Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3758Visninger
AA

14. Løgnen

 

Villaen lignede præcis det billede jeg havde printet ud fra nettet. Haven omkring den var enkel som min nye have var, men nogle enkelte buske formet som forskellige dyr var placeret rundt omkring os på begge sider af vejen op til huset. Det var simpelthen for blærerøvsagtigt men jeg lod være med at sige noget. Da vi kom helt op til huset kom en mand og lukkede døren op til min side af bilen. Jeg steg ud og gav manden et klap på skulderen og et smil. Han så forbavset ud, men han fattede sig hurtigt og lukkede døren og gik om til førersædet hvor Genie sad. ”Skal jeg kører bilen i garagen?” Spurgte manden og åbnede også Genies dør. Genie gav ham nøglen og gik op imod døren. Jeg fulgte pænt efter. Der måtte være masser af videoovervågning, før en anden mand åbnede døren, inden vi nåede at banke. Det var ligesom på en gyserfilm.

Det var en imponerende velkomsthal med en kæmpe lysekrone. Genie trådte til siden, så man kunne se, at det var mig der var masteren. Jeg prøvede at virke selvsikker, men jeg var dødnervøs og havde aldrig været steder som dette, før i går. ”Frøken Alexandra vil være her om et øjeblik.” Sagde manden og lukkede døren efter os. Jeg tog hænderne på ryggen og gik rundt omkring i velkomsthallen og kiggede på pyntegenstandene der stod rundt omkring på små borde. Kiggede mig i spejlet ved garderoben og så at jeg sammentidlig med mit jakkesæt havde fået strøget håret tilbage med lak. Han tænker da også på alt.

Fodtrin lød i hallen og jeg vendte mig om og så Alex. Hun lignede ikke den Alex jeg havde mødt i natklubben. Nu lignede hun den Alexandra det var meningen hun skulle være. Hendes Lange sorte hår hang pænt ned af ryggen på hende, og var strøget væk fra ansigtet med et enkelt spænde. Hun havde almindelige lyse højtaljede jeans og en laksefarvet cardigan ud over en hvid top. Hun var langt fra streetpigen Alex, men hun var stadig smuk. Hun kiggede på mig og løb over og sprang i armene på mig. Jeg tog imod hendes knus og knugede hende ind til mig lidt. ”Hvor er jeg ked af, at jeg fik dig rodet ind i alt det! Men du kom ud, de havde ingen beviser.” Jeg lo bare. Hun trådte et skridt tilbage og kiggede op og ned af mig. Hun blev chokeret og forvirringen stod skrevet hen over hendes ansigt. ”Hvordan er det du ser ud?” Spurgte hun. ”Jeg.. Jeg troede du levede på gaden?” denne gang lød hun en smule vred. ”Jeg..” Sagde jeg, men vidste ikke hvad jeg skulle sige, men heldigvis kom Genie mig til undsætning. ”Min master klæder sig tit i det snuskede tøj, for at komme væk fra alt dette. Det er noget underligt noget.” Sagde Genie med hans snobbede stemme og lød andeles uforstående. Alex lo. ”Du gjorde præcis det sammen som mig! Tænk at vi skulle løbe ind i hinanden. Vi må have en masse til fælles! Kom!” Hun tog min hånd og trak af sted med mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...