I'm Not Alice

Alice Wonderland var ikke et ønsket barn, for nogen udover sin far, som døde af en sygdom da hun var yngre. Hendes mor afskyede hende af sit udseende. Hun ville have et engle barn med blond hår og blå øjne. Efter hånden havde hun over bevist sig selv at hun ikke var noget end: grim, uhyggelig og uønsket. Hun elskede også Alice, fra Alice i eventyrlandet, hun ville på en måde ønske at hun lignede hende.

11Likes
6Kommentarer
2396Visninger
AA

4. Take me to Wonderland!

 Jeg ville havde skreget, hvis det ikke var fordi en hånd, havde dækket mig for munden. Jeg trak hånden væk fra mund mund, og farede op af sengen.

 

”Hvad laver du her?? Hvem har bedt dig om at komme!” Halviskede jeg frustreret, og pegede, på den mærkelige dreng med kanin ørerende. Han rejste sig fra sengen og begyndte så at gå rundt på mit værelse. ”Dronningen” Sagde han, men kiggede stadigvæk ikke på mig.

 

Dronning? Hvilken dronning snakkede han om? Og hvad ville hun med en som mig? Det var som om han havde læst mine tanker og svarede så: ”Dronningen ville have dig til at bo hos hende, da hun har holdt øje med dig siden du var lille” sagde han, og var begyndt at, gå hen til mig.

 

Jeg bakkede selv lidt tilbage fra ham, men ramte sengekanten og faldt ned i den. Jeg forstod ham stadigvæk ikke. Han nåede hen til sengekanten, men blev stående og bøjede sig over sengen. ”Tag med til Wonderland...Alice” sagde han og rakte sin hånd frem for mig. Nu kiggede jeg med store øjne på ham.

 

Mente han seriøst selveste Wonderland? En af hans ører hang lige foran om, så jeg tog fat i det, uden t det gjorde ondt. ”Så du må være Peter kanin?” spurgte jeg og prøvede at lyde selvsikker.

Han skar en grimasse da jeg holdte fast i hans ører men tog så min hånd, men hans kanin øre i, og fik mig til at slippe.

 

”Korrekt” sagde han, og vendte sig om for at gå rundt på værelset igen. ”Men” begyndte jeg, og han begyndte at kigge alvorlig på mig. ”Men er dronningen ikke ond?” spurgte jeg. Jeg kunne tyde i det mørke værelse, at han smilte og brød så i en latter. ”Det passer altså ikke alt sammen, som det der står i bogen” sagde han og pegede på bogen, som flød på sengen.

 

”Dronningen er da den mest barmhjertige kvinde i hele Wonderland” sagde han og lød respektfuld. Jeg begyndte at overveje tingene. Måske var det et meget bedre sted i Wonderland, ind her hjemme i London, hvor folk helst bare ville undgå mig. Dronningen i Wonderland tilbød endda, at tage sig af mig.

 

”Kan jeg tage nogle ting med?” spurgte jeg og rejste mig fra sengen. Kanin drengen smilte tilfreds, og holdt op med at kigge sig omkring på værelset. ”Ja ja, men ikke for meget” sagde han og smed sig i sengen. Jeg nikkede og begynde at pakke.

 

Jeg hev en lille kuffert op fra sengen og begyndte at pakke nogle ting ned. To kjoler, Sjal, en dagbog med pen, og til sidst ”Alice i eventyrlandet” bogen. Da alle tingene var i, lukkede jeg kufferten og tog den i hånden.

 

”Kanin, Jeg er klar”

 

Han rejste sig op fra sengen. Han tog et stykke kridt frem som var lilla, og begyndte at tegne nogle mærkelige mønstre på gulvet. Mønstrene forstillede som en cirkel. Den var stor, men han tegnede det hurtigt og perfekt. Da han var færdig lage han et lomme ud i midten ad cirklen.

 

Tiden går, så åben døren. Døren til det land, som kaldes for Wonderland”

 

Remsede han op, og mønstrende i jorden lysete med et lilla skær, det var blendende, så jeg kiggede den anden vej. Han tog pludselig fat i min hånd og trak i mig.

”Lad os hoppe i”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...