To verdener~~På Pause~

Hendes eneste ene er forsvundet.
Fjenden bliver inviteret ind i hendes hjem, og alle går imod hende.
Hun må selv kæmpe sig op.
Evangeline, må klare sig selv.

2Likes
1Kommentarer
1118Visninger
AA

1. Alene

Hun åbner øjnene. Det gør ondt over hele kroppen. Hendes hoved dunker og hun føler sig svimmel. Hun bider tænderne sammen og tager sig til hovedet. Hun ligger i en hård ubehagelig seng, hun hår et hvidt tyndt tæppe over sig. Hun åbner øjnene og kigger op i loftet, det svider i øjnene da hun åbner dem. Hun kniber øjnene sammen igen og sætter sig op i sengen. Hun klør sig i håret hvorefter hun kigger rundt. Rummet er hvidt og firkantet, ved siden af hendes seng står en metalstang hvor der hænger en pose, fra posen går et fint lille plastikrør, Hun følger plastikrøret med øjnene som ender i hendes håndryg. I væggen længst væk er der en brun dør hvor hun kan se sin frakke hænge. Hun kommer i tanke om ham. Hun slog sine øjne helt op, selvom det sved, hun slyngede sine ben over kanten på sengen og rejste sig. Det rev i nålen som sad i hendes håndryg og hun blev omtåget. Hun kunne høre døren gå op ind til værelset, så hun satte sig hurtigt ned.''Hvad laver du dog pigebarn!?'' Udbrød hendes mor da hun lukkede døren efter sig. ''Gudskelov at du er vågen.'' Hendes mor var klædt i en grøn kjole med en mørkegrøn jakke, hendes blonde krøllede hår var sat fint op og pyntet med en stor lysegrøn hat. Hun satte sig over til hende. ''Hvordan har du det, Evangeline?'' Spurgte hendes mor og lagde en hånd på hendes ryg. Evangeline stirrede vredt ned i sit skød, ''Evangeline?'' Sagde hendes mor bekymret. Evangeline knyttede sine næver og spurgte: ''Hvor er han?'' Hun stirrede stadig ned i sit skød, en tåre trillede ned ad hendes kind. Hendes mor sukkede og rejste sig, hun gik over til døren og tog Evangelines frakke. ''Kom. Vi tager hjem nu.'' Evangeline flyttede ikke blikket. Døren til stuen gik op, en mand med hvid kittel og en papirblok kom ind. ''Arh, De er vågnet Frk. Peterson!'' Sagde lægen med et smil. Evangeline kiggede op, hendes mor kiggede hende alvorligt i øjnene. ''Hvor er han!?'' Udbrød Evangeline. ''Frk. Peterson, jeg må desværre ikke oplyse noget om andre patienter.'' Stammede lægen. ''Vi skal hjem nu, Dr. Mürner.'' Smilede Evangelines mor. ''Fint, Fru. Peterson. Jeg sørger for at Frk. Peterson får afleveret alle sine egendele.'' Lægen gik over til Evangeline og tog droppet ud af hendes håndryg. ''Jeg er tilbage med Deres tøj om 2 minutter.'' Lægen smilede nervøst til hende, rejste sig og gik. ''Hvordan er det du opfører dig pigebarn!'' Udbrød hendes mor efter Dr. Mürner var gået. Evangeline gnubbede sin håndryg og rejste sig ''Så fortæl mig hvor han er!'' Vrissede hun.  ''Jeg vil have at du opfører dig anstændigt og dropper dine hysteriske anfald når vi kommer hjem til godset!''  Hun tog Evangelines frakke ned fra knagen og gik over til hende med den; ''Tag den på. Vognen venter.'' Sagde hun og pressede sine postkasserøde læber sammen. Døren ind til værelset blev slået op og en sygeplejrske kom ind, ''I skal forlade værelset, vi har en akut patient.'' Sygeplejrsken var ung, måske var hun kun omkring de nitten år, tænkte Evangeline. En seng rullede ind på stuen, der lå en ung soldat på den, han blødte fra hovedet og fra knæet, Evangeline så på hans ene overarm, han havde det røde bånd rundt om den. Nazi båndet. ''Lad ham dø!'' Skreg Evangeline. ''Lad ham rådne i helvede, som det uhyre han er!'' (Der kommer et kapitel 2)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...