I'm Not Alice

Alice Wonderland var ikke et ønsket barn, for nogen udover sin far, som døde af en sygdom da hun var yngre. Hendes mor afskyede hende af sit udseende. Hun ville have et engle barn med blond hår og blå øjne. Efter hånden havde hun over bevist sig selv at hun ikke var noget end: grim, uhyggelig og uønsket. Hun elskede også Alice, fra Alice i eventyrlandet, hun ville på en måde ønske at hun lignede hende.

11Likes
6Kommentarer
2457Visninger
AA

3. Goodbye London......or what?

 Jeg havde en lang hvid kjole på, som gik mig til fødderne. Det var en kold vinter dag, men det gik nok. Det skulle bare overstås.

 

Jeg gik igennem Londons gader. Der var ikke et menneske at se. Vejret var koldt og det sneede. Jeg nåede hen til London Bridge, og kiggede ud.

London, havde været en fantastisk hjem, også selvom jeg ikke følte mig velkommen her. Jeg holdte om en bog. Den havde ikke nogen forside, eller titel, men når jeg åbnede den, var det bogen om Alice i eventyrlandet. Det var en gave fra min far, og et minde om ham.

 

Jeg var klar over at, hvis jeg døde ville jeg nok ikke få far at se. Han havde altid været et godt menneske, men der hvor jeg hørte til. Var nok ikke i himlen.

 

”Nu er det for sent at vende om” hviskede jeg stille for mig selv.

Jeg lukkede øjne stramt i, og knurrede bogen ind til mig. Jeg mørkede en lille tåre trille, da jeg tog et skridt ud.

 

Intet er for sent......Alice”

 

Jeg åbnede øjne af chok og væltede bag fra. En høj ranglet person stod bøjet foran mig. Hans hår var næsten hvidt, hans pandehår var også snart ved at blive for langt. Men man kunne stadigvæk se hans øjne, de var i mørket og havde den mærkelig violete farve.

 

Det som overraskede mig allermest, var at han havde store hvide lodne kanin ører. Jeg gnubbede mine øjne lidt. Det var da alt for tidligt til fastelavn og påske. Nysgerrigt tog jeg fat i en af hans ører , og trak så i den.

 

ARVV” pivsede han. Jeg gav straks slip igen, og han tog sig til sit ører.

 

Hvorfor gjorde du det???! Det gjorde faktisk rigtig ondt!” sagde han og hvæssede af mig.

 

Jeg kiggede chokket med store øjne på ham, og tog så hænderne op for ansigtet. ”Yarhh! Jeg drømmer da ikke vel?, Eller er jeg allerede død?”

 

Da han havde fået nusset sit øre færdigt, sukkede han og lavede en facepalm.

 

Alice hør. Du drømmer ikke, og du er heller ikke....eh......HEY!”

 

Inden han havde noget at sige nok løb jeg. Jeg løb alt det jeg kunne hjem. Hvad var det for noget jeg lige havde mødt?? Jeg noget hjem, og lukkede døren til det store hus. Tjenestefolkene var heldigvis gået i seng, …......også mor.

 

Jeg pustede lidt ud, for at få luft, efter at have løbet hele vejen hjem. Jeg følte mig træt og udmattet, og jeg ville helt sikkert blive forkølet næste morgen. Jeg gik op ad den lange store trappe, og op til mit værelse.

 

Jeg åbnede døren til mit værelse, og lukkede efter mig igen.

 

Så smed jeg mig på sengen og skulle lige til at sove, da jeg fandt en kanin siddende på min seng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...