Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3848Visninger
AA

24. Genie, du er fri!

 

De få sekunder jeg lukkede øjnene og lagde mig på gulvet, var nok til at hele mit hus vendte tilbage. Jeg satte lampen på stue bordet og satte mig op. Rusty stod ved min side og begyndte at slikke mig i ansigtet. Jeg skulle lige til at tage ham i min favn, da jeg hørte nogen hulke. Jeg vendte mig om og så at Alex stadig var i klædt det meget gennemsigtige undertøj. Jeg tog min slidte T-shirt af og gik over til hende. ”Her. Tag den på.” Sagde jeg og hun lod mig trække den ned over hendes arme og hoved. Hun slyngede sine arme omkring halsen på mig og hulkede videre. ”Bare rolig! Der sker ikke mere nu. Det lover jeg dig!” trøstede jeg. Hun trak sig lidt væk og kiggede på mig. Hun gav mit en lussing med flad hånd på den ene side af hovedet. ”Den får du, fordi du løj for mig!” Sagde hun vredt, men lænede sig ind imod mit ansigt og kyssede mig. ”Og den får du, fordi du redet mig liv.”

Jeg hjalp hende op og stå og satte hende i sofaen. Jeg gik over til hendes far, som lå og skærmede for sig hoved med armene. ”Det er overstået, herre.” Sagde jeg og rakte ham min hånd. Han kiggede forsigtigt op på mig og jeg smilede til ham. ”Du er en utrolig dreng. Ved du godt det? Tak.” Sagde han og tog imod min hånd. Han børstede sit jakkesæt af med hænderne og satte sig over til sin datter og knugede hende ind til sig. Jeg vendte min opmærksomhed mod Genie som stod og så forpint ud, ovre ved kaminen. Jeg tog den rustne lampe op i min hånd og gik over til ham. ”Er der en måde jeg kan sikre mig på, at denne lampe ikke bliver brugt igen?” spurgte jeg ham. Han lyste op. ”Du kunne ønske mig fri fra den. Så ville jeg ikke skulle opfylde flere ønsker.” Han lød meget ivrig efter det, og det kunne jeg godt forstå. ”Vent lidt. Jeg skal lige…” Sagde Genie og forvandlede sig til en flot ung mand på min alder, med lyse øjne og bølgende lysebunt hår. ”Hey. Hvis jeg skal leve i én krop resten af mit liv, må det godt være en flot en, ik’?” Sagde han spøgefuldt. Jeg lo. ”Genie. Jeg ønsker du skal være fri!” Udbrød jeg. Lampen løftede sig fra min hånd og svævede i luften. Den begyndte at lyse kraftigt som første gang jeg rørte ved den, men denne gang kom lyset fra revnerne der kom i den og den splintres og stykkerne dalene ned over rummet som var de lavet af fjer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...