Love Isn't A Fair Game +13 {Justin Bieber}

Caroline er en helt almindelig pige, men en dag vendes der op og ned på hendes hverdag. Hun skifter skole og ender i klasse med selveste Justin Bieber. Hun har altid hadet ham, så at hun pludselig skal gå i klasse med ham, er ikke rigtig til at finde ud af. Da Justin viser interesse for hende, har Caroline svært ved at forholde sig til ham. Hun mener, at han er en opblæst, egocentreret popstjerne. Samtidigt har Caroline problemer der hjemme. Hendes storebror dør i krig, mens hendes forældres ægteskab langsomt smuldrer. GLEM NU IKKE AT KLIKKE PÅ LIKE! ^^

274Likes
116Kommentarer
21889Visninger
AA

1. Helvede

23 par øjne rettede sig mod mig, da jeg trådte ind i klassen sammen med Ann. Hun virkede sød nok. En lav, mørkhåret dame med smilerynker, når hun smilede. Hendes kropsholdning var let krummet forover, men ellers lignede hun normale kvinder. Hendes venlige ansigt rettedes mod mig. Hun sendte mig et beroligende smil, men jeg skar bare en let grimasse. Det var så min nye klasselærer? Hun vraltede op bag kateteret, mens mine nye klassekammerater stirrede på mig. Jeg sukkede.

"Pak jeres ting væk" bad Ann, og jeg opdagede, at samtlige elever havde taget deres bøger frem. Nå, så de var sådan en dengseklasse? Skulle jeg gå her det næste år? Tanken skræmte mig en smule.

"Ann?" spurgte en lyshåret pige for at få lærerens opmærksomhed, da hun rakte hånden i vejret. Hendes stemme var lys, næsten irriterende lys. Hendes ansigt var solbrunt og hendes arme og ben ligeså. "Hvem er det?" Hun pegede over på mig og sendte mig et blik, jeg ikke helt kunne afgøre, om var ondt eller bare skeptisk.

"Åh, det her er Caroline" smilede Ann og trådte hen til mig. "Undskyld, det glemte jeg helt" Hun irettesatte sig selv, mens hun trak mig hen foran tavlen.

"Hej" smilede jeg og så ud over klassen. Alles øjne vendtes mod mig, og jeg krympede mig. Inderst inde havde jeg lyst til at gå i ét med væggen, smuldre til sand, krybe i et musehul.

"Du kan sætte dig ned ved siden af Justin" Ann pegede ned ved siden af en dreng. Jeg nikkede kort og gik ned til min plads. Drengen smilede charmerende til mig og rykkede lidt på sin stol, så jeg kunne komme forbi. Ved første øjekast så han meget sød ud, men så slog det mig. Drengen var Justin Drew Bieber. Den største narrøv, jeg nogensinde havde hørt om. Jeg satte mig på stolen, mens jeg holdt vejret. Hvordan kunne det være, at jeg lige skulle ende i klasse med sådan en nar? Den arrogante idiot! Hans store smil gav mig næsten kvalme. Og jeg skulle sidde ved siden af ham? Fed første dag!

 

"Jeg snakker med jer en og en om jeres selvvalgte emne" forklarede Ann og smilede. "Imens tager i andre jer godt af Caroline" Hun så bebrejdende ud over forsamlingen og fik øjenkontakt med mig. Hun kaldte en pige ved navn Selina med sig og sendte mig et hurtigt smil, inden hun forlod klassen.

"Hej, jeg hedder Justin" smilede Justin og så på mig. Jeg så bare skeptisk på ham og gav ham et kort nik.

"Vi ved, hvad du tænker" grinede en sorthåret pige ved bordet ved siden af os. "Det er Justin Bieber, men bare rolig. Man vender sig til det" Hun smilede stort til Justin, der smilede tilbage. Okay, helt sikkert en flirt imellem de to!

"Jeg ved det. Jeg ved det" smilede Justin og blinkede til mig. Arrogant? Øh ja! Jeg vendte øjne og så rundt i resten af klassen. En pige tre borde foran mig sad og stirrede på mig. Hun smilede venligt og rejste sig.

"Emily" smilede hun og rakte mig hånden. Jeg tog den og klemte den blidt.

"Caroline" smilede jeg tilbage.

"Det ved jeg!" fniste hun og så hen på Justin, der sad og vippede på stolen, mens han snakkede med hende den sorthårede. "Belieber?" Jeg rystede hurtigt på hovedet. Nej! Aldrig i livet! Jeg hadede den egoistiske, arrogante, selvfede, egocentrerede narrøv! Jeg ville ikke have noget med ham at gøre. På min gamle skole havde jeg gået i klasse med 11 'beliebers', der forgudede ham. Og nu - skæbnens ironi - var jeg endt i klasse med ham. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt.

"Caroline, hvilken skole har du gået på før denne her?" afbrød Justin. Hans stemme irriterede mig virkelig meget. Han blinkede igen til mig og hans blik var ikke til at tage fejl af. Han flirtede åbenlyst med mig!

"Øh..." begyndte jeg, men Emily redede mig.

"Drop det, Justin!" snappede hun og så irriteret på ham.

"Hvad?" spurgte han, men Emilys blik fik ham på andre tanker. "Ja ja, undskyld" Jeg så frem og tilbage mellem dem. Jeg gik helt sikkert glip af noget dér! Emily rystede kort på hovedet og så på mig igen.

"Skal du med udenfor?" spurgte hun. Hendes stemmeleje og humør skiftede hurtigt. "Inden hr. selvfed der ovre lægger mere an på dig?" Justin fnøs og så væk. Jeg nikkede bare og fulgte med hende. Ude på gangen var der ingen at se, så vi smuttede ud i gården. Der var et stort træ, som vi satte os under.

 

"Ja, så mødte du også lige Justin Bæver" Hendes afsky for ham var tydelig. Jeg smilede stort, men hun så bare uforstående på mig.

"Endelig møder jeg en, der hader ham lige så meget som mig"

"Virkelig?!"

"Ja"

"Wow! Hele klassen forguder ham" Hun spyttede på jorden og så igen på mig. "Jeg hader det!"

"Sådan var min gamle klasse, undtagen mig" fortalte jeg.

"Samme her, men nu er jeg ikke alene!" Hun var egentlig meget køn, hende Emily. Hun havde lyst, krøllet hår. Store, blå øjne og et sødt smil. "Nu har jeg dig"

 

Fra den dag var Emily og jeg bedste veninder. Vores afsky blev hverken større eller mindre. Vi lavede vores egen lille anti-bieber-klub. Barnligt, men det var lige det ord, man kunne beskrive os med. Vi var utroligt barnlige sammen, men jeg elskede det. Hun var så fantastisk sjov og helt igennem vidunderlig! Hendes smil, hendes latter og alt andet gjorde mig bare glad. Uden at lyde biseksuel, så elskede jeg hende. Min bedste veninde igennem alt. Jeg var der for hende, og hun var der for mig. Da hun mistede sin kæreste, var jeg der. Da han ville have hende igen, var jeg der for hende. Da han tog røven på hende, var jeg der. Og jeg vidste, at hun var glad for det. Emily og jeg sad sammen i skolen, da vi endelig fik nye pladser. Jeg kom væk fra Bieber, og det var jeg glad for. Han var så arrogant, mens han bare tog imod al den fame, han fik at sine klassekammerater. Især Isabella, den sorthårede pige, var med til at gøre ham så selvfed. Hendes tilbedende blik, hendes rosende ord. Jeg kunne ikke udstå det.

 

"Emily og Josh, Mary og Theo, Justin og Caroline" remsede Ann op og nævnte en masse andre navne. Vi havde temauge, og temaet var familie. Jeg så måbende på Ann. Havde jeg hørt rigtigt? Havde hun lige sagt... Justin og Caroline? Mit og bævers navn i samme sætning? Det gav mig kvalme bare tanken om at arbejde sammen med ham.

"Hvad?" afbrød jeg hende og klaskede hånden for munden. Hvad? Havde hun sat mig sammen med bæverdrengen? No way at jeg skulle arbejde sammen med ham!

"Er der problemer, Caroline?" Ann så bare smilende på mig, som altid. Hun forstod intet.

"Øh ja!" sagde jeg flabet, men jeg var ligeglad. Jeg skulle fandme ikke arbejde sammen med bæver.

"Caroline er ikke tilfreds med parsammensætningen" afbrød Justin mig med sin arrogante stemme og selvfede smil. Ann smilede usikkert.

"Jeg har lavet parrene" undskyldte hun. "Og sådan bliver det. Tag det som en udfordring" Hun smilede og remsede resten af navnene op. Jeg så over på Emily, der skar en grimasse sammen med mig. Jeg skulle arbejde sammen med Bieber! Kunne dagen blive værre? "I skal, resten af ugen være sammen med jeres partner om jeres projekt. Hver gruppe skal trække en seddel, og på sedlen står der, hvad i skal arbejde med" Ann smilede og Emily og Josh gik op til kateteret.

"Skilsmisse" læste Josh og så på Emily. Ann nikkede og kaldte Mary og Theo op. De trak adoptivbørn. Hun kaldte Justin og jeg op, og jeg gik modvilligt op til hende. Justin trak en seddel.

"Baby" læste han og så forvirret på mig. "Skal vi passe en baby?" Ann nikkede stort, og jeg skreg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...