Dødens Søvn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2012
  • Opdateret: 23 dec. 2015
  • Status: Færdig
I en ganske nær fremtid får den amerikanske forsker indenfor lægevidenskaben - Nathan Sarcony -, efter et universitetsforedrag i Oregon, en idé, som han omgående ved kan forandre menneskehedens historie. Idéen omhandler opnåelse af evig ungdom, der ikke blot vil forlænge menneskers levetid tifoldigt, men også eliminere selve aldringen. Idéen er dog flawed - Foryngelseskuren kan ikke igangsættes uden en kryonisk nedfrysning til nulpunktstemperaturer, og for at projektet overhovedet skal føres igennem, skal man kunne bruge en krop, der er bygget til formålet. En krop, der er ung. Alligevel sætter tanken om ungdommelighedsprojektet sig dybt fast i Nathans sind, og snart efter bliver tanken til en besættelse, han ikke kan slippe, og ønsket om at opnå evig ungdom driver ham ud mod randen af sindssyge. En rand, han ender med at krydse, da han finder personen, der er den perfekte til projektet. Hans egen datter.

110Likes
614Kommentarer
23015Visninger
AA

51. ---48---

Agent Samuel var ikke længere iklædt det formelle jakkesæt med de ligeså formelle solbriller og sorte bukser. Han havde istedet klædt sig om til en heldragt af kevlarfibre i nanostørrelse, sort som den californiske nat, der omgav ham, og dybsorte læderhandsker, der var syet sammen med dragten, idet han vandrede hen til den strømlinede litium-drevne elmotorcykel, der holdt og ventede på ham med dets pansersorte skrog og de store, ballistiske hjul, bygget på en sådan måde, at de syntes at smelte sammen med skroget. Hans højre hånd knugede sig om smartPadden, medens den venstre holdte om den digitale styrthjelm med panservisir. Han skrævede over sædet, og klikkede smartPadden fast til instrumentpanelet. Der fremlød et bib. Smartpaddens gennemsigtige glasflade lyste holografisk op, så displayet så ud til at befinde sig i luften, selvom det ikke gjorde. Agent Samuel blev stående, iførte sig endnu ikke sin hjelm, men ventede istedet på, at smartPadden kom i forbindelse med motorcyklens indbyggede software, og der gik ikke længe, før motorcyklens display fremviste sig på holografskærmen. Agent Samuel viftede hånden ind på indstillinger, og herefter parring. Han iførte sig hjelmen, vred den fast til kraven, et klik, og fokuserede herefter atter på smartPadden. Et digitalt lys blinkede blåt i øverste del af hjelmens synsvisir, og da Samuel lod sit fokus glide mod det blinkende lys, så han, at det var parabol-ikonet, der indikerede, at en bluetooth-forbindelse var blevet igangsat. To koboltblå streger, én på hver side ad hjelmens kravesektion, blegnede op, og en rød diode begyndte at lyse over visiret. Agent Samuel fastholdte fokus på det blinkende parabol-ikon. Der gik et øjeblik. Så svulmede ikonet op, så det udfyldte visirets midterdel, inden en tekstboks gled frem under ikonet.

TILGÆNGELIGE NETVÆRKER

SmartPaddens bluetooth-adresse dukkede frem under overskriften. Agent Samuel fokuserede sit blik ned på navnet. Ordet PARRING dukkede op ud for adressens sidste punktum, hans fokus gled hen på det, herefter et bib.

En ny sætning svulmede frem.

PARRING SUCCESFULD.

Herefter blev synsfeltet erstattet af de digitale udmålinger, samt et kort i nederste, højre hjørne af visiret, som også fremviste sig på motorcykelcomputerens display - tilkoblet smartPadden -, og Samuel blinkede en kort gang. Udmålingerne lokaliserede sig i venstre periferi. Kortet var fortsat formindsket, og vred sig rundt i en svævende firkant i højre, nedre periferi. Samuel løftede venstre arm, bøjede hovedet en anelse og betragtede jakkens udbuling omkring håndleddet. Han førte højre hånd derhen. Trykkede på begge sider ad ærmet. Knive skød sig frem over fingerspidserne på venstre hånd, og spidserne glimtede næsten blåligt. Han trak højre hånd lidt tilbage. Krummede fingrene på den venstre sammen, så metalspidserne klikkede mod tommelfingerkniven. Han fornemmede en summen, der kildrede mod hans fingre under det isolerende gummilag, og kort efter registrerede han elektriske udladninger, der i små, blåhvide glimt gnistrede sig på spidsen af de skarpe metalfingre. Han strakte atter fingrene ud, det blev ved med at summe, fingrene var blevet ladet, og han trykkede mod begge sider af jakkeærmet, der bulede sig omkring håndleddet. Knivene forsvandt atter ind i handskerne. Han lænede sig frem, lod begge sine hænders greb stramme sig mod motorcyklens styr, og fjernede på samme tid fødderne fra asfalten. Han pressede sålerne ind på de to holdere, der udgik fra hver side af det futuristiske skrog. 

"Følg lokaliseringspletten," var alt, hvad Samuel sagde.

"Yes, sir," svarede den livagtige kvindestemme fra motorcyklens computer, forlygterne klarede op i et blåhvidt skær, det summede dybt og elektrisk fra motoren, et luftigt hvæs, da hydrauliske pumper over hjulene løftede skroget højere op fra asfalten, Samuel lænede sig længere forover, holdt fokus fremefter, og motorcyklen kørte frem. Den elektriske summen, der før havde været dyb, blev skinger, højfrekvent og næsten uhørlig. 

 

*

 

Agent Will havde parkeret bilen under Central Freeway, med Soma-diskriktet på sin venstre hånd, og Mission District på højre side. Hans billygter, som var tændte, lyste fremad, mod en åben passage i den betonmur, der flankerede sig langs motorvejens tilkørsel. På den anden side ad passagen var tilkørslen gold, tom for trafik, og klart beskinnet af en gullighvid magnesiumlampe. Tilkørslen befandt sig hundrede meter borte. Ved siden af bilen, mod venstre, hævede den armerede betonpille sig, som understøttede motorvejen, hvis bund strakte sig ud til begge sider i et loft af kedeligt betongråt ti meter længere oppe. Agent Will holdt stille, og han observerede, og han ventede. Agent Warren var blevet elimineret, han var borte, så meget var han klar over, for hvis Warren stadig havde været i live, ville han have givet tilbagesvar på kommunikationsenheden. Det havde han ikke gjort. Fjenderne havde myrdet ham, og derefter havde de fundet adgang til hans bil, og var kørt afsted. Pletten på det interaktive kort i bunden af vindspejlet var blå, ikke rød, og svævede op ad Division Street, lige inden Division Street forvandlede sig til motorvejens tilkørsel. En pejlepil med en tekstboks for enden strakte sig op fra lokaliseringspletten. Hastighed og afstandsbedømmelser viste sig i tekstboksen. Agent Will fastholdte sine øjne på tekstboksen, og den glidende plet, gjorde det længe, viftede herefter blikket fremad, og så Agent Warrens strømlinede Ford flimre forbi. 

"Sæt i gear." 

Bilen adlød ham, og kørte frem mod passagen. 

 

       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...