Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3987Visninger
AA

3. Natklubben

 

Om aftenen sneg jeg mig ind på en natklub. Ikke en af de fineste, men det var alligevel dørmænd man skulle forbi. Rusty havde lagt sig nede ved stranden da jeg gik, men stod sikkert udenfor når jeg kom ud. Jeg kom ikke for at drikke mig fuld. Det havde jeg ingen penge til, men når klokken var mange nok og folk havde fået nok at drikke, så efterlod de en masse drinks rundtomkring. De fejlede jo ikke noget og skulle ikke gå til spilde. Jeg susede rundt mellem en masse festglade mennesker som hoppede og dansede.

Jeg stalde mig ude ved væggen og prøvede at få overblik. En gruppe venner sad i en rund sofa omkring et lille bord. Jeg gik langsomt langs væggen for at komme nærmere på dem, uden de opdagede det. Jeg lod som om jeg spejdede ud på dansegulvet, for at finde nogen jeg kendte, men jeg lyttede efter deres samtale. Pigerne prøvede at få drengene med ud og danse. De var så fulde at man ikke kunne forstå hvad de sagde, og sandsynligvis knap kunne stå, men pigerne fik hevet drengene ud på dansegulvet og tilbagelod en masse halve drinks. Jeg slog til med det samme og satte mig ned i sofaen, som om jeg bare ikke var gået med dem, og bare ventede på de kom tilbage. Jeg tog en slurk af den første drink. Den var virkelig sød og smagte af kirsebær, ikke lige det jeg selv ville vælge, men det var gratis.

Da jeg var færdig med den første drink, kunne jeg mærke, at der var nogen der kiggede på mig. En sjette sans som jeg havde udviklet, for at være sikker på jeg ikke blev fanget hver gang jeg prøver på noget. Jeg kiggede mig omkring og fik hurtigt øjenkontakt med en pige gennem mængden af dansere. Hun stod med ryggen til baren og smilede til mig. Jeg smilede igen, og lod som om jeg hørte til. Jeg kunne ikke rigtig se hende så godt, når alle de mennesker hoppede og dansede foran, men jeg kunne se hun var street. Hun lignede noget fra en typisk amerikansk dansefilm. En rigtig hip-hop’er eller hvad nu de hed. Hun havde langt sort hår der var flettet som et pandebånd hen over hendes pande og ende ud i en hestehale sammen med alt det andet hår på den ene side af hovedet. Hun stod bare der og kiggede på mig. Måske vidste hun, at jeg ikke hørte til, så jeg rejste mig op, og gik langs væggen ud af natklubben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...