Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3718Visninger
AA

8. Her begyndte det

 

Det var som at træde ind i en forretning fra en gammel westernfilm.  Kasseapparatet var gammelt og rusten, men var lavet af træ. På hylderne stod de mærkeligste ting. En masse gamle brune og grønne flasker stod på en hylde til venstre, mens en masse gamle nipsting stod til højre, lige inden for døren. Hun bevægede sig langsomt ned mod baglokalet og jeg gik lige så forsigtigt bag ved hende, hvis nu hun skulle falde. Hun havde jo fået en del slag og spark, og sikkert også inden jeg kom. Hun er en sej gammel dame, tænkte jeg og smilede af mine tanker. I baglokalet havde hun et rum der var køkken og stue i ét. Hendes lænestole kunne næsten ikke være der for det lille spisebord. Rusty begyndte at knurre med det samme vi kom ind i rummet. ”Åh det må være min kat. Skal jeg tage den væk?” Spurgte damen. Jeg rystede på hovedet. ”Nej nej! Jeg får bare Rusty til at opfører sig pænt. Ikke også, Rusty?” Det sidste sagde jeg med en lidt skarpere toneleje, så Rusty holde op med af knurre. Jeg havde ikke selv set katten, men den måtte være her et sted.

Damen bad mig om at sætte mig i en af lænestolene, og gik selv op til hendes køkkenbord og fandt noget mad frem fra et gammeldags isskab. Hun lavede mig nogle madder og jeg delte dem med Rusty. ”Hvad kan jeg gøre for dig til gengæld, unge mand?” Spurgte hun og hældte kaffe op til sig selv. ”Det her er mere end rigeligt! Du behøves ikke at gøre noget til gengæld.” Sagde jeg med munden fuld af mad. Hun klikkuede lidt og tog en slurk af sig kaffe. ”Kan jeg ikke friste med noget i min butik? Jeg har mange fine ting du måske kunne bruge?” Spurgte hun. Jeg stoppede med at tygge. Alle de flasker og pyntedimser jeg havde set, havde jeg ikke nogen steder at gøre af, for jeg har intet hus med en vindueskarm der skulle fyldes op med skrammel, men på den anden side, hvis det var det der kunne gøre den gamle dame glad, så hvorfor så ikke finde noget, som man måske kan sælge videre og få en lille skilling for.

Jeg gik med hende ud i butikken og kiggede på dimser. De så alle ud til at være fra udlandet. Der var katte statuer der havde et egyptisk præg og nogle vaser der lignede en billig souvenir af noget æld græsk. Jeg tog den op og læste i bunden. ’Made in China’. Det tænkte jeg nok. ”Hvad siger du til dem her?” Spurgte hun, og viste mig nogle små krukker der matchede hinanden i mønsteret. Jeg rystede på hovedet og kiggede videre.  ”Hvad med den her?” Sagde damen og tog en gammeldags olielampe frem. Den var helt sort nogle få steder, men man kunne skimte sølvet gennem skidtet. Jeg tog den op og kiggede under bunden. Der stod intet, men var blot dekoreret med et flot symmetrisk mønster. Hvis den var af ægte sølv, kunne jeg pudse den og få nogle penge ud af det. Jeg prøvede at give damen et begejstret ansigt. ”Den er fin, ikke?” Sagde hun og smilede så alle hendes rynker flyttede sig. Jeg tog lampen i min taske, og smuttede ud, før hun forærede mig mere af hendes skrammel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...