Ude (Novelle)

'Mine hænder svedte da jeg vågnede. En smerte jog gennem mit hoved, da jeg prøvede at løfte det. Jeg kunne ikke samle mine tanker, og der lå et mørkt tæppe over min hukommelse. Jeg lå på noget fugtigt og blødt, og her lugtede af jord. Kunne det være mos?

Mit syn var sløret da jeg åbnede øjnene, men efter at have blinket et par gange, kom der klarhed. Rummet jeg var i, var dunkelt og det eneste lys, kom fra en lille olielampe ovre på et slidt, skævbenet bord. '

2Likes
5Kommentarer
5029Visninger
AA

9. At se frygten i øjnene

 

Jeg havde ikke holdt hende længe, før jeg hørte en bil motor udenfor. Jeg gik i panik. Hvem end der var derude, var det med stor sandsynlighed manden der havde gjort os ondt. Jeg løftede pigen, satte mig stolen, og satte hende oven på mig igen. Jeg knugede hende hårdt ind til mig. Hvad end der var sket før, var dette den sidste gang det skulle ske. Jeg hørte grus der knasede, og noget tungt der blev løftet fra. Jeg knugede hende endnu hårdere ind til mig, da døren med en knirken gik op. ”Jeg kan se du er vågnet igen,” lød en grov, hæs stemme. Det gik jeg koldt ned af ryggen, og jeg huskede den velkendte, rædselsgivende stemme.

 

”Hvem er du?” fik jeg fremstammet, og kunne slå mig selv over, at panikken var så tydelig at høre. ”Nå du har måske fået endnu en dæmper på hukommelsen. Det er ikke noget nyt,” lød stemmen igen, som nu også viste øjne, der satte en panisk krampe frem i mine arme. Han tog endnu et skridt frem, og man kunne se en halvfed mand, i beskidt undertrøje, snavset over det hele, og med et lumsk smil på læben. Hans øjne kørte rundt i rummet, og han så hullet jeg havde lavet i væggen. ”Vi forsøger måske at lege udbryderkonge?” sagde han, og tog hårdt fat i min arm. Grebet smertede i min arm, og jeg så nu blå mærker, jeg ikke havde opdaget før. ”Sådan noget bryder jeg mig ikke om. Sådan noget straffes,” og en smerte jog igennem kinden på mig. ”Men nu hvor det er sagt, så lad os lege lidt,” og det lumske smil, blev bredere og vidste et sæt halvrådne tænder. Det begyndte at glippe for mine øjne, og jeg huskede ikke mere, efter at en ny smerte for igennem mit hoved.

 

 

________________________________________________________________________________________________

Da novellen har en åben slutning, stopper den her :)

 

Håber I har nydt at læse den.

 

Beklager hvis der er stavefejl, der ikke er blevet rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...