STALKER

Førstehåndsindtryk er vigtigere end de fleste går rundt og tror. Alligevel kan det virke som en maske, når man udgiver sig for at være mere åben end man er er, mere pålidelig end man kan kalde sig selv. Men hvad så hvis man siden barndommen har haft denne maske på? Hvad hvis den nærmest er groet fast på ens sande ansigt?

17-årige Takaya Ren, den perfekte mønsterelev, den charmerende og yderst venlige fyr, som aller sætter sin lid til.

Hvad gemmer sig mon bag det perfekte smil?

"Mit navn er Ayumi. Jeg skal nok knække dig."




20Likes
15Kommentarer
2101Visninger
AA

4. Chokolade

4 vægge beklædt med et lyserødt tapet. En kæmpe prinsesseseng med glitrende slør placeret over for et stort reflekterende spejl med en detaljeret guldramme. Hun gik op i sit udseende. Min søster.

 

Da jeg trådte ind i det fine prinsesseværelse, blev jeg mødt af en svag hulken som kom fra en spinkel levende klump, der havde viklet sin dyne om sig. Selvfølgelig genkendte jeg min søsters pigede stemme. Min 16-årige lillesøster. I forhold til mig var Mika meget følsom, svag og skrøbelig. Hun var den slags pige, som altid var glad.(næsten da) Hende med det sødeste smil, som varmede folks hjerter. En spinkel og blid pige med et blødt nøddebrunt hår. Søde og pæne Mika, som alle drengene ville beskytte. På ingen måde var jeg misundelig på hende. Lige nu lå hun i sin varme seng med et knust hjerte. Jeg vidste hvorfor.

 

Jeg satte på ved siden af min søster, lagde min hånd på dynen, som hun stadig havde overhovedet. Ingen reaktion. Hun måtte have hørt det, da jeg kom ind af døren.

 

"Fortæl mig, hvem han er,"

 

hviskede jeg i et forsøg på at virke lidt blid, nu når Mika var i sådan et dårligt humør. Jeg var dårlig til det. Normalt holdt jeg mig i en passende afstand fra grædende folk, for jeg vidste, at lige præcis jeg nok ikke kunne gøre deres syn på livet bedre. Lige nu fandt jeg det dog som en ganske nødvendighed, at finde ud af, hvorfor min søster var så knust. Hvorfor timingen var perfekt i forhold til det der stod i den notesbog. Hvis Mika vidste, at nogen havde totalt analyseret hende, og skrevet det ned på nogle streger i en notesbog i blandt andre analyser af alle mulige personer, hvordan ville hun så reagere? Hvordan ville hun have det med, at ham som hun lige havde blottet sine følelser for, så hende som et punkt. Et punkt som skulle gennemføres. Et punkt som nu vi snakker om det blev gennemført dagen i går foran skoleporten. 

 

"Jeg gider ikke snakke om det, Ayu!"

 

Mikas klynkende stemme genlød igen og igen i mit forvirrede hoved. Hun behøvede da heller ikke at råbe, når jeg sad lige ved siden af. Hun var altid så stædig. Sikkert fordi hun var den yngste af os to. Hvorfor så besværlig? Spyt nu bare ud, Schwester.

 

"Jamen jeg har noget chokolade med!" 

 

Jeg fulgte det råd, der stod skrevet i notesbogen. 'Har en forkærlighed for søde sager' 

Ikke at min søsters kærlighed for alt spiseligt med sukker i, var mig uvidst, men jeg havde nu aldrig tænk på det, som var det et brugbart våben mod hendes besværlige stædighed. I følge notesbogen var jeg tættere på at knække en af min søsters stærkeste egenskaber: at få sin vilje.

 

En rystende hånd fandt vej ud af den lyserøde dyne, for at gribe fat om den smule chokolade indpakket i blåt slikpapir, som jeg havde bragt med mig. 

 

"Fortæl mig først, hvem han er!" 

 

Denne gang gik det lettere for sig. Mikas hånd fandt hurtig frem til chokoladen og hun svarede kort efter.

 

"Han går på din årgang, Ayu. Han var så sød imod mig. Lyttede til det jeg havde at sige, i forhold til de andre drenge. *snøft* Han har sort hår. Jeg siger ikke mere!"

 

Den store lyserøde klump ruled hen mod væggen. Små snøft blandet med en raslende lyd at slikpapir var det sidste jeg hørte, før jeg forlod prinsesseværelset. Jeg lukkede døren stille efter mig, og satte mig med ryggen lænet mod den.

 

"2. år på gym. Sort hår. Hmm."

 

Jeg nåede ikke, at tænke langt før jeg fandt ud af noget ganske vigtigt. 

 

"Der er over 50 på min årgang. Over halvdelen er drenge dvs. ca. 30. Pis også. Mika. Der er ingen elever på skolen som ikke har mørkt hår?" 

 

Gad vide om han har fundet ud af, hvem jeg er.

 

Jeg havde vel hvert fald ingen anelse om, hvem den geniale person var. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...