Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

433Likes
706Kommentarer
79125Visninger
AA

16. Victory or defeat

(Catherines P.O.V)

Jeg kunne næsten smage sejren. Den søde, dog let bitre smag af sejr blandet med skuffelsen fra Niall og Zayns nederlag. Glæden boblede i mig, men hvorfor fik jeg så dårlig samvittighed? De var med på den! Eller ikke hundrede procent, men de flirtede da begge tilbage! Det var ikke mit ansvar, at de ikke kunne styre sig. Zayn havde jeg, lige hvor jeg ville, mens jeg var mere usikker omkring, hvor jeg havde Niall. Han havde flirtet igen, men han var stadig en smule tilbageholdende. Ja okay, han havde kysset mig ret så vildt i gangen hjemme hos dem, men ellers havde han slet ikke været så langt fremme i skoene som Zayn. Zayn havde jeg helt præcist, hvor jeg ville.

Tanken om aftenens samtale gav mig helt gåsehud. Jeg vidste udmærket godt hvad Zayn havde lavet. Det fik min mave til at trække sig sammen i spænding over, at jeg havde den effekt på ham. Alt jeg havde sagt, og lovet ham, mente jeg. Zayn var en attraktiv person, og han vidste det godt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke følte mig tiltrukket af ham. For det gjorde jeg! Hans skæve smil fik mig næsten til at smelte. Hans blik der borede sig ind i mit, gjorde mig blød i knæene. Hans støn fra aftenen før... Ærligt, så kunne jeg havde kastet mig over ham, hvis jeg havde været hos ham. Han havde en effekt på mig, som ingen anden fyr nogensinde havde haft. Det var underligt, men sandt.

 

"Update!" bad Sara og satte to krus med te på bordet. Jeg satte mig i skrædderstilling i sofaen og trak vejret dybt. Saras nysgerrige blik hvilede på mig, mens hun lignede en, der kunne springe i luften, hvornår det skulle være.

"Okay. Jeg vil sige, at jeg er godt på vej med Niall" begyndte jeg, mens Sara tog en tår af sin te. Hun skar et ansigt, da den sikkert var meget varm. "I det ene øjeblik er han tilbageholdende og i det næste overfaldet han mig nærmest og snaver mig næsten i gulvet!"

"Oh my god!" udbrød Sara og gjorde store øjne. "Det havde jeg aldrig troet om ham"

"Heller ikke mig" mumlede jeg og så ned. "Men jeg skal nå få ham!" Min stemme lød mere selvsikker, end jeg følte mig. Jeg vidste ikke, om jeg ville vinde eller tabe. De begyndende følelser jeg havde for Zayn, kunne ødelægge det hele. Hvorfor havde jeg også lige valgt ham? Havde det bare været Niall, så havde jeg måske vundet en nem sejr. Men nu...

"Hvad med Zayn?"

"Hvad med ham?" Jeg så dumt på hende.

"Ja, hvordan går det med ham?" uddybede hun sit spørgsmål. "Er han totalt forelsket eller hvad?" Nej, han var ikke totalt forelsket. Jeg var, måske.

"Narj, ikke helt" sagde jeg og så ned på mine hænder. Tanken om den foregående aften kom tilbage og fik mig til at smile.

"Kom med det!" Sara smilede stort til mig og hoppede næsten af spænding.

"Okay! I går aften snakkede jeg i telefon med Zayn" begyndte jeg og mødte hendes blik. "Jeg fik ham til at spille den af"

"Oh my fucking god!" udbrød Sara og hoppede op. "Seriøst?!"

"Seriøst" sagde jeg roligt og et smil prydede mine læber. Jeg var stolt af, at jeg havde den effekt, men jeg vidste også, at den gik den anden vej.

"Detaljer!" bad Sara og satte sig ned igen. Jeg gik i gang med at fortælle, og hun blev mere og mere rød i hovedet. Jeg afsluttede med at fortælle, at fortælle om sms'en. "Har du tænkt dig at gøre det? Altså jeg mener, lave noget med ham?" Hun gjorde store øjne og tog fat om sit krus. Hun drak en ordentlig tår, mens hun så på mig. Jeg overvejede at sige nej, men Sara var trods alt min bedste veninde og hun ville helt sikker gennemskue mig. Langsomt nikkede jeg, hvilket fik Sara til at sænke sit krus. "Virkelig?" Jeg nikkede igen og smilede genert. Det var underligt at snakke med hende om, for jeg vidste ikke, om jeg virkelig ville. Jeg ville vinde legen, men var jeg villig til at gå så langt?

"Jeg skal bare vinde" sagde jeg, men ordene kom ud på en sådan måde, at det ikke lød som mig.

 

* * *

 

"Hej far!" råbte jeg, da jeg var kommet hjem. Jeg smækkede hoveddøren efter mig og gik længere ind i gangen. "Er du hjemme?!"

"Ja, jeg er her oppe!" lød det fra førstesalen. Jeg smed mine sko på gulvet og hænge min jakke op. Jeg fortsatte ud i køkkenet, hvor jeg satte min taske på køkkenbordet. Jeg gik op for at finde min far, der sikkert sad i sit musikværelse. Rigtigt nok, så sad han og spillede musik.

"Hej" smilede jeg og satte mig på en stol. Min far så kort op på mig og smilede, for derefter at se ned på sin guitar igen. "Nyt musik?"

"Ja" sagde han og spillede lidt. Den var god. Jeg havde altid beundret min fars evne til at spille musik, da jeg syntes, at det var en fantastisk ting at kunne. Og så at han også kunne skrive det, gjorde det bare endnu mere fantastisk. Jeg fik en pludselig idé og greb min mobil. Jeg forlod rummet, så min far ikke skulle høre min telefonsamtale.

"Niall?" spurgte jeg, da personen i den anden ende hørte mig.

"Mh..." lød det træt i den anden ende.

"Træt?" spurgte jeg sukkersødt.

"Ja, lidt" mumlede han og gabte. Jeg fnes lidt af ham og tog mig sammen.

"Skal du noget her i aften?"

"Nej" lød det lidt mere friskt, og jeg kunne allerede mærke, at vi ville få en aftale.

"Dejligt, for jeg tænkte på," begyndte jeg og smilede til mig selv i spejlet i gangen. "Om du ikke ville lære mig at spille guitar?"

"Selvfølgelig!" lød det glad, og friskt, fra Niall.

"Fedt!" jublede jeg. "Hos mig? Om en time? Jeg giver aftensmad!"

"Jeg kommer!" Jeg jublede igen.

"Så er det en date" Jeg skruede op for charmen og den sexede stemme. "Vi ses, Niall" Jeg lagde på igen og smilede selvsikkert til mig selv igen. En guitardate, hvor han kunne sidde og holde om mig, mens jeg kunne spille totalt uvidende omkring guitarer, var perfekt for at få ham til at falde for mig! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...