Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3754Visninger
AA

15. Vi har så meget tilfælles!

 

Hun trak mig igennem det meste af huset – eller en lille del af den, da huset var gigantisk. Hun havde åbenbart hendes egen fløj i huset og hun trak mig ind i et værelse hvor der var minibar og en masse sofaer og sækkestole. Et rigtig teenager-hyggerum. Jeg havde ikke lagt mærke til at Genie var fulgt efter, men Alex nåede at lukke døren, lige før han kom med ind i lokalet. Hun snakkede meget om hendes far og hvor nederen hendes liv altid har været. Hun kunne få en masse ting, men ikke det hun ønskede sig. Hun ville gerne være som alle andre. Hun ville ikke tvinges til at gå i tøj som andre havde købt og ikke noget hun selv kunne lide. Engang i mellem slipper hun af sted med at købe noget tøj selv, eller endda komme ud i byen som den dag vi mødes, men det sker meget sjældent, for hendes far har utrolig meget overvågning på, for at hun skal opfører sig pænt, så han ikke bliver gjort til grin i de finere kredse.

I løbet af hendes lange talestrøm, blev jeg decideret angrebet af en lille flue. Jeg blev ved med at vifte den væk, da den hele tiden ville lande på mit ansigt. Til sidst landede den på mit ører og jeg var ved at få et chok og hoppe op af stolen, da jeg kunne hører den viskede til mig. ”Det er mig Genie. Stop med at prøve at slå mig ihjel!” What the fuck?! Jeg lod ham sidde på mit hår ved siden af øret, da det andet kildede for meget.

Endelig kom hun til det spørgsmål jeg havde frygtet at hun ville stille. Eller en af de mange. ”Hvorfor løb du hjemmefra den dag?” Spurgte hun og smed sig ned i en sækkestol foran den sofa jeg sad i, så hun rigtig kunne lytte. Jeg åbnede min jakke og lagde den ved siden af mig, så jeg virkede mere afslappet og håbede på det hjalp på mig selv. ”Ømh.. det er en lang historie.. det…” begyndte jeg, men så kunne jeg hører Genie fluen viske i mit øre. Han sagde jeg bare skulle gentage efter ham. ”Jo ser du. Jeg sagde jo at jeg ikke havde nogen forældre, ikke? Det passer. Og øm, jeg har arvet et firma efter dem og det er ret hårdt at styre et helt firma alene og sådan. Man har brugt for lidt tid for sig selv, du ved.” jo. Det lød egentlig meget godt i mine ører og det så også ud som om at Alex syntes det lød troværdigt. Hun satte sig op i sofaen ved siden af mig og gav mig et hurtigt kindkys. ”Vi har bare så meget tilfælles!” sagde hun og lænede sig op af mig. Jeg smilede over hele ansigtet mens Genie fluen nynnede bryllupsmelodien i mit andet ører, men så bankede det på døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...