Love Isn't A Fair Game +13 {Justin Bieber}

Caroline er en helt almindelig pige, men en dag vendes der op og ned på hendes hverdag. Hun skifter skole og ender i klasse med selveste Justin Bieber. Hun har altid hadet ham, så at hun pludselig skal gå i klasse med ham, er ikke rigtig til at finde ud af. Da Justin viser interesse for hende, har Caroline svært ved at forholde sig til ham. Hun mener, at han er en opblæst, egocentreret popstjerne. Samtidigt har Caroline problemer der hjemme. Hendes storebror dør i krig, mens hendes forældres ægteskab langsomt smuldrer. GLEM NU IKKE AT KLIKKE PÅ LIKE! ^^

275Likes
117Kommentarer
22776Visninger
AA

7. Offentliggørelse

Emily gik frem og tilbage foran Justin og jeg. Vi sad på bænken, mens hun travede frem og tilbage. Hun havde rynket panden, mens hun gik med hånden foran munden. Af og til vendte hun blikket mod os, der sad og så afventende på hende. Bare hun ville sige noget. Stilheden gnavede i mig, og jeg ønskede inderligt, at hun snart ville sige noget. Jeg kunne ikke lide at lyve for min bedste veninde, men jeg elskede Justin. Jeg kunne ikke beskrive det anderledes.

"Så..." sagde hun endelig, men lukkede munden igen. Jeg sukkede og så på Justin. Lidt hjælp? Han så også på mig og rakte mig sin hånd. Jeg tog den og flettede mine fingre ind i hans. Det trøstede lidt, men ikke helt. Emily stoppede op og stirrede på vores hænder. Mit blik mødte hendes; hun så ikke glad ud. "Så i er kærester?"

"Nej" sagde jeg. 

"Ja" sagde Justin samtidigt med mig .

"Hvad?" spurgte jeg og så overrasket på ham.

"Er vi?" spurgte han lige så forvirret som jeg.

"Er i eller er i ikke?" spurgte Em mindst ligeså forvirret som vi.

"Nej" sagde Justin og jeg i kor. Nej, vi var ikke kærester.

"Okay..." Hun trak vejret dybt og gik igen frem og tilbage foran os.

"Emily, jeg..." begynder jeg, mens hun holder en hånd oppe for at stoppe mig. "Undskyld"

"Du skal ikke undskylde" sagde hun og stoppede op igen. Hendes blik hviler på Justin, der krymper sig lidt. Vi ved alle tre, at det ikke er verdens fedeste situation at befinde sig i. "Bieber, ved du, hvad jeg sagde til Caroline tidligere i dag?"

"Nej"

"Jeg sagde, at jeg er ligeglad, hvem hun er kæreste med, bare han er sød ved hende og behandler hende pænt" fortalte hun, hvilket fik mig til at smile. "Jeg kan godt acceptere dig og min bedste veninde sammen, men kun så længe du behandler hende pænt"

"Tak"

"Men første gang du gør hende ked af det..." advarede Emily og så alvorligt på Justin. "Så har du ikke det der smukke ansigt og flotte hår. Så er du advaret" Jeg grinede og hoppede ned af bænken.

"Tak søde" takkede jeg hende og krammede hende.

"Altid smukke" hviskede hun og krammede mig. Jeg var virkelig taknemmelig for at have sådan en dejlig bedste veninde. "Nå, men kys så hinanden, hvilket jeg ved, i vil!" Jeg så på Justin, der bare sendte mig et stort smil. Han hoppede ned af bænken og lagde armene om mig. Jeg så ind i hans øjne, lige inden vores læber mødtes i et ømt kys. Emily hujede, mens Justins tunge let skilte mine læber ad. Vi havde glemt alt om Baby, så Emily måtte prikke mig på skulderen, mens jeg ihærdigt prøvede at ignorere hende. Jeg ville helst bare kysse med Justin.

"Hallo!" kaldte hun og rev mig nærmest væk fra Justin. Jeg så undskyldende på ham, mens han grinede. "Far og mor, i har en baby der græder!" Justin samlede Baby op og gav hende en flaske.

"Skal vi ikke gå ind? Klokken er snart 2" foreslog han, mens han stod med Babyen på armen. Emily og jeg nikkede, og hun tog mig under armen.

"Så faldt du alligevel i Bieber-fælden" grinede Emily, og jeg skubbede kærligt til hende. "Bare rolig, i er søde sammen"

 

Det blev fredag, og jeg følte det som sorgens dag. Justin og jeg skulle aflevere Baby tilbage, og skolen ville gå tilbage til det samme igen. Samme kedelige timer, lærere og lektier. Ikke mere Justin, ikke mere far, mor og barn, som Emily havde kaldt det. Hun var utrolig dejlig, at hun havde givet mig 'lov' til at være sammen med Justin. Han behandlede mig pænt, og spurgte til Emily, om hvordan hun havde det. Jeg kunne dårligt tro det. Min bedste veninde og flirt begyndte at kunne gå sammen uden at bide hovederne af hinanden.

"Justin og Caroline" kaldte Ann os hen til sig, og vi gik ind i klassen. Vi var blevet sendt ud på gangen, hele klassen, for at derefter kunne blive kaldt ind i klassen, gruppe for gruppe, for at få vores karakterer. "Ja, der har vi jo babyen. Hvordan synes i selv, at i har klaret den?" Justin og jeg grinede indforstået til hinanden.

"Altså..." begyndte jeg. "Jeg synes, at vi er kommet meget tættere ind på hinanden"

"Jaså..." nikkede Ann med et smil.

"Samme her" istemte Justin og så på mig. "Så vi kan vel takke dig" Under bordet tog Justin min hånd, så jeg flette instinktivt mine fingre ind i hans. Han smilede kort til mig, inden han vendte smilet mod Ann. Hun smilede endnu større tilbage.

"Hvad er der sket mellem jer to?" Hun så nysgerrigt på os og trådte ligesom ud af klasselærerollen.

"Justin og jeg er blevet kærester"

"Wow! Den havde jeg ikke lige set komme!"

"Heller ikke os" Justin klemte blidt min hånd.

"Fra at i to dårligt kunne snakke sammen, til at i nu er kærester..." Ann smilede stort. "Jeg vil sige, ud fra jeres pasning af babyen og jeres samarbejde... så får i 12!"

"Ja!" jublede jeg og krammede Justin. "Mener du det?!"

"Ja selvfølgelig. I har fortjent det!" Justin og jeg gik ud igen, hånd i hånd, hvilket jeg slet ikke tænkte over. Ann havde nu også fundet ud af det, og jeg ville ikke længere skjule det.

 

"Vi gjorde det" hviskede Justin og drejede lidt på sin stol.

"Ja, vi gjorde"

"Er du okay med, at vi fortalte det til Ann?"

"Ja, selvfølgelig" Jeg satte mig på bordet foran ham og så ham i øjnene. "Jeg ønsker at fortælle det til hele verden" Jeg lænede mig ned og kyssede ham på næsen. Et smil bredte sig på hans læber og de søgte mine. Jeg blev nød til at trække mig væk, for der var folk i nærheden. Emily og Josh var inde for at få deres karakter og de var de sidste.

"Hvad fik i?" spurgte Isabella med sin altid snobbede stemme. Hun så på Justins hænder, der lå på mine lår.

"12" sagde Justin koldt og rettede igen på opmærksomheden.

"Tillykke" sagde hun lige så koldt som ham, mens hendes blik hvilede på mig. Justin fangede min opmærksomhed og kyssede mig på halsen. "Caroline. Jeg troede, at du hadede Justin"

"Tro om igen" Jeg kiggede dårligt på hende, mens jeg sagde de ord. "Jeg hader ham ikke" Justin øjne lyste og han lod hurtigt sine læber ramme mine.

"Helt ærligt..." mumlede Caroline og gik igen. Jeg så efter hende, mens Justins læber kærtegnede min hals og kæbe. Hans hænder lå stadig på mine lår. De brændte sig nærmest fast.

"Tag dig ikke af hende" mumlede Justin og hans varme ånde gav mig kuldegysninger. Modvilligt trak jeg mig væk fra ham og så undskyldende på ham. "Caro..."

"Jeg kommer om lidt, okay?" Jeg pressede hårdt mine læber mod hans og gik med faste, bestemte skridt over til Isabella. "Okay, sig hvad du har at sige"

"Du fortjener ham ikke" hvæsede Isabella og knyttede sine hænder.

"Og det gør du måske?" spurgte jeg trodsigt og så ind i hendes grå øjne. Hun kneb dem lidt sammen, mens hun nærmest snerrede af mig.

"Ja" sagde hun sammenbidt. "I det mindste lyver jeg ikke overfor ham, og siger, at jeg elsker ham"

"Det gør jeg ikke" hviskede jeg. Jeg kunne godt mærke, at det gjorde ondt. Hun smilede tilfreds.  

"Ikke tude, lille prinsesse" sagde hun flabet og aede min kind. Jeg stod som forstenet, mens hun så med et falskt medlidende blik på mig. Pludselig gik alting meget hurtigt. Justin fór op, løb over til os og langede ud efter Isabellas ansigt. Hun udstødte et støn og et skrig, og faldt sammen.

"Aldrig nogensinde gør sådan noget mod min kæreste!" råbte han af hende, mens hun så op på mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...