Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

434Likes
706Kommentarer
79514Visninger
AA

9. You can't say no

(Zayns P.O.V)

Jeg kiggede på drengene og overvejede lidt om jeg skulle tage af sted. Det ville ikke skade nogen, men jeg var også lidt træt. På den anden side, så var jeg også hundesulten. #Vi mødes ved Den Kinesiske Mur:)# Jeg trykkede på send knappen og vendte mig om mod drengene, der sad og spillede poker. Mærkeligt, at hun også havde inviteret Niall over hos hende i går, men vi var alle jo bare venner. Det var meget normalt at hænge ud med hinanden.  

”Drenge, jeg smutter ud og spiser,” sagde jeg kort, og alle deres blikke vendte sig om mod mig. Inden de nåede at spørge om noget, tikkede en ny sms ind. #Fedt! Og vil du ikke være sød, at lade være med at fortælle drengene, at du skal ud med mig? Det ville virke lidt forkert, nu hvor vi er venner:)<3#

”Hvem skal du ud med?” spurgte Harry, og jeg sad stille i et sekund. Skulle jeg fortælle dem det? Vi fortalte hinanden alt lige meget hvad. Men Cath havde også ret, måske ville de forstå det helt forkert, ligesom de gjorde med Niall forleden dag.

”Jeg har lige fundet ud af, nogle af mine gamle venner er tilbage i byen. Jeg skal bare mødes med dem og snakke lidt,” mumlede jeg og rejste mig langsomt op. Drengene fulgte mine bevægelser med deres øjne.

”Nårh, okay. Men ikke kom for sent hjem. Vi har et interview i aften!” hørte jeg Liam råbe, da jeg var på vej ned på mit værelse. Jeg lukkede døren i og tog fat om min oplader til min telefon. Jeg skiftede til et par sorte bukser og en blå T-shirt, før jeg tog min telefon igen og smuttede ned i stuen.

”Jeg smutter nu!” sagde jeg vinkende. Drengene mumlede et ’farvel’ og ’vi ses’ inden jeg tog min jakke og sko på. Jeg tjekkede en ekstra gang om jeg havde min pung i min lomme, før jeg drog ud mod Den Kinesiske Mur – Som for resten var en kinesisk café/restaurant og ikke den virkelige kinesiske mur. Vi var ikke så rige og luksus at møde over på en anden side af jorden, selvom tanken om det var sjov.

 

Jeg gik ind af den lille dør, og en blanding af nudler, kylling, stærk sovs og forårsruller mødte mine næseborer. Jeg havde været her op til flere gange. Det var et rigtig hyggeligt sted, og de havde en god service. Jeg kiggede rundt et par gange, indtil det gik op for mig, at hun stadig ikke var kommet. Jeg fandt en tom siddeplads ved hjørnet og tog menukortet, der lå på bordet. Jeg nåede lige at skimte den igennem, før der var en prikken på min skulder. Jeg kiggede op og mødte hendes blå/grønne øjne. Hun smilede stort og havde sine fingre flettet om hinanden.

”Hej,” sagde jeg og krammede hende. Hun krammede blidt tilbage og satte sig på stolen foran mig. ”Eller kan jeg ikke sidde ved siden af dig? Du ved, så kan vi snakke bedre.” Hun smilede et stort, bredt og sødt smil. Jeg gengældte det og trak på skuldrene, som tegn på, det var lige meget. Hun satte sig hurtigt ved siden af mig og lænede sig over mod mig, så hun kunne kigge med i menukortet.  

”Jeg har ikke rigtig lyst til sushi. Jeg tager nudler, hvad med dig?” spurgte jeg og vendte mit hoved mod hende. Hun kiggede op fra menukortet og direkte i mine øjne. Jeg var næsten nødt til at blinke et par gange, for ikke at blive overvældet af dem.

”Det samme,” sagde hun næsten hviskende, ”vil du være sød at hente dem?” spurgte hun sødt. Hun lagde hovedet en smule skråt og blinkede med sine perfekte øjenvipper.

”Hvad får jeg for det?” spurgte jeg udfordrende og smilede skævt til hende.

”Det’ du vil have.” Jeg misforstod det totalt, og jeg var sikker på, at det slet ikke var meningen. Hendes tone og sætningen på samme tid gjorde, at jeg misforstod det hele. Men jeg undlod at snakke om det, for det var ikke et emne der skulle åben imellem hende og jeg.

”Det var for sjov. Selvfølgelig vil jeg være den gentleman og hente dig det,” sagde jeg og rejste mig op med det samme. Jeg gik med tunge skridt over til disken.

 

Da jeg hurtigt satte kurs mod bordet igen med bakken i min hånd, sad hun og pillede ved sin telefon. Om hun skrev en SMS, eller hun lavede noget andet, vidste jeg ikke. Da hun fik øje på mig puttede hun sin telefon ned i sin lomme igen og smilte til mig. Jeg satte mig ned ved siden af hende igen.

”Ih, tak. Det var sødt af dig,” sagde hun og klappede blidt i sine hænder. Hun fnisede en smule og smilede til mig. Der lagde jeg mærke til; Hun smilede hele tiden. Det smittede hurtigt af på mig.

”Jeg er altid sød,” svarede jeg selvsikkert igen. Det var jeg da også. Jeg var faktisk en ret sød gentleman. Det var jo ikke for sjov, at alle piger løb efter mig – Eller noget. Det var heller ikke for sjov, folk sagde at min selvtillid intet fejlede.

”Selvtillid fejler intet, huh? Min fejler nemlig heller intet.” Hun forholdte sit blik på mine øjne, og jeg kunne ikke gøre andet end at stirre tilbage. De øjne var ikke til at sige nej til.

”Så har vi jo endnu en ting tilfælles!” fastslog jeg og klappede i mine hænder. Jeg tog min gaffel og begyndte at snurre lidt rundt i mine nudler, og hun gjorde præcis det samme som jeg. Jeg var sikker på, at vi begge ikke havde appetitten.

____________________________________

Vi håber, at I kan lide den indtil videre! Den er med i konkurrencen, så ét like vil gør alt så dejligt! :)

Tak for at læse med, det er dejligt. 

- BrokenHeartedDirectioner & Umuliiie. xoxo 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...