Play my game {One Direction}

- "Tør du?" spurgte hun og sendte mig et sigende blik. Selvfølgelig turde jeg! "Ja, det gør jeg," sagde jeg og så hende i øjnene. -
Catherine Sheeran er Ed Sheerans datter. 16 år gammel og en god ven af One Direction. En dag udfordrer hendes veninde hende til at spille et spil med en af drengene. Spillet går ikke kun ud over en dreng, men to! Spillet er enkelt: Den, der først falder i og bliver forelsket, har tabt. OBS. ED SHEERAN ER ÆLDRE I DENNE FAN FICTON. (Advarsel: Der kan være anstødelige scener og sprogbrug. Det er helt op til dig selv, om du læser det eller ej. Så er det sagt)

434Likes
706Kommentarer
79825Visninger
AA

11. Sorry - But I'm not sorry

(Zayns P.O.V)

Vi hoppede ind i bilen. Vi holdte lidt afstand fra hinanden, når vi var ude af huset og bilen, da paparazzierne var overalt. Selvom man ikke kunne se dem, så var de der. Det var ligesom spøgelser og ånder. Ligeså snart jeg tændte for motoren og trykkede speederen i bund, lagde hun hånden på mit lår. Jeg kiggede hurtigt hen i hendes retning, og hun smilede bare til mig. Det blev dog hurtigt gengældt. Jeg vidste ikke om det var forkert. Altså – Det var kærlighed, vi snakkede om. I kærlighed gjorde man jo alt, for at blive hinandens, right? Eller var jeg på de forkerte træk? Jeg vendte mit blik mod vejen igen og speedede i bund over til drengene.

Ligeså snart jeg parkerede, strammede hun grebet om mit lår. Mit hjerte bankede et ekstra hjerteslag, og jeg vendte hurtigt mit hoved om mod hende.

”Kommer drengene herud? Eller behøver vi at gå ind?” spurgte hun og kom langsomt tættere på mit hoved. Vi kunne da godt vente på drengene herude.

”Jeg skriver lige til dem, at de skal komme ud. Medmindre de vil tage af sted med Paul,” sagde jeg og trak min telefon op af lommen. Jeg var nødt til at fjerne mit blik fra hende for at skrive til Liam. Efter at have sendt beskeden vendte jeg om mod hende. Hun sad og kiggede direkte ud af vinduet. Jeg vidste, at det var forkert af mig. Forkert af mig, at kysse hende, nusse hende og fortælle hende at hun er smuk - Ikke fordi hun ikke er det, men den måde jeg fortalte det på var ikke den måde, det skulle siges på. Men hun var så tiltrækkende.

"Kommer de?" spurgte hun og vendte sit hoved om mig. Jeg tog ikke fejl af hendes glimt i øjet.

"Jeg har skrevet til Liam. De kommer nok lige om lidt." Jeg tog ikke blikket fra hende. Hun flakkede sit blik fra mine læber og tilbage til mine øjne - Flere gange i træk. Jeg tog det første skridt, og hun tog det sidste. Vores læber mødtes blidt, men ingen af os ville udvikle det. Drengene ville være her om lidt. Hun trak sig en smule væk, men hendes ansigt var stadig for centimeter fra mit. Hun havde blikket nede mod mine læber, og hendes mund var halvåben. Hendes varme ånde ramte mine læber - Kuldegysningen fløj i gennem hele min krop. Mit hjerte slog i en uregelmæssig rytme. Jeg tog fat om hendes hånd, der stadig lå på mit lår. 

"Så er vi her!" råbte Harry og rev døren op. Cath trak sig væk fra mig med det samme. Det gik endda så hurtigt, at jeg ikke nåede at trække vejret. Hun flyttede sin hånd og vendte sig om mod bagsæderne med det samme - Hvor drengene begyndte at sætte sig ind.

"Hej Cath! Var du også her?" spurgte Louis og satte sig til rette. Harry lukkede bildøren og vendte hovedet mod os.

"Ja. Jeg ville gerne være sammen med jer, så jeg ringede tilfældigt til Zayn. Han sagde, at I skulle til interview, så jeg tager med!" Hun snakkede hurtigt, og hun prøvede at gemme nervøsiteten. Jeg vidste ikke om jeg var den eneste, der havde lagt mærke til det eller om de bare ignorerede det - For de trak tilfældigvis på skuldrene og nikkede til hende.

 

(Nialls P.O.V)

 

Jeg forstod ikke, hvorfor hun ringede til Zayn. Hun kunne lige så godt have ringet til mig. Men hun sagde jo, at det var tilfældigt. Jeg kunne heller ikke bestemme over hende, hun er bare min veninde. Hun måtte ringe til den, hun ville. Men det føltes bare mærkeligt. Måske var hun lidt genert efter i går? Hvem ville ikke være genert, efter at have været sammen med mig på den måde? 

"Zayn, interviewet starter om 45 minutter. Kør nu afsted. Vi skal stadig skifte tøj og få lægget makeup," mumlede Liam og klappede Zayn på skulderen. Zayn nikkede hurtigt og trykkede speederen i bund.

"Hvordan går det så, Cath?" spurgte Harry med sin langsomme og dybe stemme. Cath vendte sig om med et ryk og smilede sit blændende smil. 

"Det går da rigtig godt. Hvad med jer?"

"Det går også godt!" kom det fra Liam, der havde lænet sig godt tilbage på sædet og slappede total af. Cath nikkede og vendte sit hoved om igen. Jeg ville prøve at få øjenkontakt til hende, men det var umuligt, for hun kiggede ikke så tit tilbage, og hvis hun gjorde det, så kiggede hun kun på drengene. Hun skænkede mig ikke et blik. Men det var også sådanne piger, jeg bedst kunne lide - Hard to get.

"Så er vi her!" sagde Zayn og trak nøglen ud af hullet. Han vendte sit blik mod os og klappede i sine hænder.

"Det har vi godt lagt mærke til. Paparazzierne går amok derude," sagde Louis sarkastisk og skubbede hårdt til Harry. Harry ømmede sig over sin skulder i et par sekunder, før han åbnede bildøren og blitzene røg i hovedet på os. 

"Skynd jer!" sagde jeg og hoppede ud af bilen. Nu skulle vi hurtigt igennem mængden og komme igang. Drengene kom over til min side af bilen, og vi hjalp hinanden igennem flokken af mennesker og paparazzier. Cath gik ved siden af mig hele tiden. Hun dækkede lidt af sit ansigt, men hun gik fremad. Paul gik foran os, og Andy gik bag os. Jeg vidste ikke, hvor de kom fra lige pludselig, men de var vores bodyguards, de skulle jo være der, og det var dejligt! Jeg tog fat om Caths hånd for at hjælpe hende. Hun kiggede først ned på vores hænder også op på mit ansigt. Hun trak sin hånd fra og nærmede sig mit øre.

"Jeg kan godt selv. Der er intet at være bange for. Husk, min far er også kendt," hviskede hun med sin søde stemme. Et smil kom frem på mit ansigt. Jeg nikkede kort til hende og gik fremad mod indgangen. 

"Drenge, skynd jer! Gå ind og skift. Jeres tøj ligger derinde og kom herud, når I er færdige!" Lou stod klar med hårspray i hænderne, da vi kom indenfor. Hun var vores stylist. Hun var altid klar med tingene, når vi kom. Hun var en speciel dame, meget speciel.

"Cath, du kan bare sætte dig ned ved sofaen," sagde Zayn til Cath og pegede på sofaerne ved hjørnet.

"Jeg ved det, din dør. Jeg har ligesom været her før," svarede Cath igen og rakte barnligt tunge af ham. Zayn rakte tunge tilbage, og hun fniste en smule. Jeg stod bare der og gloede på dem, som en idiot. Jeg rystede på hovedet for at komme til mig selv igen og vendte mig om mod drengene.

"Drenge. Jeg sidder på sofaen ved hjørnet, hvis der skulle været noget. Men hvad skulle der være? I skal ud og interviewes om lidt. Held og lykke!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...