Jeg er nok Vita...

En kort novelle, omkring satan, gud, død og ikke mindst liv. Måske minder den lidt om den samme slags situation som i Alice i Eventyrland, hvor hun drikker te med hattemageren, og martsharen.

Resume:
Liv finder sig selv flyvende på en flere meter lang, sort kutte, mere end fem kilometer oppe i luften. Kutten har en bærger, der bærger en le, og flyver med sorte vinger. Hvor er Liv på vej hen? Hvem er den mystiske mand, og hvor hører hun selv til?

1Likes
0Kommentarer
1027Visninger
AA

4. Side 4

kinder blussede op ved ordet ’lille’.

”Jeg hedder Liv, og jeg er til din orientering elleve år gammel!”

”Hvad med efternavn?” Liv kiggede lidt målløs på manden, men rødmede så dybt over at hun ikke kunne huske det. Ja som om hun aldrig havde haft et efternavn.

”Hvad hedder du så selv?” Spørgsmålet blev slynget ud, til manden med leen, der blot kiggede på hende med et sløvt blik.

”Du kan kalde mig Amoveo,” sluttede han kort, og hældte mere kaffe op til sig selv. Liv smilede, og slog knude på den færdigsyede flænge. Tilfreds med sit arbejde, skyndte Liv sig at sætte kutten på plads, og satte sig så igen på stolen. Med skulderen på bordet, kiggede hun igen på Amoveo, der kørte sin ske rundt i teen.

”Liv, hvad ved du om paradisets have?” Spørgsmålet var stillet så stilfærdigt, at det nærmest mindede om et spørgsmål om vejret.

”Jeg ved at Adam og Eva, blev smidt ud derfra…” begyndte Liv tøvende.

”Hvorfor?”

”Fordi de spiste de forbudte æbler, hvilket altid har undret mig. Jeg mener, jeg har også altid taget småkager fra hylden derhjemme, men hverken mor eller far har nogensinde smidt mig ud af huset.”

”Så har de vel skældt dig ud, eller givet dig en reprimande.”

”Jo, men de har aldrig stødt mig fra sig. Ligesom Gud gjorde mod sine børn.

Amoveo nikkede, bekræftende.

”Men æblerne gav i denne omgang, Adam og Eva evnen til at forstå forskellen mellem godt og ondt, hvis dine forældre var i guds tilfælde, ville de så måske ikke blive rigtig sure?”

Liv tænkte sig lidt om, men svarede så fast: ”Nej, man burde slet ikke blive sur over at andre lærer nyt, og desuden hvis det aldrig var meningen at de skulle tage af æblerne, var det da idiotisk at plante det æbletræ i første omgang.”

”Tror du ikke at Gud ville teste dem? Deres lydighed over for ham?”

”Det ville han nok sikkert, men hvis man giver folk et valg, må man da også være beredt på det valg de kan vælge.”

I lang tid sagde Amoveo ikke noget, nippede kun til sin kaffe, indtil han mærkbart sagde: ”Hvad ved du så om døden og livet, Liv?”

Liv sukkede lidt, det var nøjagtigt som at havde religion i skoletiden.

”Død tager, Liv giver, ikke sandt?”

”Ikke nødvendigvis, ville du sige at hvis døden pludselig tog en mand, hvis skæbne var at dræbe tre andre mennesker, gav døden så ikke liv to de to resterende?”

Liv, tænkte sig lidt om.

”Ville det så ikke være det samme hvis, en døende mand pludselig blev rask, og dræbte så to mennesker? Så liv kan også tage liv?”

”Men er døden ikke ondt, og liv godt, altså i det hele taget?” Liv spurgte i forivrelse.

”Ondskab og godhed, er noget mennesker føler og forstår at skelne. Men det er regler helt efter

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...