Kom ud i live.

Hvad der startede ud som at være en sjov leg, endte grueligt galt.
Ligeså cliché som det lyder, ligeså sandt er det desværre i Dylan Whoreners tilfælde.

Sekstenårige Dylan har altid været anderledes. Den stille pige i venindeflokken og den der altid måtte være forsøgskanin for hendes venners små 'idéer'.
Men da pigerne som en fødselsdagsleg giver hende et bind for øjnene og sætter hende af midt ude i en skov, med intet andet end en kurv hvori mad og campinggrej ligger skjult under et ternet klæde - ved hun at de er gået for langt. Alt for langt.

Der gemmer sig nemlig langt værre ting end ulve imellem skovens træer.

10Likes
4Kommentarer
1475Visninger
AA

2. Forventninger.

 

”U-undskyld jeg er for sent,” råbte hun ind i gymnastiksalen idet hun gled i sine lilla strømpesokker, og klamrede sig kejtet til dørens håndtag med et lille hvin.  Som svar lød en høj enstemmig latter fra samtlige elever på hendes årgang og hun fik et medlidende smil fra hendes idrætslærer. Aftenen før havde hun været hjemme hele aftenen med sine fire bedste veninder hvor de havde talt om alt fra kattekillinger, til hvor meget hår det var acceptabelt for drenge at have på benene. Selvom hun altid grinte så meget at hun faldt ned af sin firehundrede liters, tudegrimme vandseng når hun tilbragte sine aftener sammen med pigerne, var der alligevel altid en overraskelse til hende når de var gået. Denne gang havde det så været hendes vækkeur der var stillet en time tilbage, og derfor stod hun nu der – for sent til idræt, og til grin foran ALLE.  ”Kom bare ind, Dylan.” smilede Miss White til hende og lavede en sigende gestus til hvor hun skulle sidde på gulvet. Dylan satte sig ned ved siden af sin veninde, Mira, og straks begyndte folk at puffe til hende og fnise i den overbevisning at hun ikke kunne høre dem. Inden længe stoppede interessen heldigvis og Dylan åndede lettet ud i det en dreng fra ottende klasse kom i skole med en and i sin taske, og derved blev dagens nye sensation i fjerde time.

 

”Nåh, Dyl, er du spændt på din fødselsdag i morgen?” Mira skævede til Dylan der gik ved siden af hende imens hun prøvede at bladre igennem en fysikbog uden at falde på gangen. –”Ja Dyl, seksten år. Nogen grå hår endnu?” en anden af klikens piger – den altid karismatiske Ashley - sluttede sig til de to, og slyngede grinende armen om Dylan. ”Shh, Ash - nu må du ikke skræmme hende,” de sidste to veninder – den smukke af dem, Kelsey, og Chasity som vidste alt der var værd at vide i teenagernes verden – dukkede op ud af det blå, og gav deres biddrag til samtalen. Dylan så op på sine fire bedste veninder, og klappede fysikbogen i med et forsigtigt ”klap”.

 

De smilede alle sammen stort til hende, som de altid gjorde når de var spændte på hendes vegne. Nogle gange troede hun lidt at pigerne betragtede hende som en slags ynkelig hundehvalp, som de selv havde lagt arbejde ind i at træne og gøre loppefri. Dylan strøg sit kraftige, røde hår væk fra sit ansigt og gav pigerne et lille smil. ”Ja, jeg er helt ekstatisk.” sagde hun med den største entusiasme hun kunne præstere. ”Vi har forberedt noget heeelt specielt, Dyl.” grinede Chasity. ”Ja, du er speciel, det er specielt, aaaaalting er specielt!” grinede Ashley, og gav Dylan et stort smækkys på kinden. Dylan kunne ikke andet end at grine, og indeni glædede hun sig en lille smule over venindernes åbenlyse kærlighed til hende.

Hvad hun måske skulle have været opmærksom på, var hendes veninders makabre måde at udvise kærlighed på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...