Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3753Visninger
AA

7. Kampen

 

Da jeg kom rundt om hjørnet havde jeg ikke noget valg. Rusty gav hals og farede mod to mænd der stod og sparkede til en klump på jorden. Rusty bed sig fast i buksebenet på den ene mand, og det fik ham til at vende om. ”Hey!” Råbte han til mig. Han var klædt i sort fra top til tå og det samme var hans makker. De var begge to holdt op med at sparke og klumpen på jorden råbte hjælp med en meget svag stemme. Klumpen var en gammel dame der krøb sammen på jorden og prøvede at beskytte sit hoved med sine arme. Jeg trådte nærmere, meget stille. ”Hvad har i gang i?” Sagde jeg roligt. ”Det rager ikke dig! Skrid pjævs!” Sagde ham der ikke havde problemer med en hund i buksebenet.

Jeg ed godt jeg selv er en tyv, men overfalde en gammel dame på den måde var bare forkert. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg gik langsomt bagud og rundt om hjørnet. Rusty fulgte ikke med, men blev ved med at angribe de to mænd. Jeg følte mig som en kujon da jeg bakkede væk, men jeg opdagede at nogle mellem store sten sad løst fra fortovet. Jeg samlede dem op og vægtede dem i hånden et øjeblik. Jeg skulle ramme rigtig, før det havde en større effekt. Jeg kiggede rundt om hjørnet, hvor Rusty hoppede og bed ud efter dem og den gamle dame kiggede på nu. ”Rusty!” kalde jeg og han reagerede med det samme. Mændene løb efter hunden og havde glemt alt om damen. Den ene af dem haltede på grund af Rusty. Det gjorde det bare lettere for mig! Jeg styrtede lige i mod ham der haltede, og knaldede stenen lige i ansigtet. Man kunne hører hans tænder knustes, en væmmelig lyd der fik nakkehårene til at rejse sig.

Han faldt bagover og lyden af kranie mod asfalt var øredøvende. Hans makker stod pludselig stille og kiggede fra sin makker på jorden til mig med endnu en sten i hånden. ”Du er syg i hovedet!” Råbte han af mig og løb sin vej. Jeg stod stille og kiggede efter ham. Mit hjerte pumpede hurtigt og det susede i ørene, så jeg hørte det ikke, da den gamle dame rejste sig op. Jeg havde nær slået hende ned med stenen i min hånd, da hun tog fat i min arm. Jeg vendte mig hurtigt imod hende og gav hende et chok. ”Det må du undskylde. Er du okay?” Spurgte jeg hende. Hun tog sig til hjertet, men smilede til mig. ”Det er okay nu. Tak, unge mand!” Sagde hun med taknemlighed i stemmen. Jeg nikkede til hende og var ved at gå, da hun tog fat i min arm igen. ”Kom med mig. Du har vel ikke andre steder at gå hen?”  Hun kiggede op og ned af mig. Mit tøj snakkede vist for sig selv. Det var hullet, for stort og stjålet. Hun vendte sig om og gik og jeg gik efter hende. Hun gik ind mellem et par gamle etage bygninger og fandt noget frem i hendes posetaske. Den havde de ikke nået at få. Hun gik ned af en trappe til en dør der engang havde et vindue, men var erstattet af en træplade hvorpå der hang et åben/lukket skilt. Hun låste os ind, og jeg kiggede mig omkring i det støvede lokale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...