Two souls, one dance [ 1D ]

Historien handler om Emily Canmicheal der upartetisk støder ind i Louis Tomlinson. Dette er dog ikke deres første møde, for de har nemlig en fortid sammen. En fortid som ingen af dem vil huske. En fortid der brænder inde i dem begge.
Hvad sker der når to sjæle mødes tilfældigt om og om igen hvert år, på samme dato. Hvordan har de udviklede sig gennem årene. Er de stadig lige så tilfældelig som dag og nat. Eller er de blevet mere modne.

Du får både Emily og Louis synsvinkel, gennem hver dato. Det hele bliver ændret, gennem historien. Det er opdigtede, derfor ændres deres alder også.

10Likes
20Kommentarer
1715Visninger
AA

5. Den 3 maj 2002.

 

Emily synsvinkel

Jeg kunne mærke kulden, mod min brune hud da jeg steg ud af flyverne. Varmen var lige så stille forsvundet. Da vi nåede Tyskland kunne man se på skærmen at graderne ligeså stille faldt. Jeg havde bare kigget ud, næsten hele vejen sat i mine egne tanker. Jeg havde været væk i godt og vel 7 måneder. Det føltes virkelig som lang tid. Jeg savnede dem derhjemme. Jeg savnede dem virkelig meget.

I lufthavnen havde Romiér, en fransk fodspiller jeg mødte under en udflugt sat og ventet med mig. Når jeg havde haft nogle fridage, havde jeg tilbragt dem sammen med ham, dog var det ikke så meget, da han hele tiden havde sin fodboldtræning at passe. Han havde vist mig alverdens ting. På den sidste måned var jeg blevet virkelig tiltrukket af den måde han var på. Godt nok var han kendt, men når han var sammen med mig, var han bare et menneske. Men det skulle heller ikke blive til mere, da jeg ikke ville have en kendt kæreste. Da det ville ændre mit liv fuldstændigt.

Inden jeg steg på flyet, havde han lagt sine bløde læber mod mine. Mit hjerte sprang en ekstra gang over. Det hele føltes så forbandet perfekt, men så alligevel ikke. Under hele mit ophold havde jeg tænkt på Louis. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men han dukkede hele tiden op i mine tanker, når jeg var sammen med Romiér. Godt nok var det begrænset, hvor meget vi var sammen, da det nok ikke ville se så godt ud i aviserne. ”Romiér sprutter af lykke, Kisse misser, med engelske godte”. Efter kysset, havde han hvisket i mit øre. ”Ne m'oubliez pas”. Jeg havde trukket ham ind i et kram. Kigget ham i øjne ”Jeg glemmer dig aldrig” og med de ord forlod vi hinanden, velvidne begge to om, at vi nok aldrig kom til at se hinanden igen.

****

Det føltes som 2 timer før mine kufferter kom. Jeg ventede og ventede. Endelig blev de kylet ud af åbningen. Endelig kunne jeg komme vider. Jeg gik hen mod udgangen. Hjale og min mormor havde sagt at de ville være der når jeg gjorde min ankomst. Pludselig kunne jeg høre én råbe, som ligeså stille blev til én der stod og græd. Hjale stod med åbne arme, og bød mig velkommen hjem, da jeg dukkede op i døren. Min mormor stod stadig med tåre i øjne efter jeg havde krammet - og kysset hende på kinden 3 gange.

Kufferterne blev lagt om bag i min mormors skrotbunke af en Toyota. Jeg kunne godt lide, at tingene ikke var ændret. At de trygge rammer, stadig var lige så trygge som da jeg forlod det. Hjale og jeg smed os omme på bagsædet, mens min mormor, begyndte at få gang i skrotbunken. Hjale var allerede i gang med at fortælle om alt det nye gossip, om One Direction som hun synes jeg var gået glip af. At deres tour plan var kommet ud. Hvem der var begyndt at date. Jeg var engenligt ligeglad, men som en god veninde, som jeg var, sad jeg bare og nikkede, uden at vide hvad jeg nikkede ja til.

”Louis og Eleanor, er endelig begyndt at date” lød det fra Hjale hun lød virkelig glad på deres vegne. Jeg reagerede med det samme. ”Louis” sagde jeg forbavset og kiggede med spørgende øjne på Hjale. Hvor kendte Hjale Louis fra. Hun kunne ikke vide det, da jeg aldrig havde fortalt hende om det. ”Ja, Emily. En af band medlemmerne fra One Direction” lød det fra hende.  Hun kiggede på mig som om jeg idiot. ”Emily er der noget du har glemt at fortælle mig” Sagde hun hårdt, mens hun kiggede direkte ind i mine øjne. Jeg var virkelig dårlig til at lyve overfor hende.  Jeg blev nød til at fortælle hende, at jeg nok kendte ham der Louis rimelig godt. Altså ikke bare godt, men virkelig godt.

”Hjale” sagde jeg, mens jeg kiggede ned i mit skød, hvor mine hænder holdt om hinanden lå. ”Jeg tror jeg kender ham der Louis, rigtig godt”. Jeg kunne se min mormors, ansigt lyse op i bak spejlet. Jeg havde aldrig fortalt nogen om ham. Min mormor, synes jeg burde have fortalt Hjale om det noget før. Da Hjale jo var en stor fan. ”Mig og Louis, har ligesom hvad skal jeg kalde det? En fortid sammen” fik jeg fremstammet med et smil på læben, mens jeg kiggede ned på mine hænder, der stadig var placeret i mit skød. ”Hjale jeg ville gerne have fortalt det noget før til dig, men jeg var bange for, at du så ville begynde at lede efter ham, så jeg kunne møde ham”. Sagde jeg med en bedende stemme. Jeg havde troet Hjale ville flå mig i småstykker, men til min store overraskelse, begyndte hun at grine. ”Hjale, der er altså ingen der skal vide det. Ingen må vide det, det er vores hemmelighed” Jeg vidste at hvis det kom ud, at jeg kendte Louis rigtigt godt, kunne jeg godt vinke farvel til mit gode liv. Jeg ville blive forfulgt af paparazzier i godt stykke ud i fremtiden.  

****

Vi stoppede foran en stor idrætshal. Der var skrigende piger overalt. Snart ville jeg stå med en pige der ville være ligesom alle de andre. Jeg havde bare tænkt mig, at blande mig i mængden. Ikke gøre noget stort ud af det. Være ved Hjales side når de begyndte at spille. Jeg sagde farvel til min mormor kyssede hende på kinden, og spænede efter Hjale, der allerede var i fuld gang, med at snakke med nogle andre piger. Jeg hørte kun lige få ord af hvad de snakkede om. Det var ikke en rigtig relevant snak, kun om hvor meget de elskede de tre drenge.

Pludselig blev jeg revet ud af mine tanker, da jeg fik et skub og røg ud af køen. Jeg landede lige på numsen. Kiggede op, og så at Hjale ikke længere var der. Hun var væk! Fuldstændig væk. Jeg rejste mig op, og begyndte at hoppe og råbe hendes navn. ”Hjale” Råbte jeg. Men jeg fik ingen respons. For det første var jeg efterladt til tilfældighederne. Hun havde min billet, og jeg sad udenfor til en koncert, som jeg ikke engang ville have været med til. Jeg var lige kommet hjem fra Frankrig, og nu sad jeg til en åndsvag koncert. Det var mærkeligt at tænke på, at min (x)bedsteven om lidt gik på, for at synge for 1 million skrigende fans, der forgudede ham.

Jeg rejste mig fra den kantsten jeg havde sat mig på. Kig om bag ved og så en backstache dør. Jeg havde jo ingenting at miste så hvorfor ikke tage chancen. Jeg får lige fat i dør håndtaget, i det dør går op og rammer mig i hovedet. Jeg kunne mærke jeg ramte det hårde asfalt igen ”Avvv” skreg jeg. Til mine store forbløffelse stod der ikke kun en, men to drenge og kiggede på mig. Den ene dreng havde brune krøller, og stod med et smil på læben. Det lignede at han kunne grine hvornår det skulle være. Den anden havde mørkt hår, og jeg tror det var ham der havde skubbet døren, op i mit hoved, da det var ham der rakte mig en hånd.

”Det må du altså virkelig undskylde” sagde den mørkhåret. Jeg kiggede på ham og sagde ”Det gør ikke noget”. Jeg fik børstet det meste af gruset væk fra min numse, og skulle lige til at gå min vej da en tog fat i min arm. ”Hvorfor er du engenligt ikke indenfor? Hvorfor står du herude når koncerten begynder om små 5 minutter? Spurgte han, mens han kløede sig i nakken. Jeg skulle lige til at svare da han rakte sin hånd frem ”Harry” sagde fyren med krøllerne.” Ham der væltet dig omkuld hedder Zayn” sagde han opmuntrende. Jeg tænkte det nok var gået op for dem at jeg ikke var fan, da jeg ikke havde hoppet og danset da de viste sig.

Jeg rakte min hånd frem ”Emily Canmicheal” sagde jeg. Jeg havde ikke regnet med sådan en reaktion. De stod begge med åben mund. Som om jeg lige havde sagt noget forkert. Som om jeg lige havde dummet mig. ”Hvad er der?” spurgte jeg forbavsende. Og inden jeg vidste af det, stod jeg lige pludselig inde i rum med sofaer og videospil. Jeg havde fået besked på at jeg ikke måtte røre mig. Jeg skulle blive her ind til de kom tilbage.   _____________________________________________________________________________________________

Håber i synes om den. I må meget gerne give en kommentar. Og i må hjertens gerne like den. det ville være utroligt dejligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...