Lille Sjæl

Louisiana er løbet hjemmefra, og sammen med hendes bedste veninde Lea går de hvileløst rundt i den store skov. Skoven har altid været Louisianas tryggeste sted, men Louisiana bliver overrasket over dens skumle kræfter

0Likes
0Kommentarer
782Visninger
AA

2. Flashback

”Godmorgen Louisina!”

”Godmorgen mor!”

”Hvorfor svarer du altid så gnavent?”

”Hvorfor er du altid så flabet?” Jeg er vred. Min mor er, som altid, alt for overbeskyttende! Hvorfor kan hun ikke bare forstå, at jeg ikke er et lille barn mere? Det er sgu da fuldstændig tåbeligt, at jeg ikke må være ude til mere end 22:00 på en lørdag. Jeg har altså også et liv. Selvom hun ikke har nogen venner, betyde det vel ikke, at jeg ikke må have nogle? Åbenbart!

”Hvor skal du hen i den fart Louisiana?”

”Skoven”

”Skoven? Nu igen?! Du er altid i den skov. Hvorfor kan du ikke være hjemme noget mere? Din lillesøster savner dig sådan. Hun ser dig næsten aldrig.”

”Det er sgu da klart hun aldrig ser mig, når hun altid selv er i byen. For mors lille yngling må jo gerne være ude lige så længe hun vil! Men mig, næ nej! Jeg skal bare sidde på mit værelse og glo, mens mine venner hygger sig. Det er ikke fair, forstår du ikke det?”

”Men lille skat, det er jo fuldstændig fair. Du var da også ude til langt ud på natten da du var 15!”

”Nej, mor! Jeg passede lille Sofie, den kælling. Du er meget dum mor, du forstår ingen ting! Nu smutter jeg!”

Hun er en kæmpe idiot. Tankerne flyver rundt i hovedet, mine ben føles varme. De løber. Væk. Mod skoven, den skov som er mit eneste fristed. Et sted uden møgluderen til en lillesøster Sofie, et sted uden mor der råber og skriger og er ligeglad. Mit sted. Mit hjem. Eller, det er det i hvert fald nu. For jeg tager ikke tilbage, aldrig mere! Skoven er min nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...