Love Isn't A Fair Game +13 {Justin Bieber}

Caroline er en helt almindelig pige, men en dag vendes der op og ned på hendes hverdag. Hun skifter skole og ender i klasse med selveste Justin Bieber. Hun har altid hadet ham, så at hun pludselig skal gå i klasse med ham, er ikke rigtig til at finde ud af. Da Justin viser interesse for hende, har Caroline svært ved at forholde sig til ham. Hun mener, at han er en opblæst, egocentreret popstjerne. Samtidigt har Caroline problemer der hjemme. Hendes storebror dør i krig, mens hendes forældres ægteskab langsomt smuldrer. GLEM NU IKKE AT KLIKKE PÅ LIKE! ^^

275Likes
117Kommentarer
22782Visninger
AA

9. Sommercamp

Jeg så tomt efter bussen. Jeg havde lyst til at græde, men regnen gjorde det for mig. Jeg lignede sikkert en druknet mus, men jeg var ligeglad. De eneste, der kunne se mig, var Justins mor og Emily. Justins mor virkede ikke sønderknust, ligesom jeg følte mig. Jeg havde mest af alt lyst til at læbe efter bussen, bede ham blive. Men det kunne jeg ikke. Jeg måtte være stærk! Kunne jeg ikke engang klare de første to minutter, hvordan skulle jeg så klare de næste tre måneder. En tåre pressede sig på, og jeg lod den glide ned af min kind. Flere tårer kom til og langsomt blandede mine salte tårer sig med den kolde regn.

"Skal vi tage hjem?" spurgte Emily og lagde en arm om mig. Jeg nikkede langsomt og så efter bussen, der drejede om hjørnet. I den bus sad min elskede kæreste, den eneste fyr jeg nogensinde havde lovet mit hjerte. I den bus sad Justin Drew Bieber.

 

Skolen flød sammen, men at vi fik sommerferie gjorde det ikke meget bedre. Jeg tilbragte de fleste dage hjemme, mens mine forældre arbejdede. De var en smule bekymrede for mig, men jeg orkede ikke at lave noget. Emily foreslog, at vi kunne tage på stranden, men jeg sagde til hende, at jeg ikke gad. Sandheden var, at jeg ikke ville se på lykkelige par, der langsomt slentrede i vandkanten, hånd i hånd, mens de sendte hinanden kærlige blikke. Inderst inde savnede jeg bare Justin så meget, at det gjorde helt ondt. Emily foreslog også, at vi kunne tage ud at shoppe. Som om det ville være bedre. Centeret ville være fyldt med glade par i alle aldre, der vandrede rundt sammen med deres eneste ene, dybt forelsket med dem i hånden, hvorefter de ville grine af indforståede jokes. Jeg gad ikke. Det gjorde for ondt.

Efter tre ugers ingenting bad mine forældre mig foretage noget. De tilmeldte mig til en sommercamp, hvor musik og sang var hovedtema. Jeg elskede at synge og spille guitar, men ingen havde før hørt mig. Mine forældre var sikre på, at deres lille guldklump var et rent geni, når det kom til sådan noget. Derfor sendte de mig af sted med min guitar og en pakket kuffert. Ja, det skulle nok blive fedt...

 

Campen startede dårligt ud; jeg væltede over min egen kuffert, for derefter at falde ind i en dreng, jeg senere fandt ud af, hed Owen. Han virkede som en flink fyr, men jeg tog mig ikke synderligt af ham. Han smilede bare et stort, charmerende smil og hjalp mig op. Charmen faldt dog ikke i god jord hos mig, da jeg jo ligesom havde en kæreste.

Om aftenen var der lejrbål, hvor vi alle skulle samles. Owen - og min nye hyttekammerat Rachel - gjorde ligesom beslag på mig, så jeg var tvunget til at sidde sammen med dem. Rachel på min højre side, der snakkede højlydt om klaver og noder. Owen på min venstre side, der lyttede interesseret med i Rachels monolog, mens hans hånd hvilede på mit lår. Den dreng tog ikke et nej for et nej... Da jeg ikke kunne klare det længere, tog jeg ned til vandet. Der var en lille stenstrand i udkanten af hytterne, hvor man kunne gå ud på en badebro. Jeg satte mig for enden og lod mine fødder glide ned i det kolde vand. Efter hvad der føltes som flere timer, mærkede jeg broen give sig bag mig. En person kom gående ud til mig, og jeg ønskede inderligt, at det ikke var Owen. Selvom han virkede flink nok, var han meget frembrusende og tog ikke et nej.

"Der sad du" lød hans velkendte stemme, og jeg knyttede hænderne. Hvorfor skulle han også lede efter mig? "Jeg troede, at du var gået i seng"

"Nej, jeg sidder bare her. Helt stille og roligt, alene" Jeg prøvede at hentyde til, at jeg kunne lide at sidde alene, men han tog det som en hentydning til, at han skulle gøre mig selskab. Jeg sukkede lydløst, da han bumpede ned ved siden af mig.

"Okay, hør her Owen..." begyndte jeg, mens han lagde en hånd på mit lår. Jeg så koldt på den, hvilket han opdagede. Hans blik mødte mig, der måtte havde været rasende. Hvorfor havde mine forældre også sendt mig dertil?! Jeg rasede indeni, mens Owens hånd brændt. Ikke på en god måde - ligesom det gjorde med Justin - men som i, at han skulle fjerne den. "Fjern din hånd" Jeg nærmest hvæsede ordene ad ham. Jeg følte mig sur, for jeg ville intet have med ham at gøre. Han kendte mig ikke, jeg kendte ikke ham. Han gjorde, som jeg sagde, men så bare forvirret på mig.

"Er det ikke okay?" spurgte han og smilede et skævt, lidt usikkert smil.

"Nej" sagde jeg hårdt og så ud over vandet. "Jeg har en kæreste" Ordet kæreste spyttede jeg nærmest ud, men mest som en advarsel. Jeg var stolt af at være sammen med Justin, men han var så langt væk...

"Nå" lød det dumt fra Owen. Jeg nikkede kort til ham, hvorefter han rejste sig nogle minutter efter. Han havde endelig fattet hentydningen.

 

"Caroline" kaldte en mand med halvmåneformede briller. Han så ud over klassen, som vi åbenbart var. Til min store lettelse skulle jeg ikke gå i klasse med hverken Rachel eller Owen. Jeg rejste mig tøvende, mens jeg holdt stramt om min guitar. På forsiden af guitaren havde Justin skrevet noget. I venstre hjørne, hans autograf. Nede i højre hjørne havde han skrevet et J og et C inde i hinanden, hvor efter han havde lavet XX. 'Til minde for mig' havde han sagt med en højtidelig mine. Jeg havde grinet af ham, men nu var jeg glad for det. Det gav mig ro i kroppen, og i det tilfælde i klassen, modet til at gå op og synge. Klassen så på mig, mens jeg gik på til stolen, der stod foran kateteret. Det var som en slags skole, bare med musik. Vi ville lære noder, tekster, teori og alt muligt andet i to uger. Jeg satte mig tungt på stolen og gjort mig klar til at spille.

 

Ohh, ohh, ohhhhh... Where are you now When I need you the most Why don't you take my hand I want to be close Help me when I am down Lift me up off the ground Teach me right from wrong Help me to stay strong So, take my hand and walk with me, Show me what to be I need you to set me free Where are you now... Where are you now Now that I'm half grown Why are we far apart I feel all alone Where are you now When nothing is going right Where are you now I can't see the light So take my hand and walk with me Show me what to be I need you to set me free, yeah yeah I need you, to need me Can't you see me, How could you leave me My heart is half empty Im not whole when your not with me I want you here with me To guide me, hold me, and love me now Where are you now.... ohhhh... Where are you now..oooo So take my hand and walk with me Show me what to be I need you to set me free, yeah yeah Ohhh....where are you now....oh...yeah...yeah...oh oh yeaahhh....

 

Jeg så på fra min guitar, hvor mit blik havde været fæstet på Justins autograf. Jeg var højrehåndet, så autografen havde vendt op mod mig. Jeg havde godt lagt mærke til, at folk kiggede nysgerrigt på den og hviskede hans navn. Min kærestes navn. Justin Bieber. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...