Den bedste sommer nogensinde

Anna på 15 år er lige gået ud af 9. klasse og har nu fået sommerferie. Familien havde bestemte at de skulle tage i sommerhuset, det som ligger ude på landet, først var hun ikke særlig interesseret i at være der, men det hele ændrede sig, da hun fandt ud af, at han var der.. Men var han nu den rette? Og var det nu den form for kærlighedens spil, som skulle gøre det til den bedste sommer? Hvem ved hvad der kan ske.

0Likes
3Kommentarer
1187Visninger
AA

1. Ferie

Det her var den sidste time med den her skole. For der er kun en time til, at dimissionsfesten er slut. Jeg kommer aldrig til at se de snobbede luskende piger igen. Og jeg vil ikke savne dem.  Den her time var hvor alle skulle sige farvel til hinanden. Jeg så Line og Fie kramme hinanden. De smilte og grinte. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at de er ude på noget. Line og Fie var de mest snobbede piger i den her klasse. Mest Fie. Det var hende, som styrrede det hele, ingen tvivl om det! 

Jeg stod der alene i et hjørne og tænkte. Jeg kiggede hen mod sofaerne, i håb om at ingen irriterende typer sad i dem. Men sofaerne var fyldte med drenge, som tydeligvis har haft problemer med mig lige fra starten af. Måske fordi jeg kom senere. Jeg gik først på en anden skole, men mine forældre ville godt flytte. Så derfor skulle jeg starte på en ny skole.  Fire af de drenge begyndte at kigge hen mod mig, de drenge hedder Mads, Daniel, Frederik og Simon. Efter min egen mening var de virkelig irriterende, og jeg har aldrig brudt mig om dem. De begyndte, at vise tegn om at jeg kunne sætte mig ved siden af dem. Jeg lavede himmelvendte øjne, og begyndte at traske over i det andet hjørne, i håb om, at de ikke kunne se mig. Jeg kunne høre deres grin, men jeg ignorerede det. 

Jeg så på min arme. Jeg hadede den her kjole. Men min mor ville have, at jeg skulle have en kjole, hvor man kunne se lidt af min krop, ikke så indelukket som hun påstod jeg var. Men jeg ville helst have haft en langærmet kjole, selvom det ikke passede ind i et fint selskab som dette. Det havde mor sagt, da jeg protesterede. Rundt i det her store rum kunne man se de kliker. Line og Fie som stod og bagtalte alle, inklusiv mig. Det vidste jeg, fordi de kiggede hen mod mig. De populære piger som alle dansede med en dreng. Drengene der sad i sofaen. Og så var der de sjove drenge helt nede i det andet hjørne. Og så var der mig. Jeg var en som ikke rigtig havde noget at gøre i den her klasse. Jeg var her bare.

Udover de spredte kliker, så havde jeg godt lagt mærke til den nye dreng der startede i 8. Han hed Lasse. Han var altid sammen med de sjove drenge. Men i forhold til mig, så har han fået en god start. Men drenge udelukker normalt ikke andre drenge. Det er nok derfor jeg bedst kan lide drenge.  Jeg kiggede på den nye dreng. Han virkede så sød. Hans smil var lidt ligesom Harry Styles fra One Direction.. Dét smil! Hans øjne var gråblå. Og han havde brunt hår. Det er nok første gang, at jeg er forelsket. Men jeg kommer nok aldrig til at se ham igen. Jeg gik over mod det bord, hvor der var mad og drikkevare. Jeg ville godt se, om der var noget jeg kunne lide. Jeg ignorerede de drenge der sad i sofaerne, som jeg var nødt til at gå forbi. Men Lasse stod ved siden af det bord med alt mad og drikke.

Jeg gik frem og tilbage tilbage fra det lange bord, hvor der var forskellige former for mad. Der var mange valgmuligheder, men jeg havde ikke lyst til noget af det. Jeg tog en sodavand. Jeg tog en ølåbner, som det nu hedder, og fumlede med at få den åbnet. Mine arme rystede, ikke fordi jeg frøs, men fordi jeg var nervøs for, at blive grint af. Jeg kunne høre fnisen i baggrunden. Det var enten Fie eller Line. Den søde dreng, der startede i  8., Lasse, kom hen til mig, Måske havde han fået tjansen for at være bartender. Jeg kunne mærke hans blik. "Skal jeg hjælpe dig?" spurgte han usikkert. Jeg kiggede på ham, og rødmede lidt. Han tog sodavanden og ølåbneren stille og blidt ud af hænderne på mig. Her åbnede han den elegant og gav mig sodavanden igen. Han gav mig det søde Harry Styles-smil, og gik over til sine venner igen. Mine kinder var endnu ikke færdige med at rødme. Jeg kunne ikke fatte, at ham jeg var dybt forelsket i, lige havde hjulpet mig med at åbne min sodavand.

Nu var dimissionen slut, og jeg ringede til min far, for at blive hentet. Jeg gik frem og tilbage for, at kunne holde på varmen. Jeg så de andre fra klassen, inklusiv Lasse. Jeg forsøgte at få øjenkontakt med ham, men han så mig ikke. De alle var gået, og jeg burde komme mig over Lasse. 

  Jeg kunne se min fars bil, og jeg skyndte mig at gå imod den. Jeg kom ind i bilen og min far vendte, for at køre hjem. Her sad vi i en dyster stilhed.. Men lige meget hvad, så vidste jeg, at jeg havde sommerferie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...