Staldpigen

I Nekanien er det tradition at Statsministerens datter/døtre tager imod tilbud fra forskellige potentielle ægtemænd i en ung alder.
Sara har sagt ja Henrik, søn af Statsministeren fra Nabolandet. Men da hendes mor bliver syg og ikke kan komme med, bliver Silvea, Stasministerens rådgiver, bragt med. Men Silvea har helt andre planer..

Inspireret efter The Goose Girl (Gåsepigen), deltager denne her med i "Snow White and the Huntsmen konkurrencen, så HVERT LIKE TÆLLER!
Tak!

24Likes
16Kommentarer
2572Visninger
AA

6. Fundet

Dagen startede ellers normalt. Normalt i forhold til mit nye liv. Jeg var ude i stalden, og Falada talte til mig. Ofte har jeg prøvet at snakke tilbage, men den siger intet. Bare en kæde.

"Jeg har læst den." Jeg stoppede midt i bevægelsen, da jeg hørte stemmen bag mig. Jeg havde netop været i færd med at strigle en smuk, hvid hingst, som nu stod og prustede utålmodigt. Jeg vendte mig om og stirrede i Statsministeren af Medeas mørke øjne. Hans ansigt var ulæseligt. Var han vred? Skuffet? Ked af det?

Han holdt den lille, sorte bog i hånden og jeg sank en klump. Hvad ville Silvea ikke gøre, hvis hun fandt ud af at en anden vidste om det. Ikke bare eller anden, men Ferdinand, hendes forlovedes far. Min forlovedes far.

"Jeg vil fortælle det til Henrik." Jeg kunne ikke andet end at nikke til hans ord, og så ned i jorden. Han så sig omkring, for at være sikker på at ingen, især Silvea, kiggede og gav mig så et kram. Jeg brød hulkende sammen i hans arme. De var store, stærke og mindede mig om min fars. Tanken om min far fik mig til at hulke endnu mere. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, og han holdt fast i mig, mens han mumlede beroligende.

Jeg så en skygge ved æbletræet, der kiggede ud over søen,  med en ting til øret. Det var sikkert Casper der legede med en legetøjsmobil. 

Det var spisetid, men i stedet for at jeg spiste med Casper og de andre tjenestefolk, ventede jeg i køkkenet. Jeg kunne høre samtalen i spisestuen ved siden af tydeligt.

Ferdinand gumlede på et stykke kartoffelsalat. Henrik sad der bare, uvidende om noget. Jeg så på ham. Var han forelsket i Silvea? Ville jeg nogensinde forelske mig i ham?

"En gåde til dig, Sara."

Jeg var ved at reagere, da jeg kom i tanke om at Ferdinand mente Silvea. 

"En konge blev forrådt af en tjenestepige på det groveste. Skulle han smide hende i fængsel, eller finde på en anden, mildere straf?"

Silvea, eller Sara, tænkte sig om.

"Tjenestepigen skulle blive smidt i fængsel, og få en kæmpe bøde. Man burde ikke narre og fornærme højere autoriteter."

Hun lød på ingen måde som mig. Højere autoriteter? Hun lød formel, og slet ikke som den onde heks jeg vidste hun var.

"Det vil være din straf." Hendes smil blegnede.

"Hvad? Hvad mener de?" Men jeg kunne se i hendes øjne at hun udmærket vidste hvad der blev ment.

Henrik så helt forvirret ud, og det var faktisk lidt synd for ham.

"Henrik min søn, lad mig vise dig den rigtige ejer." 

Jeg trådte ud af køkkenet, hovedet sænkende.

Silvea rejste sig op.

"NEJ!" hvæsede hun, og løb ud. Dog sprang Henrik op og holdt fast.

"Hvad sker der?" spurgte han tydeligvis forvirret. Jeg ville have svaret ham, men så råbte Silvea.

"Det er ligegyldigt! Din mor er allerede død." hun smilede ondskabsfuldt. Det var hende jeg havde set ved træet, kiggende ud mod søen, med en mobil i hånden.

"Jeg sendte koden ud for en time siden. Det er for sent." Jeg mærkede en kold hånd af frygt holde et stærkt greb om mit hjerte. Det måtte ikke være sandt. Det kunne ikke være sandt.

Jeg kiggede på Ferdinand, på randen af gråd.

"Jeg ringer til Nekanien straks" og så forsvandt han. Butleren James tog fat i Silvea, og slæbte hende væk. Så var det op til mig at forklare Henrik det hele. Jeg sukkede og tog plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...