Staldpigen

I Nekanien er det tradition at Statsministerens datter/døtre tager imod tilbud fra forskellige potentielle ægtemænd i en ung alder.
Sara har sagt ja Henrik, søn af Statsministeren fra Nabolandet. Men da hendes mor bliver syg og ikke kan komme med, bliver Silvea, Stasministerens rådgiver, bragt med. Men Silvea har helt andre planer..

Inspireret efter The Goose Girl (Gåsepigen), deltager denne her med i "Snow White and the Huntsmen konkurrencen, så HVERT LIKE TÆLLER!
Tak!

24Likes
16Kommentarer
2555Visninger
AA

2. Hjemme

3 dage før jeg skulle af sted gik det hele galt. *biip, biip*

Vækkeurets irriterende bippen vækkede mig fra den ellers så dejlige søvn. Min pude dæmpede de knap så pæne ord jeg mumlede, mens jeg blev hevet væk fra drømmeland og tilbage til realiteten. Sukkende og stadig lidt bandende rejste jeg mig op, og så mig i spejlet.

Hvis nu min mor havde været dronning i stedet for Statsminister, og jeg havde været disney prinsesse i stedet for bare mig, ville jeg sikkert have set noget bedre ud. Jeg lignede kort sagt en zombie. Jeg havde dybe, lilla rande under øjnene og mit hår lignede en høstak på en prik. Men det generede mig ikke spor så jeg gik ned for at få nået morgenmad.

Ved morgen bordet sad ingen så jeg gik op i min mors soveværelse for at se om hun var der. Da jeg kom op til hendes værelse lå min mor i sin seng og blev undersøgt af vores læge, Phillip.

"Mor?" spurgte jeg usikkert. "Er der noget galt?"

Phillip vendte sig om mod mig, med sit beroligende smil. Han var lidt yngre end mor, omkring i 30'erne.

"Du skal ikke være bekrymet, det er er bare lungebetændelse. Men, jeg må sige at din mor bliver nød til at blive i sengen mindst en uge. Hun kan desværre ikke komme med på turen." sagde han, og så medfølende på mig.

Min dag var ødelagt. Jeg var knust, jeg kunne ikke bare rejse af sted uden min mor! Men min mor så på mig, og fortalte at hun ville tage sin rådgivers datter med.  

Datteren hed Silvea, og var på min alder. Jeg takkede, og forlod værelset, ked af det, og skuffet. Og med et håb om at min mor ville blive rask inden rejsen.

En dag før Silvea og jeg skulle af sted skulle jeg tage af sted, blev jeg kaldt op til min mors soveværelse.

Hun lovede mig at besøge Henrik og mig efter vi var blevet gift og gav mig en halskæde

"Den hedder Falada" forklarede min mor mig. Det undrede mig, hvordan kunne en kæde hedde noget? Hun forklarede mig at det var en gave fra en magiker fra Østen til min tip-tip-tip-oldefar. Den var lavet af tre dåber blod, og tre dråber guld, hvilket fik mig til at få kuldegysninger ned ad nakken. Hun sagde at den ville beskytte ethvert medlem af familien, og efter de tre diamanter var brugt op, ville der komme tre nye efter et år. Jeg tvivlede på det med magien, men gav hende et farvelkys på panden og tog imod den. Det var en smuk halskæde, med blodrøde; diamanter der passede perfekt til mig. Familievåbnet, noget gammelt noget, jeg aldrig havde skænket en tanke, var indgraveret på diamanterne. Smukt.

Den nat sov jeg rigtig dårlig og havde mareridt om bryllupper og rejser. Jeg følte mig indespærret, gør dit, gør dat. Altid passe ind i en bestemt rolle.

Jeg vågnede klokken 5, badende af sved, og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg lå vågen hele natten. Vågnede op, gjorde mig klar, spiste morgenmad. Og så kørte vi af sted, i vores Jaguar. Silvea sad på forsædet, hendes hår redt tilbage i en stram knold, jeans og trøje. Hvor jeg ville ønske jeg bare kunne have taget nogle used jeans på, men nej. Jeg skulle jo se fin ud. Hele min taske var fuld af designer tøj. Ikke fordi jeg skulle klage, men det var lidt besværligt af og til, at hele tiden bære tøj, hvor man var bange for at gøre noget som helst, fordi man  er så bange at spilde på de dyre klæder.

Jeg sukkede, og så kørte vi ellers af sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...