I'm Not Alice

Alice Wonderland var ikke et ønsket barn, for nogen udover sin far, som døde af en sygdom da hun var yngre. Hendes mor afskyede hende af sit udseende. Hun ville have et engle barn med blond hår og blå øjne. Efter hånden havde hun over bevist sig selv at hun ikke var noget end: grim, uhyggelig og uønsket. Hun elskede også Alice, fra Alice i eventyrlandet, hun ville på en måde ønske at hun lignede hende.

11Likes
6Kommentarer
2483Visninger
AA

14. Back to London?

Efter maden var folk begyndt at gå rundt og snakkede med hinanden. Det hyggede sig. Indtil videre var festen faktisk virkelig hyggelig og sjov. Der var nu stadigvæk en ting jeg blev ved med at tænke over.

 

Tik Tak, tik, tak, tik tak......”

 

Uret hang ned af min kjole. Tog den op i minde hænder, og holdt om den. Der var snart passeret to måneder nu, og jeg havde stadigvæk ikke opfyldt kravet. Jeg ville ikke tilbage til London, tilbage til mor...

 

Jeg fik det pludseligt det dårligt ved tanken om at skulle sige farvel til alle jeg lige havde mødt... Gav staks slip på uret, som med det samme faldt ned og hang så langt kjolen som den gjorde før. Måske trængte jeg til lidt luft? Bal salen havde pænt mange altaner, og det var alle sammen okay store. Jeg gik ud til den af dem. Der var ikke nogle at se. Lænede mig op ad de kolde marmor på altanen, og kiggede ud til slottes have.

 

Det meste af haven var en labyrint, lavet ud af store og høje buske. I midten af labyrinten var den hjerteformet. Der var kun én veje ind, og én vej ud. Inde ved hjertet stod der et springvand med en Amor statue i midten. Jeg havde aldrig fået gennemført labyrinten. Det endte altid med at Peter skulle hjælpe mig ud.

 

”Hvad laver du dog herude? Ville du ikke hellere indenfor?” Han lænede sig op vedsiden af mig, Og kiggede så ned på labyrinten.

 

”Der ser ikke ud til du har det godt, noget i vejen Alice?” Jeg kiggede på ham undrende, han havde den hat, han havde arbejdet på det jeg var på besøg hos ham, og hans mørke brune hår var ret tilbage.

 

”Jeg tænkte på at der snart var gået to måneder” sagde jeg og sukkede, så kiggede igen ud til haven.

 

”Du er ikke faldet for en endnu?” Jeg rystede på hoved.

 

Pludselig mærke jeg at han tog fat i mine hænder, og vendte mig mod ham. ”Alice hvis det er, så forelsk dig i mig, lige siden første gang jeg mødte dig har jeg beundret dig” Han trak mig lidt tættere på ham. Jeg var overrasket over det han lige havde sagt. Beundret mig? Hvad var der så særligt ved mig?

Måske brugte har lidt for meget kviksølv til sine hatte.

jeg var bare en kedelig, læsenørd, som ingen ville have noget at gøre med?

 

Jeg skulle lige til at svare ham, men lage mærke til at nogen havde fuldt med i vores samtale. Da jeg kiggede derhen dukkede personen sig og prøvede at løbe.

 

”VENT!” råbte jeg og løb efter personen. Jeg vidste ikke hvorfor jeg løb efter personen. Jeg kunne jo bare være ligeglad. Et sted i min krop, sagde jeg skulle.

 

Mit hjerte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...