Hævnens Time

jeg havde håbet på et svar..men hvad kan man forvente sig.

du skal selvfølgelig have mere at vide. om hvad der skete, og om hvordan det hele hænger sammen.

gyden ser mørk og trist ud. ikke særlig inbydende, men...

jeg vil gerne. jeg vil gerne indvies.

frakken føles kold og glat mod min bare hud, og min barm stritter af kulde.

det er svært ikke at tænke på min alder, og hvem jeg er, i forhold til det jeg er igang med. men enlig er jeg ret voksen af min alder. det er svært ikke at være andet, med det liv jeg lever.

jeg vandrer ind i gyden kun iført frakken og mine gule converse.

månen hænger og glor mistroisk på mig, og stjernerne har gemt sig i skam over det der er ved at  ske, uden at jeg selv ved det.

det går først op for mig, da den lille fnisende lyd, jeg troede var en kat, vokser til en stor grinende tøse-latter.

jeg stivner. min jakke bliver hevet af bagfra, og min nøgne krop står blottet tilbage.

noget flydende bliver strøget op og ned ad min ryg, og det brænder sig ind i min hud.

jeg skriger..

arrene har jeg stadig. dog er ordene væk. heldigvis...

jeg håber du fortår hvad jeg vil. hvad det indebærer. det jeg vil ha hjælp til at få svar på.

håber de snart kommer, altså svarene.

tak