I'm Not Alice

Alice Wonderland var ikke et ønsket barn, for nogen udover sin far, som døde af en sygdom da hun var yngre. Hendes mor afskyede hende af sit udseende. Hun ville have et engle barn med blond hår og blå øjne. Efter hånden havde hun over bevist sig selv at hun ikke var noget end: grim, uhyggelig og uønsket. Hun elskede også Alice, fra Alice i eventyrlandet, hun ville på en måde ønske at hun lignede hende.

11Likes
6Kommentarer
2392Visninger
AA

13. Like Cinderella

Det var først efter Madhatter havde havde sagt det, at jeg tænkte over det med at skulle med. Dronningen insisterede på at jeg SKULLE med. Det var som om jeg var en påklædnings dukke. Fem stuepiger, stresssede rundt for at få gjort mig klar til ballet.

 

Jeg skulle have en fin viktoriansk kjole på. Den var tung, jeg vidste ikke hvor mange lag underkjoler jeg havde på, min det var svært at bevæge sig. Jeg fik lagt sminke i ansigtet, og fik gjort håret klar. Efter jeg blev piftede op kunne jeg næsten ikke engang genkende mig selv længere.

 

Mit mørke hår var halv sat op, og havde lange løse propkrøller. Mit ansigt mindede mig lidt for meget om en porcelæn dukkes. Min store blå kjole med frynser, mønstre, og sløjfer var fantastisk.

 

Jeg mærkede nervøsiteten i min mave. Jeg havde aldrig prøvet sådan noget her før.

Jeg følte mig lidt som Askepot der skulle til bal.

 

Bal salen var ved at blive fyldt op. Alle muglige væsner fra de fire forskellige riger var her. Dronningen gik rundt for at hilse på folk, og byde dem velkommen. Tjenestefolkene gik også rundt med et fad, med nogle drinks til gæsterne.

 

Jeg stod lidt for mig selv midt i bal salen. Pludselig var der en som bumpede ind i mig. Han havde et mørkelilla jakkesæt, hans hvide sølvfarvet hår var ordnet og tog lange lodne kanin ører stak ud af hoved.

 

”Det må de undskylde frøken jeg..... Hey vent Alice?” spurgte før så han helt udskyldig ud, efter at så det var mig, kom han med sit sædvanlige arrogante, barnligt udtryk. Men denne her gang ville han ikke åbne munden for at drille mig.

 

”Du...ser....fin..ud” fremstammede han, kløede sig i håret og kiggede lidt væk. Jeg takkede og gav ham også en kompliment, han havde faktisk gjort nået ud af sig selv i aften.

 

Musikken begyndte, alle gæsterne var nu ankommet nu. Folk omkring os begyndte at danse med hinanden. Jeg kiggede på Peter igen, som nu havde en strakt hånd for mig. Han stadigvæk væk. Jeg tog fat i hans hånd, det fik ham til at kigge på mig. Vi begyndte stille og roligt med nogle få trin, inden han svingede mig rundt.

Jeg havde aldrig før danset med en anden før, det føltes både sjovt og lidt svært. Kom hele tiden til at træde ham over fødderne, med mine høje sko.

 

Men jeg måtte indrømme at han var god, eller os var jeg bare virkelig dårlig. Musikken blev ved med at skifte ud, men vi dansede stadigvæk, vi sagde heller ikke noget til hinanden.

Efter nogle par sange, blev jeg en smule udmattet.

 

”Tak for dansene” sagde jeg og nejede, inden jeg gik. Jeg kunne mærke imens vi dansede, at var der en masse som kiggede på os, eller på ham. De ville nok også gerne danse med ham.

 

Der var en masse som lige hilste på mig, nogle af dem spurgte også om jeg ville danse, men jeg takkede dem nej.

 

Nogle kokke som gik på række kom ind i salen, med en masse fade som duftede skønt. Det var nok tid til at spise.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...