Lommetyven - Nutidens Aladdin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 24 jun. 2012
  • Status: Færdig
Jeg har valgt at genfortælle og fornye historien om gadedrengen Aladdin - en af 1000 og én nats eventyr.
Liam er en simpel lommetyv i nutidens Californien. Han lever på gaden og stjæler for at overleve, men en simpel god handling og mødet med rigmands datteren Alexandra ændre hans liv drastisk. Han vil gøre alt for at få Alexandra til at elske ham, men en anden og meget rigere mand er også ude efter hende. Der bliver kamp til Stregen!

10Likes
16Kommentarer
3758Visninger
AA

6. Det usle kvarter

 

Jeg vågnede ved, at en betjent sparkede til min madras. Jeg blikkede et par gange med øjnene og kiggede op på ham. Hans små øjne nidstirrede mig som om jeg intet var værd. Det var jeg nok heller ikke i hans øjne. ”Du kan godt gå nu.” Sagde han koldt og jeg rejste mig op og rettede på mit tøj. Han gik foran mig og viste vejen helt ud. ”Hav det godt” Sagde han, uden at lyde som om han mente det. De havde åbenbart ikke fået en signalement fra købmanden jeg stjal fra den anden dag. Da jeg kom ud, prøvede jeg at orientere mig om hvor jeg cirka var havnet og fandt hurtigt tilbage til et sted jeg kendte. Jeg havde gået rundt i Californiens gader, siden den dag min far forlod mig. Jeg kan ikke rigtig huske ham alligevel.

Nede ved stranden fandt Rusty mig og han pev af sult. Politiet havde taget maden fra min taske, så jeg havde heller ikke noget på mig mere. Jeg gik rundt mellem folk på stranden, for at finde en pung der stak op af lommen et sted. Folk der boede her, kendte til storbyen og havde altid deres tasker tæt ind til kroppen og kendte reglen med ikke at have noget i baglommen. Det betød desværre at jeg måtte give nogle turister en dårlig ferie og tage nogle punge fra dem, når de tog billeder af stranden og surferne.

De billigste steder at købe mad her omkring, var langt væk fra stranden. Alle turister som skulle købe souvenir gik rundt dernede og mens de køber deres små snekugler med palmer indeni, købte da selvfølgedig også en sandwich eller andre ting der. Jeg gik langt ind i den anden ende af det usle kvarter, end jeg var i, i går. Det ville være dumt at være i nærheden af steder man havde stjålet fra for nylig. Det kunne være de kunne genkende mig, eller havde billeder af mig. Jeg gik rundt mellem de små gader og ventede bare på der dukkede en snask af en købmand, hørte jeg en råbe hjælp. Jeg stod stille lidt, og Rusty udstødte et højt støn. Det var et stykke væk, så jeg begyndte at gå mod stemmen. Det gav genlyd ned gennem gaderne. Der var andre folk på gaden, men de reagerede overhovedet ikke. De havde for travlt med deres eget liv. Jeg lod mig rive med at spændingen og da stemmen blev til flere. Jeg var tæt på nu og da jeg kom rundt om hjørnet, var det for sent at vende om. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...