Ude (Novelle)

'Mine hænder svedte da jeg vågnede. En smerte jog gennem mit hoved, da jeg prøvede at løfte det. Jeg kunne ikke samle mine tanker, og der lå et mørkt tæppe over min hukommelse. Jeg lå på noget fugtigt og blødt, og her lugtede af jord. Kunne det være mos?

Mit syn var sløret da jeg åbnede øjnene, men efter at have blinket et par gange, kom der klarhed. Rummet jeg var i, var dunkelt og det eneste lys, kom fra en lille olielampe ovre på et slidt, skævbenet bord. '

2Likes
5Kommentarer
5027Visninger
AA

3. Den lille pige

 

Der var ingen lyd, ud over mine bare fødder på knirkende træ gulvplader, da et lille nys fik mig til fare sammen. Jeg stod stille, holdte om mig selv, mærkede blodet fra riften bløde igennem min bluse, og kikkede mig bange omkring. Noget sort, filtret hår fangede min opmærksomhed i det svage lys. Jeg listede mig stille over mod væggen, hvor et bord der var væltet om på siden, havde lavet en beskyttende hule. ”Hallo?” hviskede jeg næsten uden stemme. Der kom mere skramlen fra bordet af, så jeg lyttede efter, og listede mig nærmere.

 

”Er der nogen?,” spurgte jeg, denne gang lidt højere. Et hoved stak op, og jeg så ansigtet på pigen med det sorte hår. ”Hvem er du?” spurgte jeg hende. Men hun sagde ikke noget, stod bare og havde et stramt greb om bamsen i hendes favn. Jeg rakte min hånd frem mod hende, men hun trængte sig mere sammen, og skubbede sig bagud. ”Jeg gør dig ikke noget, men vil du ikke nok fortælle mig hvem du er?” spurgte jeg så blidt jeg kunne, men kunne mærke at min panik begyndte at bringe tåre frem i mine øjne. Hun sagde stadig intet, men jeg kunne se i hendes mørke øjne, at hun havde oplevet forfærdelige ting. Ting som jeg håbede ikke ville komme til at ske for mig. Hun begyndte at rykke lidt nærmere, tøvende, men lidt mere tryg. Til sidst fandt jeg hendes hånd, og trak hende ind til mig. Hun rystede, delvis på grund af gennemtræk og hendes tynde tøj, men også på grund af skræk. Jeg lagde armene om hende, og vuggede hende stille fra side til side. Der kom en lille hulken fra hende, og hendes tårer sivede igennem stoffet på min bluse. Mine egne tårer havde jeg nu givet slip på, så de trillede fint ned over min kind.

 

Jeg tog den lille pige i hånden, stadig uden at hun sagde noget, tog olielampen og listede mig så hen mod døren. Jeg lagde mit hoved mod døren, og lyttede efter. Der var ikke noget høre, men alligevel turde jeg ikke at gå der ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...