To verdener~~På Pause~

Hendes eneste ene er forsvundet.
Fjenden bliver inviteret ind i hendes hjem, og alle går imod hende.
Hun må selv kæmpe sig op.
Evangeline, må klare sig selv.

2Likes
1Kommentarer
1104Visninger
AA

4. Forrådt

Træerne knirkede vagt, hun kunne høre det løbende vand fra bækken. Hun åbner øjnene og kigger op i de grønne træer. Det var det hun nød mest ved skoven, alting var stille og uændret. Skoven ville altid være den samme, trods krigen, trods Sylvester og trods Cornelius' forsvinden. Hun lå i det bløde grønne græs, de velkendte skovdufte fyldte hende da hun tog en dyb indånding. Hun satte sig op og kiggede på bækken, det var nu dejligt med et sted der ville forblive det samme for evigt. Et sted hun kunne stole på.

''Middagen er serveret.'' Lød det bag hende da hun sad og skrev i arbejdsværelset. Hun vendte sig og smilede ''Tak, Yasmin.'' Tjenestepigen nikkede smilende og gik. Det var lørdag, hvilket betød at middagen var lidt bedre end de andre dage. Evangeline satte sig på sin vanlige plads og kiggede ud over det store bord. Da tjenestepigerne havde båret det sidste ind lukkede de dørene til spisesalen og lod os spise. Evangelines far skubbede sin stol ind til bordet og bad bordbøn. ''Vi har fået telegram fra Angellica.'' Sagde Evangelins mor da de spiste. Evangeline sukkede og lukkede af for samtalen, hun var træt af sin bedrevidende storesøster, ikke nok med at hun var forlovet med en SS- Officer, nu prøvede hendes far også at smede hende sammen med en nazist. Evangeline indgik en pagt med sig selv om aldrig at blive venner med Sylvester, hun ville aldrig ytre ét godt ord til ham.

Da hun lå i sengen den aften kunne hun kun tænke på Cornelius. Hun savnede ham mere end noget andet, en del af hendes sjæl manglede. Den vigtigste del af hendes sjæl var hos ham og hun ville først blive hel når hun kunne mærke hans arme omkring hende. Hun lagde sin hånd ind under puden og følte på tulipanen. Han vil altid være hos mig, tænkte hun. Hun klemte sine øjne hårdt sammen for at holde tårene tilbage, der var ingen grund til at græde, tænkte hun. Han ville jo snart komme hjem igen.

Hun vågnede ved at solen skinnede ind af hendes vindue og oplyste det mørkerøde værelse, hendes hånd lå stadig under puden hos tulipanen. Hun blinkede et par gange og slyngede derefter benene ud over kanten,  hun satte fødderne på det kolde trægulv. Hun gik over til sit klædeskab og åbnede det. Hun fandt den grimmeste kjole hun havde og trak den over hovedet. Den gik hende til knæene og var himmelblå med hvide knapper fra kraven til hoften. Den himmelblå farve fik hendes ben til at se endnu blegere ud end de var i forvejen. Hun kørte børsten gennem sit krøllede viltre hår et par gange og gik derefter ned til hallen. Det var søndag, hvilket betød at alle tjenestefolk havde fået fri så de kunne gå i kirke. Så Evangeline gik ud for at tage imod posten da post vognen kom kørende ind på gårdspladsen. ''Godmorgen, Frk.'' Smilede postmanden da han rakte hende tre telegrammer. Hun tog imod brevene smilede og sagde: ''Godmorgen til Dem også, Hr.'' De to første telegrammer var helt normale, men det ene så anderledes ud. Det var forseglet med et rødt sejl bagpå hun betragtede nysgerrigt konvolutten i lang tid, der stod ikke andet end: Franz Peterson. På forsiden. Hun lagde de to andre breve på en skænk der stod i gangen og løb op på sit værelse. Hun åbnede forsigtigt sejlet på bagsiden, hun gjorde alt for ikke at rive noget op så hun ville kunne forsegle det igen bagefter. Det var et kridhvidt papir i konvolutten, hun åbnede det og læste:

''Kære Hr. og Fru. Peterson.

Tak for at i gør jeres pligt som borgere og hjælper med at rydde gaderne.

I vil modtage den almene dusør under §5 Stk. 46 Der hedder Jøde udleverelse dusør og findeløn. Jeres dusør vil være 200 DM for udleverelsen af Hr. Cornelius Kashmir Müller.

Endnu en gang tak for at I hjælper os med at fjerne uønskede.

Heil Hitler

Venlig hilsen:

SS-Officer Niels Bäder og Der Führer Adolph Hitler.''

Evangeline stirrede tomt ud i luften. Hun tænkte kun én tanke. ''De udleverede ham.'' hviskede hun.

(Der kommer et kapitel5)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...