Essays

Det er flere små essays der er skrevet ud fra eksamens opgaver fra folkeskolen.
Essay er min foretrukne skrive stil.
Vil meget gerne høre hvad i synes :)

5Likes
4Kommentarer
4652Visninger
AA

2. Ventetid

 

Hvad er ventetid? Ganske simpelt, tid man spilder ved at stå og vente, man kan også sidde eller ligge ned når man venter.

Er der forskel på ventetid, spildt tid og tidsfordriv? Tja, jo, ja. Hvis man har spildt tiden så har man brugt tid på noget som måske allerede var lavet, eller noget man ikke skulle lave. Ventetid er noget andet, man har ventet på. Eks. venter man på ”at få lov til” at betale når man har været ude og handle, men man har ikke spildt tiden, selv om man måske gerne ville have brugt tiden på noget andet. Tidsfordriv er noget tredje. Tidsfordriv er når man har lavet et eller andet for at fordrive tiden, eks. det kan være, at man har spillet et spil, et ligegyldigt spil, så har man fordrevet tiden, men man har også spildt den. Så faktisk er tidsfordriv det samme som spildt tid, men så alligevel ikke helt. Jeg ved ikke hvordan, men det er ikke helt det samme.

Ventetid er ikke det værste man kan udsætte os mennesker for, nej det er spørgsmål man ikke kan svare på (sådan har jeg det i hvert fald). Hvis du bliver spurgt om et eller andet som du ikke kan svare på så forsøger man at finde ud af hvad svaret er. Mennesker er nysgerrige. Ventetid er spild af tid, men uvidenhed er irriterende og frustrerende.

Ventetid er måske en god ting. For tænk nu hvis du ikke skulle holde for rødt, det kunne være at der skete et trafikuheld og hvis du nu bare havde ventet de ti sekunder, så var det ikke gået udover dig, eller måske var det slet ikke sket. Det er min opfattelse, at hver ting du gør, hver gang du bruger lidt tid, har det indflydelse på alt andet du nogen sinde (senere i livet) kommer til at gøre.

Venteværelser og ventetid, det hænger godt sammen, eller det har i hvert fald noget med hinanden at gøre, fordi man venter og fordi du så har ventet har du brugt noget tid, også kaldet ventetid. Venteværelser findes hos lægen hvor man skal vente på at det bliver ens tur, venteværelset har samme funktion på eks. skadestuen. Det er den korte ventetid. Længere ventetider, eller måske direkte ventelister, findes til børnehaver, efterskoler, fritidsklubber og vuggestuer. Det er også ventetid, men ikke på samme måde som i en kø i supermarked. Forskellen er at, i en kø i supermarked står man og venter. Man kan faktisk ikke lave noget mens man står der, jo, man kan stå og snakke, men så heller ikke så meget mere. Når man venter på en plads i børnehaven for eksempel venter man i en måned, nogle gange i længere tid og andre gange i kortere tid, men der er man der hjemme og venter, man kan bruge tiden på lige hvad man vil.

Man kan dele ventetid op i to kategorier, den første kategori er god ventetid og den anden er dårlig ventetid.

Først skal vi have de ting jeg synes høre ind under kategori 1:

1.       Ventetiden op til jul den er helt klart en god slags ventetid, for der går man og glæder sig.

2.       Dagene før ens fødselsdag, for der går man, ligesom før jul, og glæder sig.

Typisk er god ventetid, en tid hvor man går og glæder sig til et eller andet.

Så skal vi have de ting der hører ind under kategori 2:

1.       Når man holder for rødt i lyskrydsene, den slags ventetid er spild af tid. Den tid det tager, kunne vi sagtens have brugt bedre.

2.       Når man sidder ind hos lægen og venter, vil man gerne have det overstået, og helst med det samme.

Kort sagt er dårlig ventetid, tid man har brugt på at vente, hvor man hellere ville have det overstået med det samme.

Man opfatter ofte ventetiden som længere end resten at tiden, der er muligvis fordi vi opfatter ventetiden som kedelig, hvis man keder sig går tiden langsommere end hvis man har det sjovt, så hvis man kan få ventetiden til at være sjov så går den meget hurtigere og det føles som om at der ikke er så meget af den. Så, hvis jeg nu må vende tilbage til det der med at stå i kø. Der skal man stå stille. Hvad kan man lave mens man står der? Jo, man kan jonglere hvis man kan gøre det  uden at bevæge sig for meget, men hvis man gør det tror jeg at kasse damen og de andre der står i kø, vil begynde at kigge. Jeg tror det vil få tiden til at gå men jeg tror også at man forlænger ventetiden fordi man kommer til at aflede deres opmærksomhed, fra at ekspedere og betale. Kan man lave noget der ikke vækker opsigt? Man kunne meditere for at fordrive ventetiden, men, nej, hvis man bliver helt opslugt af det ved man ikke hvornår det er ens egen tur og så kunne det godt være at nogle af de andre kunder blev lidt utålmodige. Det kan godt være at det ikke er meningen at man direkte skal lave noget ud over at vente eller stå og snakke.

For mig er ventetid ikke altid god, men det er der bare. Når vi så har afleveret denne opgave kan vi vente på at få den tilbage, mere ventetid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...