To verdener~~På Pause~

Hendes eneste ene er forsvundet.
Fjenden bliver inviteret ind i hendes hjem, og alle går imod hende.
Hun må selv kæmpe sig op.
Evangeline, må klare sig selv.

2Likes
1Kommentarer
1101Visninger
AA

3. Fjenden bliver inviteret

Det store bord i spisestuen var dækket med alverdens varme retter, alt for meget ad til kun tre personer mente Evangeline. Hun satte sig for bordenden og kiggede ned på sin tallerken. Evangelines far sad for den anden bordende og moren på langsiden. ''Skal vi be bordbøn?'' Spurgte moren. Evangelines far kiggede op fra sin avis, han havde altid en forfærdelig lige sideskilning i sit blanke sorte hår. Han lukkede avisen sammen og lagde sine halvbriller på forsiden.''Ja, lad os det.'' Svarede han og rømmede sig. Evangeline kiggede på ham da han sagde bordbøn, hun havde lyst til at spørge ind til Cornelius, men tænkte at det nok var klogest at lade være. Da Evangelines forældre næsten var færdige havde hun stadig ikke rørt på sig. ''Skal du ikke spise?'' Spurgte hendes far uden at flytte blikket fra sin tallerken. ''Jeg er ikke sulten.'' Vrissede hun og lænede sig tilbage i stolen. ''Glem ham jøde drengen.'' Sagde hendes far. ''Han er ikke noget værd.'' Han kiggede hårdt på hende. Hun rejste sig og løb ud til hallen ud af porten og ud i skoven. Hun løb hele vejen ned til bækken, hun satte sig på bredden og lagde sit hoved i sine hænder. Hun tog sine sko af og lagde sine fødder i det lune vand, solen varmede hende på ryggen, hendes mørke krøller sugede varmen til sig som en svamp. Hendes fars stemme lød igen i hendes hovede, jødedreng. Hun kogte af indædt raseri til sin far, hvorfor må han ikke være jøde? Hvorfor måtte hun ikke selv vælge hvem hun vil være sammen med? Det var ikke fair.

Hun gik langsomt tilbage mod godset, hun ville helst udsætte sin skideballe så meget som muligt. Hvis nu hun var helt stille ville hun kunne snige sig op på sit værelse uden at blive hørt. Da hun nåede gårdspladsen så hun at en blank grå vogn holdte der med en chauffør på forsædet. Det var sikkert gæster til hendes far, nu var han sikkert for optaget af sin gæst til at snakke med hende. Porten knirkede som sædvanlig da hun åbnede den, hun lod den stå åben og listede over til trappen. Da hun var halvvejs oppe hørte hun døren til sin fars kontor åbne sig. ''Evangeline, vil du lige komme herind engang?'' Hun stoppede op og sukkede ''Jo, far.'' Hun vendte rundt og gik ned mod kontoret, han smilede til hende og lukkede døren efter hende. Kontoret var småt og firkantet forenden af rummet var et stort vindue med fuld udsigt til gårdspladsen, hun kunne huske hvordan hendes far altid holdt øje med hende derfra da hun var lille, dengang han altid smilede og var glad. Foran vinduet stod en stol med et stort brunt skrivebord foran, og foran skrivebordet stod to små grønne lænestole. En mand rejste sig fra den ene lænestol ''Heil Hitler, Frk. Peterson.'' Sagde han og rakte sin højre arm frem, hvorefter han rakte armen frem til et håndtryk ''Jeg er Peter Meinhof.'' Smilede han. Evangeline tog hans hånd ''Evangeline Peterson.'' Smilede hun. Hr. Meinhof var iført den grønne uniform med det røde bånd på overarmen, hun væmmedes ved ham, men hun blev nød til at lade som om at hun var interesseret i hvad han havde at sige. ''Fortæl min datter hvad De netop fortalte mig Meinhof.'' Sagde hendes far da han satte sig i sin store stol bag skrivebordet. ''Hvor gammel er De Frk. Peterson?'' Spurgte Hr. Meinhof. ''Jeg er netop fyldt sytten.'' Svarede hun og smilede. ''Perfekt!'' Udbrød Hr. Meinhof. Forstår De unge frøken, min søn kommer hjem fra fronten om en uge, og min kone og jeg er desværre ikke hjemme, så han kommer her og bor i 5 måneder indtil han bliver sendt til fronten igen. Og han er lige fyldt atten så I er på samme alder.'' Hr. Meinhof lød statisk da han fortalte. Evangeline lod som om hun med glæde ville vise ham rundt og holde ham med selskab, men i virkeligheden havde hun mest lyst til at løbe og aldrig komme hjem igen. ''Jeg kan sige på Sylvesters vegne at han glæder sig til at besøge husstanden.'' Smilede Hr. Meinhof.

Fjenden havde et navn. Sylvester.

Og fjenden ville snart besætte huset.

(Der kommer et kapitel 4)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...