I'm Not Alice

Alice Wonderland var ikke et ønsket barn, for nogen udover sin far, som døde af en sygdom da hun var yngre. Hendes mor afskyede hende af sit udseende. Hun ville have et engle barn med blond hår og blå øjne. Efter hånden havde hun over bevist sig selv at hun ikke var noget end: grim, uhyggelig og uønsket. Hun elskede også Alice, fra Alice i eventyrlandet, hun ville på en måde ønske at hun lignede hende.

11Likes
6Kommentarer
2453Visninger
AA

7. Under my pillow

 Derefter fik jeg lidt tid til at slappe af. Jeg fik pakkede nogle af mine ting ud, og skulle nu til at tage en lille lur. Jeg kunne mærke hvordan efterhånden mine øjenlåg, var ved at blive tunge, jeg var udmattet. Så vidt jeg vidste gik tiden ikke rigtig på en bestemt måde, her i Wonderland, som i London, udover der var noget sm hed nat og dag.

 

Jeg fik kastet mig i den virkelige bløde seng, og trak dynen op for mig. Jeg skulle lige til at falde i drømmeland, da jeg mærkede noget kantet under min pude. Jeg trak det ud, og opdagede så et brev i hånden. Jeg undersøgte den lidt, og kiggede lidt på forsiden og bagsiden. På forsiden stod der: Til Alice Wonderland.

 

Jeg åbnede brevet stille og roligt op, bare for ikke at ødelægge det. Det var gammelt ud, men alligevel helt ny og uåbnet. Da jeg fik det åbnet tog det stykke papir i brevet, foldede det ud og læste det for mig selv.

 

Kære Alice, hvis du læser dette brev er du i Wonderland. Jeg håber at dronningen har taget godt imod dig, forsiden du er her, har du nok haft det forfærdeligt i London. Derfor var mit sidste ønske, at du ville komme hertil, det tror jeg du ville blive glad for. Men du kan nu ikke bare blive her for altid Alice. For du er et menneske som ikke høre til der. Dronningen fortalte mig, at der var én måde at du ville kunne blive her. Den eneste måde du kunne for lov til at blive her Alice er at....

 

Jeg stoppede mig selv ved den sidste. Hvordan skulle jeg dog gøre det? Jeg havde aldrig oplevet den slags før.

 

Du skal blive forelsket i et væsen herfra..

 

Jeg faldt ned i den bløde pude igen, og gik ud som et lys...jeg måtte virkelige have været træt.

 

 

Jeg vågnede da nogen havde banket på døren. Rejste mig træt op ad sengen og gabte. Jeg havde stadigvæk brevet, og konvolutten i hver sin hånd. Endnu et bank kunne jeg høre, så jeg lagde konvolutten med brevet hurtigt under hovedpuden, rejste mig fra sengen og åbnede døren.

 

”Når så havde nu endelig tænkt dig at åbne døren” sagde han og og steppede med den ene fod utålmodigt ned i jorden.

 

”Hvad vil du kanin?” spurgte jeg, lage armene overkors, og kiggede irriteret på ham.

 

”Stop med at kalde mig kanin!”sagde han og trak irriteret i sine ører. ”Jeg har jo et navn”mumlede han, og kiggede lidt væk.

 

Efter den diskussion, var der tavshed imellem os, og en akavet en. Jeg skulle lige til at spørge ham, hvad han enlig lavede foran min dør, men svarede på det, inden jeg kunne nå at spørge.

 

”Forresten, jeg kom her hen, fordi dronningen sagde at jeg skulle vise dig lidt rundt, i dette land” sagde han, og lød ikke så irriteret i stemmen længere.

 

Jeg nikkede kort til ham, og lukkede så døren til mit værelse.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...