede også, for hun lyste helt op, "ja, vi skal total meget ud og bruge nogen penge, det er lige det jeg trænger til," jeg smilede stort til hende. "Så lad os se at komme til den forlæsning, så vi kan komme ud at shoppe!" 

 

 

Audrey's synsvinkel:

Jeg elskede mit arbejde her på det seneste, og det kunne jeg takke Harry Styles for. Drengene var her tit, bare undtagen Zayn og Liam. Altså, det var ikke sådan at jeg var mega fan af dem, jeg synes bare de var dejlige og lavede noget fedt musik. 

"Så var det at jeg sagde, at jeg stadig kun ville have hende og, at det kys ikke betød noget, men hun ville ikke høre," jeg vidste allerede hvem det var, inden jeg så dem. "Louis, helt ærligt, hvis du så hende kysse med en anden fyr, ville du så ikke blive lidt, ja hvad skal jeg sige ... sur?" Det var Harry, og det kunne ikke være andet end kysset der havde udspillet sig mellem Loreena og Louis de snakkede om. "Jo selvfølgelig ville jeg det, og jeg kan heller ikke tillade at bebrejde hende for det, men der skete ligesom bare noget mellem hende pigen og jeg," jeg tabte det jeg havde i hænderne, og det resulterede i, at alle kiggede op på mig. Akavet. Men det fik heldigvis ikke drengene til at stoppe deres samtale. "Ved du hvem hun er?" Spurgte han nysgerrigt, og jeg var også spændt på at høre svaret. "Nej desværre, eller det er jo på en måde godt nok, så længe hun heller ikke ved hvem jeg er," men Harry rystede på hovedet, "jeg gad nu godt vide hvem hun er," mumlede han, "eller jeg vil kunne genkende hende, hvis jeg så hende i øjnene, det var jo det eneste jeg rigtig så af hende," tilføjede han. "Hvor romantisk," sagde Harry og slog Louis let på skulderen. Så blev det deres tur til at bestille.

"Du må efterhånden vide hvad jeg skal have," sagde Harry fornøjet da jeg kom hen til dem. Jeg nikkede som svar, "jep, og det samme som sidst Louis?" Spurgte jeg med et stort smil på læben, og han nikkede glad. Da de gik hen for at vente på at de blev lavet mumlede de, "se det er en servitrice efter min smag," og Louis erklærede sig enig. Åh ja, det var nogle dejlige drenge.

De slog sig ned på et bord tæt ved vinduet, da de havde fået deres bestilling, og jeg kunne ikke lade være med at smug kigge til dem engang imellem. "Audrey!" Hilste en velkendt stemme. "Loreena, hej!" Hun havde en med, Eleanor ... og så slog det mig, det var jo en katastrofe! Eleanor havde fået øje på drengene, og hun prøvede at gøre tegn til Loreena. Men Loreena var begyndt på en længere samtale med mig, som jeg ikke rigtig lyttede efter.

Louis havde fået øje på Eleanor og var nu på vej herop, det tydede ikke godt. Men han kunne jo ikke kende Loreena, det havde han selv sagt, han skulle bare ikke kigge hende i øjnene, eller omvendt. "Eleanor, godt at se dig," han ville give hende et kram, men hun strakte bare hånden frem. "Goddag," hun vente sig om, og nu skulle Louis så bare vende sig om, og gå tilbage til Harry, men det gjorde han selvfølgelig ikke. Det mærkelig var bare, at Loreena ikke havde opdaget noget som helst, og jeg kunne ikke bedømme, om det var dårligt eller skidt. 

"Undskyld Eleanor, jeg er frygtelig ked af det, det betød ikke noget det kys, jeg beder dig, tilgiv mig," hun vendte sig om og tog hans hånd, "mener du det virkelig?," hun så virkelig håbefuldt på ham, og han nikkede, gjorde sig klar på den store kærligheds erklæring til hende. "Eleanor, jeg els..." men så vendte Loreena sig om, og deres øjne mødtes. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...