Dødens Søvn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 23 dec. 2015
  • Status: Færdig
I en ganske nær fremtid får den amerikanske forsker indenfor lægevidenskaben - Nathan Sarcony -, efter et universitetsforedrag i Oregon, en idé, som han omgående ved kan forandre menneskehedens historie. Idéen omhandler opnåelse af evig ungdom, der ikke blot vil forlænge menneskers levetid tifoldigt, men også eliminere selve aldringen. Idéen er dog flawed - Foryngelseskuren kan ikke igangsættes uden en kryonisk nedfrysning til nulpunktstemperaturer, og for at projektet overhovedet skal føres igennem, skal man kunne bruge en krop, der er bygget til formålet. En krop, der er ung. Alligevel sætter tanken om ungdommelighedsprojektet sig dybt fast i Nathans sind, og snart efter bliver tanken til en besættelse, han ikke kan slippe, og ønsket om at opnå evig ungdom driver ham ud mod randen af sindssyge. En rand, han ender med at krydse, da han finder personen, der er den perfekte til projektet. Hans egen datter.

110Likes
614Kommentarer
23156Visninger
AA

68. ---65---

FOREST HILL, SAN FRANCISCO

 

Det tog et kvarter fra politiafdelingen og til Sanchez Street. Chris Bawling kørte civilt, og himlen var tusmørkeblå, men gadelygterne var stadig tændte, da han besteg villavejen. Han ankom ved kantstenen foran Janice Browns bopæl. Han drejede ikke ind på indkørslen belagt med de rødbrune fliser, forblev i stedet holdende i vejkanten, og kiggede mod huset. Det var henlagt i mørke. Det eneste, der lyste, var lampen, der knækkede udover verandaen. Den røde morgen strålede ude fra den østlige horisont, mod venstre. 

Han greb sin pistol, steg ud fra bilen, et hult brag da han smækkede døren efter sig, og han gled sig i bevægelse. Trådte fra vejen og indover græsset. De tunge grangrene savlede frodigt og tykt henover taget af carporten skråt til højre. Chris så, at døren til verandaen var åben. Der var også noget andet. Han standsede, efter tre skridt. Han så Agent Jakes livløse krop, liggende på ryggen, halvvejs mod verandaen, han så blodet, tykt og mørkerødt, og armene slaskede livløst langs kropsflankerne. Chris Bawling blev stående, betragtede først liget, så verandaen med den åbne dør, herpå atter liget, og skridtede på ny frem. Han lod den pege skråt nedad, mod græsset under sig, og det frodiggrønne, bløde underlag af plante erstattedes snarligt efter af en hård såleklappen, da han nåede ind på det sortblanke granitunderlag. Han buede omkring liget, skulede ned, et møntstort hul, cirkelrødt, befandt sig midtvejs på panden, lige over næsebenet, og forgrenende fingre af størknet blod trak sig i lange, gyselige spor nedover ansigtet. Det samlede sig med den næsten sorte blodsø, der omgav bagkraniet. Øjnene var gemt bag de natsorte brilleglas. Chris' hænder samlede sig strammere omkring pistolkolben, og han kiggede til verandaen seks meter borte og ligefremme, hævede pistolen og vandrede atter frem. Besteg de tre trappetrin, træet klagede eftergivende, og han opdagede skudhakket i træstolpen ved siden af sig. Han standsede, rynkede brynene sammen til en lodret pandefure, og inspicerede hullet nærmere. Det befandt sig i det ene hjørne, og dannede et indhak. Han vred hovedet til venstre, til den åbne dør indtil huset, strakte pistolen fremefter, og krydsede verandaen, det knirkede fra træet, og han svandt gennem døråbningen. Idet han trådte ind i husets dæmpede mørke, aktiverede han pistolens laserlygte, og det røde lys blændede frem gennem det blåsorte i en smal, skarp stråle. Han skrånede hovedet, var stille et øjeblik, lyttede, men der forekom ikke at være andre end ham til stede, og han gik videre. Rundede omkring døren, og ind i entréen, og bestrålede trappen foran sig. Det røde laserlys blændede opad, og den cirkelrunde prik gled op over trinnene. 

Chris Bawling besteg trappen, nåede op på første etage, og drejede til venstre. Han lod søgelyset fejende henover det slugende mørke, der åd gangen. Glasskår glimtede fra gulvet. Chris tænkte på Davids forklaring - han prøvede at slå os ihjel - og da han skrånede lyset mod døråbningen på venstre hånd, så han den ødelagte glasramme. Der havde været en slåskamp, og det var glasskårerne, der strøede sig udover gulvet, beviset på. Hans halsmuskler blev stramme. Han vandrede tilbage, ned ad trappen, og drejede til venstre. Ind i køkkenet, hvor han, da han trådte om på den anden side ad den dørløse åbning, atter vred søgelyset rundt, i retning mod højre, og han stivnede, og han stivnede fordi han så stolen, der stod tilbageskrabet, og de mørke blodpletter, der sortnede henover bordpladen, og igen så han David, siddende overfor ham, og fortælle ham om denne agent, der havde forsøgt at slå dem ihjel. Og så så han det. Papiret. Liggende ved siden af blodpletterne. Hans øjne svulmede, brynene forblev rynket, og han gled sig atter i bevægelse, hen til bordet, ved siden af den tilbageskrabede stol, og han slap den ene hånd fra pistolen, strakte den istedet frem gennem luften, greb om papiret og løftede det. Det klarrøde skær fra pistolens lasersigte brugte han som læselys. Beskeden på papiret var kortfattet, skrevet med blyant, men ikke ulæselig.

TAG TIL NATHAN SARCONYS BOPÆL PÅ 2222 MCKENZIE ROAD, SAN JOSE. DER FINDES SVARET PÅ ALT.

Chris' fingre strammedes om papirets kanter.

 

*

 

SAN JOSE, CALIFORNIEN

 

Chris Bawling blev dirigeret af bilens indbyggede GPS, med dens levende og virkelighedstro kvindestemme, der forekom at besidde egen personlighed, og han blev ledt ad I-280 det meste af vejen, forbi Sunnyvale og Palo Alto, med palme- og kastanjeallér, og morgentrafikken tætnede sig, og klokken blev seks og solen stod op. Han drejede af fra motorvejen ved Page Mill Road, firesporet og ligeså tæt trafikeret, blev ledt ind mod Palo Altos dyb, og holdte sig - trods det ikke just var helt lovligt - på overhalingsbanen. Landskabet omkring ham var goldt og tørt, ingen træer og med vissengult græs, der virkede til at have været dødt i årevis, og ligeså golde og gulligbrune bakkepukler, der hævede og sænkede sig i det flankerende landskab. Dette område bevidnede om den Californiske tørke, der havde hersket i de sidste par årtier. Heden vred sig i bølgende slør af varm luft over den sorte asfaltflade, og enkelte pinjetræer, der var sparsomt plantet langs den tørre midterskilning af græs, flimrede forbi. Selvom solen knap var stået op, og mest belyste kanten af horisonten, havde området allerede et mørkegult skær over sig. Der var noget varslende over det gullige, som Chris ikke var sikker på, at han just brød sig om. Han fortsatte med at køre. 

Det tog tyve minutter fra Page Mill Road og indtil Chris ankom til Nathans hjem. Han drejede bilen ind på den cirkelrunde gårdsplads, som altid blev bevogtet af de høje palmestængler, tynde og lange og stribet, der foldede sig ud i tørre herligheder på toppen og flankerede begge sider. Der var ingen andre biler end hans egen. Han parkerede ved siden af det tætte, frodiggrønne bregnebuskads, der flere steder savlede udover gårdspladsen. Blev siddende et lille stykke tid, som han inspicerede huset, hvid og med solceller i stedet for tagsten - solens lys blev reflekteret i glinsende, hvide skær - og bygget i to etager og med en stentrappe, hvid som facaden, og så steg han ud. Pistolen havde han stoppet ned i det sorte hylster, af mørkt læder, der knirkede mod kanten af livremmen. En tør varme, selvom det var morgen, stak mod hans pande. Han gled sig i bevægelse, bort fra bilen og mod huset, og en tør, hed brise flagrede hvislende gennem bregnerne og palmetræernes hængende blade ti meter over ham, en hvislen af skeletagtig død, og han bevægede sig hen til døren, og bankede på. 

"Mr. Sarcony?" 

Han fik intet svar. Hans bryn rynkede sammen, han skulede væk fra døren, skråt nedad, blev stående i et stykke tid, og så bankede han atter på. Hans fokus blev flyttet tilbage på dørfladen. "Mr. Sarcony! Det er Chris Bawling, San Franciscos politi. Luk venligst op!" 

Stadig intet skete.

Endnu en død hvislen fremkaldt af en hed brise gennem palmetræernes kroner. Ellers blot tavshed.

Han rundede hånden om dørgrebet, klemte fingrene, og så drejede han. Det fragav et klik. Døren gik op. Han gav slip, placerede sine spredte fingre på dørfladen, og skubbede den forsigtigt indad. "Mr. Sarcony?" Døren gled mere åben. Chris skulede nedad, mod bordpladen, der gled langs med væggen. Kiggede herefter fremad. Entréen var tunnelagtig, smallede sig ind seks meter længere borte, til en firkantet døråbning. På den anden side ad åbningen befandt stuen sig, med udsigten til en reol, der udfyldte det meste af baggrunden. Chris lod sin hånd glide bort fra dørgrebet, som han trådte ind i entréen. Han lod døren forblive åben bag sig, som han samlede begge hænder om pistolkolben, lod våbnet pege skråt nedad, og bevarede fokus fremefter, mod den firkantede døråbning. Han vandrede. De hvidkalkede vægge omgav ham. Han trådte gennem døråbningen, stillede sig i stuen, fire meter fra reolen, der afgrænsede til fjernsynsaflukket, registrerede bevægelse ud ad øjenkrogen, og spjættede omgående hovedet til højre.

Det var Felix, der kom gående imod ham. Den vred sig smidigt ud fra hulrummet under reolens bund, strøg henover gulvplankerne med dens bløde og bølgende bevægelser, opmærksomhedskrævende som den altid var, og den smøgede sig rundt om hans ben, en dyb og kurrende spinnen fralød den, men Chris rørte sig ikke. Skulede efter katten. Den nåede hen til døråbningen, foretog en glidende u-vending, vandrede tilbage og strøg sig om hans venstre ben, denne gang, og ikke hans højre. Chris' hals forblev stram, han holdte øje med Felix, den sneg sig rundt om hans højre ben, forsvandt atter mod entréen bag ham, og han så sig over skulderen. Denne gang vendte Felix ikke tilbage. Chris drejede hovedet fremefter, mod reolen, løftede atter sin pistol en anelse, og trådte frem, rundede omkring reolen, løftede pistolen højere, den pegede fremad, denne gang, og ikke ned, men der var intet på den anden side ad reolen. Der var kun den ultratynde fjernsynsskærm foran den hvide væg, og den flødelyse sofagruppe med de cirkelrunde læderpuder, der fungerede som stole, og det gennemsigtige bord i et futuristisk glasdesign, og længere nede i stuen så han det mahognibrune skuffedarie med de ligeså mahognibrune skabslåger hængende på væggen ovenover. Nathans alkoholiske lager. Han viftede øjnene til venstre, til den næste døråbning, og han så et underligt blåt lys, der flimrede udover væggen fra en åbning i gangens højre side, skjult på den anden side ad dørkarmen. Han bevægede sig skråt gennem stuen, forbi sofagrupperne på højre hånd, og hen til døren, der førte videre ind i gangen, og buede blikket rundt om hjørnet. 

Åbningen ledte til en trappe, der skrånede opad. Det var fra trappen, det blå lys stammede. Med brynene rynket drejede han omkring hjørnet, vedblev med at holde pistolen fremstrakt, og det spøgelsesblå skær dansede i svage vridninger henover hans ansigt. Han nåede toppen efter tre meter. Standsede. Der var en gang, firkantet, der strakte sig ligefrem, og endte ved en dør, som stod vidåben. Det var i det mørklagte lokale bag døren, det blå lys stammede fra. Han fortsatte sine glidende bevægelser, nåede forbi døråbningen til soveværelset, og vred sig til venstre, kortvarigt, afsøgte lokalet, men der var intet derinde, bortset fra dobbeltsengen og det firkantede vindue, og han fortsatte fremad. Fire meter senere nåede han den åbne dør, der ledte ham videre ind i det mørklagte lokale med det levende, blå lys. Da han så lyskilden, der befandt sig i skrå retning fra døren, stivnede han, og øjnene svulmede op under de rynkede bryn og han sænkede langsomt sin pistol. 

Den holografiske fremvisning af Foryngelsesprojektet svævede spøgelsesagtigt over det aflange bord, der udfyldte midterdelen af lokalet. REJUVENATION PROJECT var skrevet med drejende, svævende bogstaver i toppen af illustrationen. Svage serievise biblyde fremlød i hurtige intervaller, og forskellige pejlepile med tekstbokse skiftede for hvert bib. Chris trådte frem, fire skridt, og standsede overfor fremvisningen, og de blå lys vred sig i levende fangarme af refleksioner henover hans stirrende ansigt. Han så den nøgne, ungdommelige krop, der gled gennem luften, svandt ind i det otteformede kammer - endnu en pejlepil med en tekstboks i toppen svulmede frem over den frie luft - og gled videre ud på den anden side. Den voksagtige substans i virtuel gengivelse glinsede henover kroppen, den svævede videre, blev slugt af den tøndeformede metalcylinder i yderste højre periferi. Tønden forsegledes med det runde låg. Illustrationen skiftede til kroppen i den lægeanatomiske positur, der vred sig rundt, med hænderne spredt en anelse ud fra hofterne og håndfladerne pegende fremad. Kroppen drejede. Områder rødmede op forskellige steder, som kroppen gennemgik dens aldrende stadier, flere pejlepile og tekstbokse, der skiftede i svage, serievise biblyde, og illustrationen skiftede igen. Denne gang viste den protokollen for nedfrysningen. 

NEDKØLING EFTER 24 TIMER - TI GRADER CELSIUS.

FASTHOLD PÅ 10 GRADER I FEM TIMER. 

Chris' bryn rynkede sig dybere sammen. 

NEDKØL FRA 10 GRADER TIL -120 GRADER. VARIGHED: 8 TIMER.

TILFØR LØBENDE KRYOBESKYTTENDE PRÆPARATER. IGANGSÆT VITRIFIKATION. 

NEDKØL FRA -120 GRADER TIL -130 GRADER - UNDGÅ FROSTRELATEREDE CELLESKADER. VARIGHED: 2 TIMER.

NEDKØL FRA -120 TIL -190 GRADER. VARIGHED: 200 TIMER (8 DAGE).

Protokollen skiftede atter til den grafiske illustration af proceduren. Chris strakte hånden gennem luften, og mod den glidende, nøgne krop, der fremviste sig i den digitale holografi foran ham. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...