Essays

Det er flere små essays der er skrevet ud fra eksamens opgaver fra folkeskolen.
Essay er min foretrukne skrive stil.
Vil meget gerne høre hvad i synes :)

5Likes
4Kommentarer
4790Visninger
AA

5. Samtaler i mørket

 

Mørke er meget. Mystisk, hemmelighedsfuldt, en del af natten, noget smukt og en stor del af verden. En betegnelse for noget ondt eller en betegnelse for natten, men jeg synes bestemt ikke det er noget at være bange for.

 

Mørket skjuler meget, men lydene bæres langt. Det er ikke altid nemt at høre, hvor de kommer fra, de kan komme fra alle steder. Mørket skjuler menneskerne, der snakker, men du kan høre dem alligevel, du kan høre om nogen følger efter dig. Du kan være bange for det mørket skjuler, men, hvad skjuler mørket? Det kan du faktisk ikke se, da mørket skjuler det. Så du ved ikke om der noget der ude. Hvis du ikke er sikker på, at der er noget, så behøver du ikke være bange.

Hvis du lyser der ud med din lygte kan alle se dig. Hvis du bruger en lygte kan det ses langt væk. Så, hvis du tror der er nogen, der følger efter dig, lad vær med at tænde lys, for så kan de se dig meget tydeligt, og dine øjne vænner sig til lyset, så kan du ikke se gennem mørket og se dem.

Det er de regler jeg bruger, når det er mørkt.

En anden ting: Hvis du ikke kan se, at der er nogen, og du kun har det på fornemmelsen, så er det nok bare mørket der bedrager dig, men det kan godt være en ubehagelig fornemmelse alligevel. Jeg kender det godt, men jeg har overvundet min frygt for det ukendte, det er i virkeligheden det du er bange for.

Hvis du er bange for mørket skal du ”bare” overvinde frygten, det kan virke svært, men hvis man siger til sig selv, at der ikke er noget at være bange for, ender man også med at tro på det, hvis man siger det nok gange. Bild dig selv ind, at der ikke er noget at være bange for. Tro på at det er sandt, det hjælper meget. Der udover lad vær med at gå og høre musik, det forstyrre bare de mange naturlige lyde eller andre der går tur. Det hjælper heller ikke med at dække lydene fra andre, det gør dem bare sværere at høre.

Man kan også sige: Hvis du ikke kan se det, er det der ikke. Hvis du kan høre det, er det ikke noget ondt, for, hvis det er noget der vil dig ondt, vil det ikke lave lyde så du ved, at det er der. Og, hvis du kun kan fornemme det, er det bare mørket der leger med dig - ikke noget at være bange for.

Jeg har selv prøvet det der mange gange, for når man er spejder, er man også på løb om natten, og der prøver de voksne (lederne) kun at skræmme en. Hvis du er sammen med andre, der er bange, er det bedste du kan gøre at virke rolig, sådan noget smitter nemlig, ligesom godt humør. Tag nogen i hånden og før an. Gå foran og vis de andre, at der ikke er noget at være bange for. En spejder er en, som går forrest, en der bliver sendt i forvejen for at vise vejen for de andre, selv i mørket helt alene.

 

Jeg synes, at mørket er noget spændende, noget der skal udforskes. Det plejer måske at se sådan ud når det er lyst, men når mørket falder på gælder nogle andre regler, og ikke alt ser ud som det plejer, men det er ikke noget man behøver frygte. Udforsk det i stedet. Tag det som en oplevelse og lad ikke frygten styre dig. Stemmer der lyder tæt på, kan i virkeligheden være meget langt væk, dem er ikke noget at være bange for.

 

Personligt elsker jeg det at gå en tur når mørket er faldet på, for så er der helt stille, og jeg kan lade mine tanker blande sig med lydene, jeg kan tænke på alt, intet stopper mig, ingen kan se mig. Lille bitte mig, der bare er en prik i mørket, eller en del af mørket, ligesom alt andet. Det at lade tankerne og fantasien flyve frit er en vidunderlig følelse. At suge alle de mange indtryk til sig, alle lydene, at se op på stjernerne, ligeså. Se deres mange smukke billeder. De er meget langt væk, helt alene, altid i mørket, men måske kan de høre noget, dig eller andre mennesker, måske endda noget helt andet, hvem ved?

Jeg gør ikke, for jeg vil hellere gå for mig selv og lytte til nattens mange lyde og til mine tankers larm, til alle de nye indtryk jeg får af at gå for mig selv. Helt alene gennem natten, til de steder mine fødder bestemmer, hen af den sti de vælger. Måske uden tanke. Måske med et bestemt formål. Jeg ved det ikke.

 

Når man går sådan, helt alene, kan man tænke på alt mellem himmel og jord, på den man elsker, som måske ikke ved det endnu, eller på noget helt andet. I tankerne er der ingen grænser for, hvad du kan. Når man går gennem mørket og lader tankerne styre, kan man være sig selv, uden at tænke på, hvad andre synes om en. Man kan gå alene, eller sammen, man kan tænke eller bare gå, man kan gøre noget, eller bare lade tingene ske. Der er næsten ingen begrænsninger, ingen, der siger, hvad du skal, eller ikke skal. I dine drømme bestemmer du helt selv, og der kan ingen gøre dig noget.

 

At gå tur i mørket, alene, eller for den sags skyld sammen, kan helt klart anbefales. Lige meget, hvem du er, eller hvor du er. Det er altid godt at komme til at tænke og være sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...