Ude (Novelle)

'Mine hænder svedte da jeg vågnede. En smerte jog gennem mit hoved, da jeg prøvede at løfte det. Jeg kunne ikke samle mine tanker, og der lå et mørkt tæppe over min hukommelse. Jeg lå på noget fugtigt og blødt, og her lugtede af jord. Kunne det være mos?

Mit syn var sløret da jeg åbnede øjnene, men efter at have blinket et par gange, kom der klarhed. Rummet jeg var i, var dunkelt og det eneste lys, kom fra en lille olielampe ovre på et slidt, skævbenet bord. '

2Likes
5Kommentarer
5057Visninger
AA

4. Opdagelse af hytten

 

”Hvis ikke der er lyd af tv, eller snorken, er han der ikke,” sagde den lille pige nu, for første gang. Jeg vendte mig chokeret om, og lyttede så til hvad hun sagde. Langsomt, og knirkende åbnede døren sig. Det halvrådne træ døren var lavet af, havde nok siddet der i mange år, da der var mange flænger, og hjørner der var knækket af. Stadig listende kom vi ud i et rum der var større end det før, men alt der stod, var en forfalden lænestol, hvor meget af fyldet var revet ud, et lille sofabord der var fyldt op af øldåser og papir, og så et lille billigt tv. Vinduerne var snavsede, nogle ruder var knust, andre var dækket med pap eller plastik. Rundt på væggene hang resterne af gammelt brunt tapet.

 

Jeg blev forfærdet over den stank det var i luften; hvor kom den fra? Dog listede jeg stille videre, for at se mere. I et lille hjørne stod der et gammelt komfur, og et enkelt bord. De var begge beskidte, og jeg fandt hurtigt ud af, at stanken kom fra den helt igennem rådne mad, der stod på bordet. Jeg kikkede tilbage, men pigen stod stadig bare stiv og holdte hårdt om sin bamse. Jeg lyttede også efter, men der var stadig ikke nogen lyd efter nogen andre end os. Hvem kan dog bo sådan et sted? Tænkte jeg. Hvordan var jeg, og den lille pige kommet hertil? Hvorfor var vi her? Mens jeg undrede mig, kunne jeg se på pigen, at hun godt vidste hvorfor vi var her; men det kom ikke en lyd fra hende.

 

Jeg begyndte at mærke gåsehud på mine arme, og rystede lidt. Kulden var forståelig nok, på grund af det store gennemtræk det var i den lille hytte. Jeg kikkede mig om efter tæpper, eller bare noget at have om mig.  Der lå nogle gamle sække ovre i det ene hjørne; andet var det ikke at se. Jeg gik stille der over, og følte på de ru sække, der nok engang havde indeholdt mel. Jeg overvejede lidt, men da endnu en kold vind blæste imod mig, tog jeg en sæk op og rev sømmene i siden op. Dette gjorde jeg med endnu en sæk, som jeg så gav til den lille pige. Jeg gik hen til lænestolen, og løftede den lille pige op, og satte mig på hug foran hende. ”Jeg går rundt, og prøver at se om vi kan komme ud,” sagde jeg til hende med en rolig fattet stemme, selv om jeg var begyndt at gå i panik igen, over stedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...