Dødens Søvn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 23 dec. 2015
  • Status: Færdig
I en ganske nær fremtid får den amerikanske forsker indenfor lægevidenskaben - Nathan Sarcony -, efter et universitetsforedrag i Oregon, en idé, som han omgående ved kan forandre menneskehedens historie. Idéen omhandler opnåelse af evig ungdom, der ikke blot vil forlænge menneskers levetid tifoldigt, men også eliminere selve aldringen. Idéen er dog flawed - Foryngelseskuren kan ikke igangsættes uden en kryonisk nedfrysning til nulpunktstemperaturer, og for at projektet overhovedet skal føres igennem, skal man kunne bruge en krop, der er bygget til formålet. En krop, der er ung. Alligevel sætter tanken om ungdommelighedsprojektet sig dybt fast i Nathans sind, og snart efter bliver tanken til en besættelse, han ikke kan slippe, og ønsket om at opnå evig ungdom driver ham ud mod randen af sindssyge. En rand, han ender med at krydse, da han finder personen, der er den perfekte til projektet. Hans egen datter.

110Likes
614Kommentarer
23148Visninger
AA

10. ---7---

 

Konferencebordet var aflangt og ovalisk, og var besiddende af de seks afdelingsledere for Life Extension Foundation i USA. Der var de tre mandlige og de yderligere tre kvindelige, alle sammen klædt i grålige jakkesæt med sortstribet slips, halvdelen iført briller, den sidste halvdel kontaktlinser, og Nathan gav hånd til dem alle, hilste på med de obligatoriske "rart-at-møde-jer" sætninger, og indtog herefter sin plads ved den ende af bordet, der vendte imod indgangen til konferencelokalet. Lys blev tilført naturligt fra glasvæggen mod højre, der gav et panoramisk udsyn over parkeringspladsen, West Commercial Road samt palmerne, der, på den anden side ad vejen, grænsede af til parkeringspladsen foran det nyligt høj-digitaliserede Best Western Hotel. Nathan havde fundet sin smartPad frem, blev forsikret om, at alle vitterligt var forsamlet, før han klikkede det ultratynde USB-stik i bunden af smartPadden ind i det ligeså ultratynde stikslot i kanten af bordet, så dataen, der lå på håndledscomputerens nano-teknologiske harddisk overførtes til den interaktive, digitaliserede bordplade, der, akkurat som smartPadden, benyttede sig af grafen-teknologi og derfor ikke blot var berøringsfølsom, men også i stand til at ændre det digitale billede, der fremvistes på bordpladen, til et svævende hologram.

Dette var en udvikling, der var sket under Den Nye Teknologiske Revolution fra omkring slutningen af 2020'erne til starten af 2030'erne, på samme tidspunkt som evolutionen fra berøringsfølsomme skærme til interaktive hologrammer. Man havde simpelthent fundet frem til, at det var nemmere og mere praktisk at have konferencelokaler, hvor bordpladerne - ligesom i nogle få militære installeringer rundt omkring i landet - var digitale og selv kunne fremmane billeder, så man ikke behøvede at vride og dreje hovedet for at følge med på en vægprojektion. 

"Inden jeg begynder," sagde Nathan, idet han aktiverede smartPaddens skærm, "vil jeg gerne give jer en kort baggrund for projektet. Jeg ved jo, at hele den her fond, Life Extension udgør, giver penge til forskning omkring forlængelse af den naturlige, menneskelige levetid. Og derfor vil jeg, igen, sige, at jeg er super glad for, at I har valgt at tage jer tid til at høre om, hvad mit næsten færdiggjorte levetidsprojekt går ud på, og jeg håber, at det vil falde I jeres smag, så I vil tildele de fornødne økonomiske ressourcer, for jeg tror virkelig på, at det her har potentialet for at ændre hele den måde, vi i forvejen har forsket i levetidsforlængelse."

 

Han klikkede to fingre imod bordpladens interaktive overflade, og et hologram voksede op, delte sig spøgelsesagtigt fra bordpladen og standsede i den frie luft. Hologrammet dannede en grafudlæsning, med negative grafer, der bevægede sig nedad i stedet for opad. Pejlepile med tekstbokse dukkede op ved siden af den holografiske grafudmåling, og grafen trak sig opad langs Y-aksen, imens den midtvejs foretog et stadig steljere styrtdyk, indtil den endte med at flade ud ved den vandrette X-akse.

 

"Hvad I ser foran jer nu, er en graf, jeg har fået udarbejdet, der viser forholdet mellem aldersrelateret biologiske degeneringsprocesser og ens biologiske alder. Som i kan se, er grafen faldende i takt med, at alderen stiger, hvilket betyder, at ens krops biologiske holdbarhed forringes og forværres, hvilket særligt giver sig til udtryk når man når midtvejs gennem sit liv. Det er her, degenerationsprocesserne begynder at tage til." 

 

Han klikkede to gange på smartPaddens flade, og skærmen skiftede, og som skærmen skiftede, gjorde hologrammet det samme. Denne gang var det ikke længere en bevægelig grafaflæsning, der svævede over bordpladen, men derimod var det et hologram af en menneskekrop, der stod i oprejst position, med armene spredt en anelse ud fra kroppen, og forskellige punkter, der blev udpeget af den samme form for pejlepile, der endte i kvadratiske tekstbokse i den modsatte ende. "Her ser I en illustration af kroppen hos et ungt menneske. Jeg har frembragt dette eksempel for at vise, at vi har nået fuld modning, når vi fylder 25. Som I kan se på den her krop, der, i det her tilfælde, viser en mand, er knogler og led og muskelmasse utrolig robuste og smidige, ryggen er stærk og rank og benene muskuløse og adrætte. I ser lige nu en illustration af kroppen hos et menneske lige inden fuld modning, lad os sige en på ... 24 år." Endnu et dobbeltklik med to fingre, og hologrammet, der vred sig rundt i en 360-graders cirkel, så alle havde mulighed for at nærstudere den, ændrede sig. Maven begyndte at svulme, i takt med at robustheden svandt, og det fint opsatte hår, der beklædte hovedbunden, begyndte at trække sig tilbage, startende ved tindingerne, og gradvist men sikkert tynde sig mere og mere ud. Fedtdepoter, gullige områder omkring hologramkroppens flanker, særligt ved maven, voksede frem. Pejlepile skiftede og strakte sig ud, og teksboksene ændrede sig gentagende gange. Nathans læber smældede, og han fortsatte. 

"Som I ser her, begynder kroppen, efter vi har nået fuld modning - altså efter vores 25. leveår -, gradvist men stedfast at angribe sig selv. Det er denne degenering, vi i almindelig vis, som førnævnt, omtaler som alderdommen, og effekterne af alderdommen begynder typisk først at kunne mærkes når vi når om på den anden side ad fyrre, hvor chancer for blodpropper, og, øh, og hjerteanfald og cancer forøges markant." Hologrammet delte sig i to kroppe, en ældre version og en yngre version, den ældste til venstre, den yngste til højre. 

"Når man er ung, altså cirka mellem 16 og 25, er ens knogler mere robuste, som I også kan se på hologrammet til højre, og mere smidige. Knoglernes robusthed vedbliver indtil man når omkring de tredive, men efter det, begynder knoglerne som det første at blive svagere og mere skrøbelige, hvilket også forklarer, hvorfor ens første rygproblemer, typisk begynder at opstå allerede når man er omkring de tredive, hvis man ikke sørger for at vedligeholde ryggen og resten af kroppen med vedvarende træning." Et rødligt område lyste frem i venstre holograms rygparti.

"Som I også kunne se lige før, begyndte vores ... vores ven her, på venstre side, at få en markant stigning i vægten da hans alder overskred femogtyve-seksogtyve, og dette ved I alle herinde nok I forvejen, skyldes at stofskiftet bliver langsommere, jo ældre man bliver, startende når kroppen har opnået fuld modning, og det derved bliver sværere at omsætte den fedt, vi indtager i maden, så fedtet, i sidste ende, sætter sig på knap så heldige steder. Derfor bliver man som oftest nødt til at spise mindre og spise sundere efter femogtyveårsalderen, hvis man så vidt muligt vil mindske fedtrelaterede sygdomme som blodpropper i hjertet og hjernen og diabetes. Som I også kunne se på hologrammet til venstre," endnu et rødt område blødte frem, denne gang i toppen af hovedet, ved håret, der havde trukket sig tilbage og blevet tyndere og mere grånende, og den digitale rødmen fulgtes af endnu en pejlepil med tilhørende tekstboks, "var vores ven her desværre så uheldig, at han begyndte at miste sit hår da hans alder overskred 25. Det skyldes, at male pattern baldness, altså skaldethed hos mænd, typisk begynder efter femogtyveårsalderen - selvom det selvfølgelig, hos nogen uheldige personager, starter allerede i slutningen af puberteten - og derved, som det andet, jeg nævnte før, ligeledes hører med under de aldringsrelaterede kropsprocesser."

Han klikkede på smartPadden, og hologrammet af den unge mands aldringsramte version, syntes at suge sig ned i bordet og derefter forsvinde. Istedet svulmede det yngre hologram op, stadig svævende og drejende over den digitale bordplade, så det blev forstørret, og man nøjere kunne betragte, hvordan den ungdommelige krop egentlig var skruet sammen. 

"Alt tyder altså på, at man er fysisk ung fra midtvejs i puberteten - hvilket er omkring de 16 år for både piger og drenge - og indtil man når fuld modning, altså omkring 25-årsalderen. Selvfølgelig er der variationer, og man kan stadig være fysisk ung som 30-årig, men man er det dog næppe som 40-årig." 

Han klikkede på smartPadden, hologrammet forsvandt, og blev erstattet af en grafisk fremvisning af en drejelig bygning, aflang og omgivet af grønne områder - træer, buskads og vildkrat -, til trods for, at den flade, aflange bygning, der dannede en H-form, efter sandets nuancer, så ud til at befinde sig i et ørkenområde. Nathan kiggede intenst fremad, de brune øjne svulmede sig store gennem de firkantede brilleglas, og hologrammet afspejlede sig henover linserne. Det var forsamlingen omkring bordet, hans blik viftede sig henover. "Det er her, vi kommer til mit foryngelsesprojekt. Det, I ser lige nu, er en illustration af mit firmas, BioSens, laboratorium, som befinder sig i udkanten af bjergkæden Sierra Nevada i det østlige Californien." Han klikkede igen. Illustrationen af den H-formede laboratoriebygning vred sig rundt fra vandret til lodret, kort inden hologrammet syntes at svulme, så kanterne forsvandt. Det var den venstre fløjbygning, den ene langside af H-formen, der blev zoomet ind på, og et område i toppen af langsiden lyste op. 

"Jeg har, sammen med BioSens, arbejdet på det foryngelsesprojekt, jeg vil til at fremlægge for jer, og hele idéen bag projektet bygger på alle de ting, jeg lige har stået og fortalt jer. Projektet går ud på at spore selve kilden bag ungdommelighedens ynde. For hvad er det, der giver styrke til ungdommeligheden, og hvordan kan vi helt stoppe alderdommen, og forblive ved fuld modning?" 

Der blev zoomet længere ind, så der fremkom en illusion om, at man smeltede ned gennem bygningens tag, ned i selve lokalet, der var blevet lyst op, og igen vred hologrammet sig til vandret stilling. "Vi ved I forvejen alle herinde, at feltet om kryonik omhandler forlænget levetid, eller måske mere nøjagtigt 'suspenderet animation' - eller, med andre ord, suspenderet, dødlignende tilstand - men kryoniske nedfrysninger er procedurer, som jo først indføres efter at døden er indtruffet."

Hologrammet skiftede til en illustration af en nøgen krop, der lå i en udstrakt, vandret stilling, og som blev ført fra venstre mod højre, ind igennem et ottekantet kammer. Da kroppen atter gled frem, på kammerets højre side, var der en eller anden voksglinsende, geléagtig substans, der spejlede sig over den. Kroppen fortsatte, ind i et aflangt, tøndeformet metalkammer, der forseglede sig ved fodenden. Det var ikke hologrammet, Nathan kiggede på, men på de enkelte personer forsamlet i konferencelokalet. Bogstaver, der dannede titlen REJUVENATION PROJECT, fremkom i toppen. 

"Man fryses ned, i håbet om, at videnskaben, en skønne dag ude i den stadig fjerne fremtid, vil blive avanceret nok til, at man kan udvikle de rigtige metoder til at ikke blot vække en given patient op fra dette nedfrosne stadie af dødssøvn, som jeg mødte en universitetstudinde der nok så snedigt kaldte det, men også igangsætte en såkaldt 'foryngelseskur', hvor man i bund og grund reparerer alle de cellulære og mekaniske skader, kroppen har pådraget sig i løbet af ens levetid, så alderdommen basisk set ... forsvinder." Og så rynkede Nathan panden, og løftede en strittende pegefinger. "Men ... hvad nu hvis denne metode, slet ikke er den rigtige vej at gå?"

Kroppen gentog proceduren, gled vandret gennem luften, venstre mod højre, ind i det ottekantede kammer, gled videre ud på den anden side, denne gang indhyllet i en geléagtig substans, og fortsatte mod det cylindriske metalkammer ude i den højre periferi.

"Hvad nu hvis den her vision, som Robert Ettinger i sin tid havde, har basiske logiske fejlslutninger? Vi snakker jo trods alt om en fremtid, der stadig ligger så langt ude, at jeg, indtil nu, vel og mærket, har tvivlet på, at det ville kunne lade sig gøre indenfor de første 100 år, i hvert fald. Medmindre at der skete en markant ændring i de tænkte foryngelsesmetoder, og det her, Foryngelsesprojektet kommer ind i billedet." Han rettede hånden frem mod kroppen, der gentog sin cykliske bevægelse i den holografiske luft, fra venstre periferi, gennem det ottekantede kammer, og videre til den kropsstore, vandrette metalcylinder i højre periferi. "Vi ved på forhånd, men nu nævner jeg det lige igen for the sake of it, at en kryonisk nedfrysning til flydende nitrogen-temperaturer standser al cellulær metabolisme, altså det, der medvirker til at vi bliver gamle i første omgang, fordi en så kold temperatur så tæt på det absolutte nulpunkt standser selve molekylebevægelserne, og grundlagt set fastholder atomerne i en slags gitterposition, der ikke kan henfalde, fordi det kun er elektronerne, der i bevægelse, og ikke andet. Atomstrukturen forvandler sig slet og ret til et terningeagtigt gitter, på nøjagtig samme måde, som når vand ændrer sin tilstand fra flydende til fast form."

Hologrammet skiftede, var nu ikke længere den cykliske, vedvarende bevægelse af den nøgne krop, men blev i stedet til en levende fremvisning af, hvordan atomerne formede sig i det føromtalte gitter. 

"Det er af samme grund, at juridisk døde patienter ikke går i forrådnelse, når de bliver udsat for en kryonisk nedfrysning så hurtigt som muligt. Ja, nu siger jeg jo juridisk døde, for jeg tror vist det er ved at være ret almen viden i en praksis som denne, at man i teknisk forstand ikke dør med det samme, da døden er en langvarig proces og hjernens celler som regel er timer om at blive nedbrudt. Så juridisk døde patienter er selvfølgelig kun døde i juridisk forstand, og ikke rent teknisk eller kemisk. Men nok om det. I hvert fald, så kan denne kryoniske nedfrysning essentielt set holde din krop bevaret i den tilstand, du er i lige nu, i praktisk talt ... for evigt. Og så er det, at det slår mig: Hvorfor først fryse folk ned, når døden allerede er indtruffet? Jeg mener, hvad nu hvis, som jeg nævnte tidligere, at Robert Ettinger, hele kryonikbevægelsens grundlægger, havde et logisk brist i sine spekulationer om den fremtidige videnskab, og at der aldrig vil være nogen, der rent faktisk tør vove at gå skridtet videre i ungdommelighedsforskningen? Hvad nu hvis der sker en eller anden teknisk ulykke i løbet af de næste 30 år eller 100 år, at hackere eller sabotører, hvem som helst, udvikler et ondsindet virusprogram, der angriber de her selvkørende computere, som styrer de kryoniske beholdere med de nedfrosne patienter, så patienterne aldrig nogensinde vil kommet tilbage til livet igen? Think about it. Det vil være en katastrofe af proportioner, især nu, hvor flere og flere mennesker er begyndt at vælge et kryonisk kammer som alternativ for en begravelseskiste!"

Afdelingsleder Amber Desiree, der, trods sine 40 år, fremkom usædvanligt ung, og kun de fremfurende, stramme mundvige bevidnede om hendes alder, rettede sig op, og de blågrå øjne blev større af betagelse. "Det lyder til, at du virkelig har forsket meget i det her."

"Yes, ma'am, det har jeg også." 

Amber Desiree nikkede, lod albuerne støtte sig om bordkanten, imens hendes fingerspidser samlede sig foran ansigtet. "Jeg tror, og jeg ved, at jeg ikke kun taler på vegne af mig selv, det vil være rigtig godt at høre, hvad det er, det her ... Foryngelsesprojektet ... det går ud på. For det lyder umiddelbart som om, at du har tænkt på noget, som endnu ikke før er set."

"Jamen selvfølgelig." Nathan klikkede sine to fingre - pege- og langefingeren - ned på smartPadden, og hologrammet vendte tilbage til den grafiske, levende illustration af Foryngelsesprojektet, med den nøgne krop, der gled frem i luften, gennem det ottekantede kammer og mod den tøndeformede, kropsstore metalcylinder. "For nu at beskrive Foryngelsesprojektet så kort, som muligt, så tillad mig at citere den efterhånden gamle klassiker, The Matrix, med en lille ændring foretaget af mig selv: Alderdommen er en virus, en sygdom, og den sygdom, er jeg og mit firma kuren for. Det er essentielt set, hvad Foryngelsesprojektet er. En kur mod den mest ødelæggende sygdom af dem alle. Alderdommen." 

"Hvordan fungerer det?" Det var ikke Amber Desiree, der spurgte, men derimod afdelingslederen fra Detroit, William Senton, der sad på midterstolen i bordets venstre side.

"Det fungerer delvist, som I kan se her. Allerførst henter man en person ind, der er ung. Med ung mener jeg, som førnævnt, mellem midtvejs i puberteten - altså 16 - og fuld modning - 25 -, selvfølgelig af denne persons egen vilje, det er jo klart, og så sørger man for at sende den her person ind i et ekstremt dybt bevidsthedsstadie, dybere end almindelig koma, som minder lidt om det at være død, men som alligevel mere er en slags ... hyperekstremt dyb søvn. Vi kan kalde den 'dødsøvnen' eller dødens søvn, da det til forveksling, når bedøvelsesmidlet har opnået fuld virkning, hvilket sker efter omkring 24 timer, ligner døden, selvom tilstanden kun er dødlignende, men ikke er ægte, fysisk død. Det er principielt set bare fuld narkose gange tusind." Hologrammet skiftede til en illustration af en nøgen krop, der fik en indsprøjtning i rygsøjlens lænderegion. Denne indsprøjtning spredte sig opad langs ryglinjen, indikeret som en dybrød streg, videre op i hjernen, hvor den spredte sig ud i netværket af neuroner og synapser og hvad pokker end ellers. "Som I kan se på illustrationen, får man en indsprøjtning i rygmarven, helst nede omkring lændehvirvlerne, hvor det dopaminergiske hormon, der er et mix af mange forskellige naturlige neurotransmittere, som er at findes i menneskekroppen, danner elektrokemiske forbindelser mellem rygstrengens nerver. Nanopartikler af en specialdesignet guldlegering udløser stofferne i hjernen, hvor det delvist lammer storhjernens cortex, altså den tænkende del af vores hjerne, og delvist slukker for søvncentrets regulering af melamin og norepinefrin, så kroppen, med andre ord, tror at det er midt om natten og man derfor glider ind i en dyb, drømmeløs søvn. Grunden til, at det er vigtigt, at søvnen skal være dødlignende, er af hensyn til den senere bortrensning af blodet, som besværliggøres, hvis personens krop ikke er dødlignende. Hjertet slår stadigvæk, bare meget langsomt, og grundet lammelsen af storhjernens grå stof, kan man på en måde sige, at hjernen er blevet 'slukket', så alle nerveceller er i en midlertidig dvale, så hjernen behøver ikke ret meget ilt og derfor heller ikke ret meget blod."

Stilhed. De holografiske fremvisninger fortsatte med at svæve og rotere over bordpladen. Nathan fugtiggjorde læberne, det spejlede sig stadig henover brilleglassene, og han snakkede videre. "Herefter bruger man, som sagt, den første procedure, som man gør under almindelige nedfrysninger af juridisk døde patienter, og herefter begynder man at arbejde på, at udnytte den nedfrosne persons stamceller. Hvilket betyder, at personen skal have skannet hele sit genom inden nedfrysningen, helt ned til det mindste DNA-molekyle, og have udtaget DNA fra hjernevæsken, hvilket kan udnyttes med en almindelig kranieboring og en slange med vakuumtryk, og så fryses personen ned. Derefter begynder man at foretage genetiske tests og lave sammenligninger mellem unge menneskers genom og gamle menneskers genom, vurdere hjernestrukturen og så er det, at stamcellerne kommer ind i billedet. Vi ved jo, at 3D-printere muliggør dannelse af helt nye organer gennem indførelse af stamcellekultur, udtaget fra et hvilket som helst organ, til dannelse af et helt nyt slags organ - hjerte, lever, mavesæk - og det eneste, vi faktisk mangler at kunne fremvokse i laboratoriet, er hjernen. Idéen går på, at ved at vi udtager DNA'et fra det nedfrosne subjekts hjernevæske, vil vi, ved tilførelsen af vækstkultur for stamceller og udnyttelsen af 3D-printere, kunne fremvokse den første funktionsdygtige hjerne, med alle informationerne fra den gamle hjerne. Denne del af projektet er selvfølgelig ikke helt på plads endnu, men vi regner simpelthent med at lave en genetisk manipulation af de DNA-forskelle, der er mellem den unge krop og ældre kroppe, og derved, forhåbentligt, standse fremhærskningen af alderdommen."

En længerevarende tavshed fulgte. Amber Desiree brød den. "Det lyder meget godt, Mr. Sarcony, men ... problemet med Deres projekt er bare, at ... Vi nok ikke kan tillade det at blive sponsoreret, og vi kan desværre heller ikke gøre det statsgodkendt. Projektet er simpelthent både for usikkert og for risikabelt. Vi ved ikke, hvad der kan ske, hvis vi fryser levende mennesker ned." 

"Risikabelt?" Nathan rynkede panden, og fremdrog et forsigtigt smil. "Selvfølgelig ... altså, selvfølgelig er det da risikabelt. Alt i videnskaben har en pris. Men man bliver også bare nødt til at se det i sin store helhed, og tænke på, hvor mange mennesker, det her rent faktisk kan gavne, hvis det lykkedes. Vi taler jo om elimineringen af selveste alderdommen!"

William Senton svarede tilbage. "Problemet med dit projekt er, at det forudsætter eksperimenter på mennesker. Eksperimenter, der tilmed kan være dræbende. At eksperimentere på levende mennesker på denne måde, er ulovligt, og det var noget, nazisterne gjorde. Vi, derimod, er ikke nazister, men civiliserede og fornuftige mennesker. Vi kan desværre ikke bakke op om dit projekt. Det er for uetisk, og der er tydeligt for lidt garanti på, at det vil blive en succes."

Noget rørte sig i Nathans indre, noget mørkt, noget sort, noget, han, indtil dette øjeblik, ikke var helt klar over, at han faktisk besad, men som måske, i sidste ende, hele tiden havde været der, lige siden barndommen, dengang mor gik bort og far begyndte at kvæle sorgen i sine forfærdelige drikkerier. Den ting, der voksede, da alle folk, men særligt Jesse Sullen, behandlede ham som om, at han ikke ville udrette noget, for hvordan skulle han nogensinde kunne udrette noget (Far greb ham om kraven, hans ånde var ærtesøde og hule af spritdunst, og han skreg i sin tunge, hæse stemme, så spyttet spjættede frem og klaskede indover Nathans ansigt, skreg og ruskede imens, Nathans hoved dunkede ind mod væggens træplanker) og det mørke voksede frem i tarmkanalerne, hvor det begyndte at stramme. Hologrammet svævede og drejede stadigvæk ti centimeter over bordpladen. "Hør ... hør nu her. Det er lykkedes os at ikke blot kortlægge og rekonstruere genomet hos frugtfluer, men også rekonstruere deres mikroskopiske hjernestrukturer ned til mindste detalje. Bevares, frugtfluer er organismer, der er uendeligt meget mindre komplekse, end menneskekroppen, men med udviklingen af 3D-printere, der kan udnytte stamceller til frempritning af nye organer, kan jeg altså virkelig ikke se, hvad ... !" 

William Stenton afbrød ham. "Men som du selv så passende formulerede, så er der ret så stor forskel på frugtfluer og mennesker."

En dyb tavshed fulgte, hvor den sorte tilstramning i Nathans tarmkanaler syntes at vokse. Han sank en klump, men sagde intet. William Stenton lod sit blik glide udover det øvrige af forsamlingen. "Hvis ikke der er andet, så vil jeg, på vegne af resten herinde, sige, at mødet hermed er afsluttet."

"I kan ikke gøre det her!" Nathan fornemmede en anspændt dirren hobe sig tungt op bag stemmebåndene, og han måtte stramme halsen for at bevare kontrollen over stemmen. "Er I slet ikke klar over, hvor mange timer, hvor mange hårdtarbejdende timer og dage og uger, der er blevet lagt i det her projekt? Jeg har ligget vågen, flere nætter i træk, evalueret og reevalueret mulighederne, jeg har kigget på talrige alternativer, jeg har arbejdet min hjerne til en skide suppe for fuldførelsen af det her projekt." Han strakte pegefingeren frem og bankede spidsen ned mod bordkanten, da han fortsatte. "Det her ... Det her er fuldbringelsen af den vision, Robert Ettinger havde for snart et århundrede siden, visionen om en definitiv kur mod alderdommen, og den vision, den er I lige nu ved at dræbe, ved at kvæle, i jeres forpulede etiske papirnusserier, alt sammen fordi I er for bange for risiciene til at overveje fordelene! Det her kan I ikke gøre imod mig! Det kan I ikke!"

"Det her møde er afsluttet, Mr. Sarcony," svarede Amber Desiree ganske nøgternt og ligefrem. Nathan Sarcony blinkede. Klikkede herefter to fingre ned mod smartPadden, så hologrammerne syntes at suge sig ned i bordet og forsvinde. Han klikkede den ud fra USB-stikket, men blev alligevel stående. Fugtiggjorde læberne. 

"Før jeg går, vil jeg gerne lige spørge jer om noget." Hans fingre blev strammere om smartPadden. "Har I aldrig tænkt over, at moder natur på visse punkter er en uretfærdig tæve? Har I aldrig tænkt over, at der faktisk findes dyr derude, der har ubegrænset levetid, og som ikke dør af alderdom, men af sygdom og rovdyr? Har I nogensinde tænkt over, at der er noget ondskabsfuldt ironisk over, at af alle dyr i hele verden, er det ikke det dyr, der kan tænke mest selvstændigt, og som er i stand til virkelig at fornemme, filosoferer over og nyde universets storhed, der har fået tildelt udødelighedens gave, men i stedet et dyr som skildpadden og rødfisken? Det er ikke fair. Det er overhovedet ikke fair, at det ikke er os mennesker, der er de eneste dyr på denne jord, der virkelig er i stand til at værdsætte alle aspekter af livet, som samtidig heller ikke er i stand til at leve for evigt! Og I kan ikke bilde mig ind, at I ikke er bare tilnærmelsesvist enige med mig, og at I ikke vil hjælpe mig med at udvikle den kur, der én gang for alle vil stoppe alderdommen! Ved I hvad? Jeg tror, at den eneste grund til, at I ikke er enige med mig, og at I ikke vil hjælpe med den perfekte kur er, at I i virkeligheden er for bange for at prøve!" Hans kæber blev stramme. "And that's ... a real ... GODDAMN shame!"       

    

          

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...