Lille Sjæl

Louisiana er løbet hjemmefra, og sammen med hendes bedste veninde Lea går de hvileløst rundt i den store skov. Skoven har altid været Louisianas tryggeste sted, men Louisiana bliver overrasket over dens skumle kræfter

0Likes
0Kommentarer
779Visninger
AA

3. Stakkel

Omkring eftermiddagstid faldt Lea om. Igen. Lea havde det ikke godt når hun ikke fik mad, og det var to døgn siden vi sidst fandt en solbærbusk. Jeg gav hende det sidste vand vi havde tilbage i dunken, og hun kom på benene igen. Vi måtte finde mad, og det skulle være nu!

”Hey, se derovre Lu!” Hun pegede i retningen af landevejen som førte væk fra skovens udkant. Det lå en lille bunke midt på vejen. Den var beigefarvet og lidt større end et egern. Den rørte sig ikke.

”Tror du vi kan gå tættere på?” Jeg var ikke tryg ved situationen. Hvad skulle vi gøre hvis den var farlig? Lea var åbenbart ligeglad. Hun løb hen i mod den. Jeg tøvede, men gik forsigtigt efter hende.

Leas skrig var højt og gennemtrængende. Jeg blev meget forskrækket, og hoppede en halv meter bagud. Jeg havde ikke tid til at registrere noget, men løb uhæmmet hen mod hende.

Da jeg nåede til den lille bunke kæmpede jeg for ikke også at skrige. I stedet væltede tårerne lydløst ned over mit ansigt. Der lå et barn. Et lille forladt spædbarn med mørk hud, sort hår og store øjne. På den ene arm var et åbent sår. Såret var betændt og blødte, men barnet var bevidstløs.

 

Vi stod som handlingslammede nogle minutter og stirrede på barnet. Hvad fanden skulle vi gøre? Barnet lå omsvøbt i et stykke lærredsstof, og de så ud til at have ligget der nogle dage. Det var iskoldt, men det var ikke dødt. Lige så stille trak det vejret, men kun meget svagt. Det var på randen til sultedøden, hvis ikke det døde af tørst først.

Vi så på hinanden. Så tog Lea barnet op, og vuggede det i sine arme. Det udstødte en lille svag lyd, mens det langsomt fik en smule af Leas kropsvarme overført gennem hendes uldtrøje.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...