Two souls, one dance [ 1D ]

Historien handler om Emily Canmicheal der upartetisk støder ind i Louis Tomlinson. Dette er dog ikke deres første møde, for de har nemlig en fortid sammen. En fortid som ingen af dem vil huske. En fortid der brænder inde i dem begge.
Hvad sker der når to sjæle mødes tilfældigt om og om igen hvert år, på samme dato. Hvordan har de udviklede sig gennem årene. Er de stadig lige så tilfældelig som dag og nat. Eller er de blevet mere modne.

Du får både Emily og Louis synsvinkel, gennem hver dato. Det hele bliver ændret, gennem historien. Det er opdigtede, derfor ændres deres alder også.

10Likes
20Kommentarer
1685Visninger
AA

2. Den 3 maj 2001.

Kostbarheden ramte mig som et lyn. Jeg kunne ikke være den samme som før. Ikke efter det der havde ramt mig. Jeg anede uråd, jeg vidste ikke hvor jeg skulle hen. Det eneste jeg vidste, var at jeg bare ikke skulle tilbage. Lige nu var kostbarheden min bedsteven. Bedstevenner hænger ikke på træerne. Det ved selv en erfaren en af slagsen. Bedstevenner burde jo være der for hinanden, ikke gå fra hinanden, nå man begge lå ned. Jeg vidste med det samme, at min bedsteven og jeg havde gjort det, gjort det som alle normale ikke ville have gjort, men ingen af os var normale. Vi passede ikke sammen, men det var det det gjorde det så uhyre spændende. Vi var som dag og nat, som smuk og grim og som rig og fattig. Men alligevel hang vi så forbandede godt sammen. Vi var begge forbudt område.

****

Den 3. maj 2001.

Emilys synsvinkel

Jeg vågnede ved berøringen af to robuste hænder, det havde ramt mine bare skuldre. ”Tving mig ikke til at kysse dig, Tonerose!” sagde en genkendelig drenge stemme. ”Prøv du bare” sagde jeg ironisk, med en søvn dyssende stemme. Jeg slog bagud, men forgæves. Drengen bag mig var allerede smuttet.

Jeg skubbede stolen tilbage, mine øjne strejfede mit flotte Dolce Gabbana ur, der sad flot på mit meget smalle håndled. TIDEN. Selvfølgelig havde jeg glemt tiden. Jeg havde 2 minutter til at nå den sidste skolebus, og stiletter var ikke lige de bedste løbesko. Da jeg endelig havde kæmpet mig igennem den store folkemængde der var begyndte af strømme ud af de gamle lokaler, fik jeg fat om dørhåndtaget, på den store tunge dør, kunne jeg se ud af de uvaskede ruder, at skolebussen lige var kørt uden mig. En hel masse bandeord fløj igennem mit hoved. Men jeg var en pæn pige, en der ikke bandede over at den sidste skolebus var kørt. Nej jeg skulle tage det med oprejst pande. Sådan var jeg i hvert fald blevet opdraget.

”Kunne denne dag blive værre” Skreg jeg, mens jeg kiggede op mod himlen. Selvfølgelig kunne den da blive det. Regnen fossede ned fra de tunge sorte skyer. Min mascara begyndte at løbe ned af mine kinder, og min flotte glatte hestehale, var nu uglet og våd. Jeg gik med tunge skridt hen ad Londons kolde gader. Det eneste jeg havde lyst til, var at ligge i min seng, med varm kakao, fra Indien med to mynteblade som pynt.  

”AVVV” råbte jeg. En mystisk person rakte mig sin hånd. ”Jeg undskylder virkelig meget” sagde en lidt bange stemme. Jeg kunne ane at personen var omtrent på samme alder som mig. Jeg greb fat i hånd, og fik mig trukket op. Med en del hjælp var jeg på benene igen. Drengen havde sluppet min hånd og var allerede på vej væk. ”Hov! Skal du ikke sige undskyld” sagde jeg med en hård tone. Da der ikke kom nogen respons, tænkte jeg ikke mere over det. Dog fór der nogle tanker igennem mig.

Drengen lignede virkelig en jeg havde set før, en der virkelig mindede om mig selv. Det var som om, da han rørte ved mig, at tingene fra min fortid, ligeså stille begyndte at titte frem igen. Den fortid jeg havde begravet sammen med minderne, den fortid, jeg helst ville glemme. Den var kommet tilbage på et split sekund. Hvordan kunne det lade sig gøre?

___________________________________________________________________________________________ I må virkelig gerne like den. Det ville betyde virkelig meget! På forhånd tak! :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...