Love hurts! <3 1D

Vild. Skør. Energisk. Livlig - Ja det er Daisy McClain, da hun får at vide at hun skal rejse til London i et år, og bo ved sin faster, ændrer alt sig. Hvad sker der når hun tilfældigvis møder Niall Horan fra det kaendte band One Direction, glemmer hun hendes nye veninder?? Og hvad sker der når hendes hest Snowball bliver alvorligt syg??

18Likes
21Kommentarer
1692Visninger
AA

1. Nyheden.

"Daisy, skat der er mad" råbte mor fra køkkenet, jeg klappede min mac sammen og gik ned. Der var stille ved bordet, det eneste man kunne høre var de rolige åndedrag og den svage gumlen. "Hvordan gik det i skolen i dag, Daisy?" spurgte min far for at bryde tavsheden. "Okay" skyndte jeg mig at svare, jeg håbede ikke de kunne høre usikkerheden i min stemme. Dagen var ikke okay, jo for mig men jeg var vant til det, jeg var vant til det, tænk at man kunne vænne sig til at blive mobbet, men det var ikke bare mobning, det var skubberi, ydmygelse og ja mobning. Den eneste verden jeg følte mig tryg, var musikken, jeg elskede at synge men synes jeg havde en virkelig dårlig stemme, derfor sang jeg aldrig for andre.

 

"Daisy?" spurgte min mor forsigtigt, jeg blev revet ud af min egen lille verden, "Mhm..." svarede jeg kort, "Vi har snakket om at du måske ville have godt af at bo ved din faster Annie i london, bare et par år" "Du skal selvfølgelig studere imens" indskød min far hurtigt. Jeg kiggede overraskende på dem og begyndte så at smile, et ægte smil, sådan et havde jeg ikke smilet længe, "Det vil jeg vildt gerne!" jeg sad allerede og tænkte på, hvordan det blev at skulle rejse til England helt alene, da det lige pludselig slog mig, Snowball! Det var min hvide andalusier og min bedste ven. "Hvad med Snowball??" spurgte jeg hurtigt med en lille smule panik i stemmen, "Han tager med" sagde min mor roligt, han skulle med, jeg ville ikke miste ham.

 

Som ugerne gik kom jeg tættere og tættere på den 16. maj, den dag jeg skulle rejse. Det var Martin nede fra rideskolen der skulle køre Snowball til London, sikke en tur.

 

Jeg vågnede med et sæt, jeg kiggede hurtigt på mit ur, 06:37 jeg skulle først være i lufthavnen klokken 10, så jeg havde masser af tid. Jeg besluttede mig for at løbe en tur, sidste gang jeg skulle løbe ned ad den velkendte sti til søen, sidste gang jeg høfligt hilste godmorgen til Hr. Knudsen, den gamle mand der boede ved søen. Helt ærligt så ville jeg savne det.

 

Da vi ankom til lufthavnen begyndte min mor at græde, jeg gik hen og krammede hende, "Tænk at min lille pige skal til England helt alene" snøftede hun "Mor jeg er 17, næsten 18, jeg skal nok klare den" jeg krammede min lillebror Peter og min storesøster Caroline farvel og steg på flyet. Jeg fandt min plads og satte min ipod til høretelefonerne, Eric Saade Break of Dawn spillede, jeg elskede den. Jeg mener han er fra sverige. Der satte sig en ung pige ved siden af mig, jeg tog den ene høretelefon ud og rakte høfligt hånden frem "Hej, jeg er Daisy, hvad hedder du?" sagde jeg nervøst "Jeg hedder Kathrine, men bare kald mig kath, hvor gammel er du?? Jeg er selv 19" "17 eller snart 18" svarede jeg med et smil. jeg tog høretelefonerne i igen, nu spillede Bryan Rice No Promises. Jeg åbnede min computer, heldigvis var der fri wifi på flyet, jeg tjekkede hurtigt Facebook og Twitter, jeg var blevet bombet med nye tweets, jeg skimmede dem hurtigt igennem og slettede dem så, intet spændende.

_________________________________________________________________________

Tak fordi i læser min movella, flere kapitler kommer snart, skriv gerne en kommentar og like den. Det koster ikke noget :D <3

Kaninen Tomlinson.<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...